Droppede den sidste koncert med Afsky, jeg kunne ikke mere, hverken mentalt eller fysisk (efter at have løftet 30-40 crowd-surfere, da jeg stod mellem lidt for mange små kvinder og fulde mænd foran scenen da Ghost spillede).
Jeg var på forhånd skuffet over dette års lineup, men der har været nogle gevaldigt fede koncerter iblandt. Zeal & Ardor og Blackbraid er uden tvivl de største oplevelser, men også navne som Spectral Wound, Møl, Brutus, Green Lung, Riverhead, Dance with the Dead, Stegelmann og Århus Symfoniorkester og Strychnos var super fede.
Desværre var Ghost ikke på niveau med de andre gange jeg har set dem, dog fik publikum oppe foran scenen, hvor jeg stod, lavet det til en kæmpe fest. Så alt i alt var det en positiv oplevelse alligevel!