The Bear - sæson 1 og 2
Reelt burde man vel bedømme sæsonnerne hver for sig - men da jeg har set dem ud i en køre, og handlingen fortsætter uden pause synes jeg det giver god mening.
Desuden synes jeg ikke at kvaliteten ændres væsentligt - selvom et par afsnit i hver sæson stikker ud og er et niveau over de øvrige.
Handlingen kort;
Carmen 'Carmy' Berzatto er Michelin-kok, og har bla. arbejdet for vores nationale stolthed Noma (som flere gange nævnes som verdens bedste restaurant i serien).
Vi møder dog Carmen under helt andre omstændigheder - nemlig som ejer og kok på en undseelig lille familie sandwich restaurant, som bestemt kunne være i bedre stand.
Årsagen til skiftet finder man hurtigt ud af - og problemerne tårner sig op i et antal, så det er svært at se et lys for enden af vejen frem mod succes.
Skattevæsenet mangler penge, onkel Jimmy har mange penge til gode, regningerne tårner sig op - køkkenet er slidt og har får anmærkninger i stil med dårlige smileys.
De ansatte har ingen respekt for Carmen, og frygter både for ændringer og deres eget job. Heldigvis dukker Sydney op - og hun viser sig at være et talent, og måske en del af løsningen.
Det er egentlig ikke slutmålet som er det vigtigste i denne højt roste serie - det er vejen derhen. Det er de små ændringer som langsomt forvandler en snask til et potentielt gourmet spiesested.
Det spændende er at følge den rejse de forskellige ansatte er gennem, mens både de og restauranten forvandler sig.
Castet er godt og broget, og nok årsagen til at de fleste kommer til at elske at se The Bear - og intet kommer nemt, det er hårdt arbejde!
Herudover er der nogle skønne billeder med både Chicago - og også på et tidspunkt København - og masser af flot opsatte madretter.
De fleste afsnit ligger imo på 8-9/10 i kvallitet - det trækker lidt ned de få gange der selvroses for meget - til gengæld er der et afsnit i hver sæson - afsnit 7, sæson 1 og afsnit 6 i sæson 2, der sprænger rammen med 10/10 - især sidstnævnte er med afstand det bedste afsnit i en serie jeg har set i år, og bør vel kaste nogle priser af sig.
Jamie Lee Curtis har kun en birolle i seriens anden sæson - men HVILKEN - forhåbentligt ser vi mere til hende i en sæson 3, som man må formode er på tegnebrættet.
Herligt anderledes, ofte tåkrummende.
9/10