Guardians of the Galaxy Vol. 3
En lidt mixet oplevelse. Rocket's oprindelseshistorie er rigtig god og interessant. Dog på ingen måde så medrivende, som James Gunn forsøger at gøre den (ingen fugtige øjne her).
Jeg savner noget mere af den James Gunn fandenivoldskhed, som vi er blevet vant til fra hans andre film. I stedet bliver Guardians 3 overlæsset med lige lovlig mange bipersoner og sideplots.
Eksempelvis kunne man snildt have skåret alle scener med Kraglin og Cosmo væk. Jeg kunne alligevel ikke huske dem fra de tidligere film. Gamora har heller ikke ret meget at lave, men fylder alligevel så meget, at hun tager fokus væk fra det primære plot. Hende kunne man også godt have skåret ud for min skyld.
Det ville i så fald have givet mere plads til de nye seje skurke. The High Evolutionary og hans henchmen af racen Sovereign fungerer virklig godt. Ham den unge gyldne Sovereign gut, som angriber deres base i starten er temmelig sej og en super fed karakter. Mere med ham, tak.
Vi kommer nogle ret spændende steder hen undervejs, hvor der ikke er sparet på fantasien eller det visuelle. Hele det lange tredje akt er flot og spektakulært, selv om det af og til er lidt forvirrende at se på i forhold til hvem der er hvor.
Filmens helt store force er stadig kerne persongalleriet. Jeg elsker at være i selskab med Drax, Mantis, Nebula og Star-Lord. Post credit scenerne antyder dog ret kraftigt, at vi nok skal vænne os til et nyt Guardians hold fremadrettet.
★★★★½☆
Herligt at læse at Guardians stadig omtrent holder niveau, så gider jeg godt kaste en billet efter den!