The Witcher (sæson 3)
Jeg vil vove den påstand, at The Witcher ikke egner sig til at blive binged. Man kan selvfølgelig godt sætte sig ned og se 4-5 afsnit i streg. Men medmindre man er virklig godt velbevandret i universet, så vil der være en masse vigtige detaljer, som man ikke fanger. For der er godt nok mange karakterer, lokationer - og ikke mindst motiver at holde styr på.
Man bliver ikke ligefrem holdt i hånden undervejs. På intet tidspunkt bliver de mange etableringsskud ledsaget af en forklarende tekst om, hvor vi nu befinder os. Det må man selv hitte ud af. Og man er også selv nødsaget til at søge på nettet for at finde et kort over ”The Continent”, så man kan få en fornemmelse over, hvor eksempelvis Cintra ligger i forhold til det sydlige imperium Nilfgaard og de fire nordlige kongedømmer Temeria, Redania, Aedirn og Kaedwen. Det er selvfølgelig fint nok, at man bliver ansporet til at søge mere viden, men jeg kunne godt savne en stedangivelse hist og her.
Jeg vil klart anbefale at se ét afsnit ad gangen. Og efter hvert afsnit læse et review på nettet, så man lige kan genkalde sig, hvem der gjorde hvad og hvorfor. Og eftersom der er gået næsten to år siden sæson 2, så er det også en rigtig god idé at gense de to første sæsoner. Jeg gjorde selv det, at jeg ”turbo-kiggede” de to første sæsoner igennem ved at spole forbi de mindre vigtige passager. Alle de mange sidemissioner, hvor Geralt ”bare” skal dræbe et eller andet monster er jo ikke så vigtige for hovedhistorien, så det kan man roligt springe over. Men Yennefers og Ciris baggrundshistorie er gode at få repeteret. Herunder ikke mindst Yennefers relationer til de andre hekse Tissaia, Fringilla, Triss, Sabrina etc.
Ved starten af sæson 3 er der utrolig mange spillere på banen. Og de vil alle have fat i Ciri. Samtidig er der interne stridigheder i næsten hver eneste af de mange fraktioner, som jagter hende.
- I Redania vil kongen have Ciri for at kunne cementere sin magt. Men hans spymaster og heks (Dijkstra og Philippa) har lidt andre motiver for at bistå kongen.
- The White Flame, kejser Emhyr af Nilfgaard, vil have fat i Ciri - både på grund af de tætte familiebånd, der bliver afsløret i slutningen af sæson 2. Men nok primært for at kunne retfærdiggøre hans ønskede position som kejser over hele kontinentet. Han nærmeste rådgivere Cahir og Fringilla har imidlertid andre motiver for at hjælpe.
- Elverdronningen Francesca vil have fat i Ciri, da hun ses som en slags mytologisk frelser for elverne. Men den militante elverfraktion Scoia'tael vil primært have hævn over alle de mennesker, som undertrykker elverne.
- Ildbetvingeren Rience og heksen Lydia jagter Ciri for at bringe hende til deres ukendte master, som er sæson 3’s ukendte hovedskurk.
- I Aretuza og The Brotherhood of Sorcerers er der stor interesse for Ciri blandt Tissaia, Vilgefortz, Istredd og Stregebor af ”akademiske årsager”. Men deres motiver er yderst forskellige.
Det er super interessant at være vidne til de mange planer og intriger i et broget og nuanceret persongalleri. Langt de fleste har både gode og dårlige sider, og man veksler mellem at sympatisere med deres sag - og det modsatte. Eksempelvis er elverne hidtil blevet vist som et undertrykt folk, som man håber det bedste for. Men pludselig skal vores helte kæmpe en dødelig kamp mod en gruppe af dem. Det sætter tankerne i gang.
Kejser Emhyr har indtil sæson 3 været en figur i kulissen, som blev betragtet som en ond magtfaktor. Men nu får man en slags sympati for ham, når han udtrykker sit ønske om et kontinent, hvor alle kan leve fredeligt sammen inkl. de undertrykte elvere.
Tissaia og hendes komplekse relation til Yennefer er en af de allermest interessante ting ved serien. Denne hårde og kyniske rektor for hekseskolen har dybe følelser for Yennefer. Og de gengældes af Yennefer, selv om hun blev tvunget til et hårdt liv på Aretuza i sine unge år og var vidne til makabre ting fra Tissaias side.
Der bliver ikke lagt fingrene imellem her i sæson 3. Der bliver tyndet voldsomt ud i rækkerne på begge sider i et kæmpe opgør hen mod slutningen. Det hjælper jo på antallet af personer, man efterfølgende skal holde styr på. Men der er også et par meget triste farvel, som fik tårerne til at trænge sig på. Især afsnit 5 (festen/stille før storm) og 6 (storm) er helt geniale og mesterlige.
Det bliver spændende at se, hvordan sæson 4 bliver taget imod, når Liam Hemsworth skal overtage rollen som Geralt fra Henry Cavill. Jeg tror godt, det kan fungere. For selv om Geralt har titelrollen som The Witcher, så er han jo ikke historiens hovedperson - men mere en katalysator og medspiller. I Netflix’ serie er det Ciris og Yennefers historie, som er de primære. Og det må siges at være en ret så episk historie. Sæson 3 er den hidtil bedste.
★★★★★½