Du nævner mange interessant ting :)
- Jeg var selv aldrig meget for Kevin Smiths Daredevil, som jeg mest af alt så som "walls of text" - dvs taleboblerne fyldte halvdelen af en side.
Ja, det er rigtigt nok, at der var meget tekst og at det nogle steder nok var lidt for meget af det gode. Men jeg kunne nu godt leve med det fordi jeg synes historien var virkelig godt skrevet og super spændende. Samtidig var jeg vildt imponeret af Joe Quesadas illustrationer, som jeg nærmest ser som små kunstværker. :)
- "If They Move…Kill Em!" har jeg længe haft kig på. Er den værd at læse?
Jeg har kun læst cirka 40 sider, men jeg synes biografien er startet meget lovende og generelt er bogen blevet rost til skyerne af både anmeldere og fans, så jeg vil allerede nu godt mene, at du sagtens kan bestille den hjem.
- Kan det virkelig passe, at de danske Superman-tegneserier efter "The Death of Superman" blev i sort/hvid?? Det lyder da heldt forrykt. Det var sært nok, at Jumbo-bøgerne i 80'erne kun havde farve på hver anden side :)
Ja, jeg har stadig de danske tegneserier med "Funeral For a Friend" og "Reign of Superman" og de er i sort/hvid. Om de så skiftede tilbage til farverne igen på et senere tidspunkt kan jeg ikke huske, men ved at jeg var temmelig irriteret dengang over at farverne pludselig var væk. Hvorfor man valgte den beslutning ved jeg ikke, men mit bedste bud er at det var for at spare penge.
- Jeg var også - som en af de få - rigtig glad for Virgina Woolf, da jeg læste hende på uni tilbage i 90'erne. Har dog ikke læst dem siden.
Jeg elsker hendes måde at skrive på, og glæder mig til igen at læse især de tre bøger jeg nævnte tidligere. :)