Forum - Forum-tråd: Ny restaurering af Der Golem (1920) kan ses gratis hos Arte.

Ny restaurering af Der Golem (1920) kan ses gratis hos Arte.

  • ★★★★2

    Den klassiske, tyske stumfilm Der Golem, und wir Er in die Welt kam (US: The Golem: How He Came Into the World/ The Golem/ DK: Golem, 1920) blev for et tre år siden restaureret på ny af Filmmuseum München, og lige siden har fans håbet spændt på en udgivelse på disk.

    Den lader stadigvæk vente på sig, men i mellemtiden er der nu mulighed for at se den nye restaurering gratis på tv-kanalen Artes hjemmeside. Det kræver ikke VPN eller andre tiltag, alle og enhver kan få adgang. Der er dog kun originale tyske mellemtekster og mulighed for franske undertekster. For folk uden sprogkundskab, så er filmen dog heldigvis rimelig nem at følge med i alligevel (som mange stumfilm er den primært fortalt gennem billederne).

    Golem er en filmatisering af en tysk skrækroman af Gust Meyrink fra 1915 (DK: 1919), der igen henter sin historie fra en klassisk jødisk folkemyte. Under middelalderens jødeforfølgelser i Prag skulle en rabbiner have skabt et mennesker af ler til at beskytte sine trosfæller. Men i bogen og filmen går det naturligvis ikke så let, og det kunstige menneske misbruges  af rabbinerens assistent, der har skumle planer om at bortføre rabbinerens kønne datter. 

    Filmen er co-instrueret af Carl Boese og den store tyske skuespiller Paul Wegener, der også spiller hovedrollen som den kunstige mand af ler. Manuskriptet skrevet i samarbejde mellem Wegener og østrigeren Henrik Galeen. Galeen havde en finger med i en lang række af den tidlige, tyske stumfilms horrorproduktioner og skrev bl.a. manuskript til Murnaus Nosferatu (1922). 

    Der Golem, und wir er ind die Welt kam regnes i dag for et af hovedværkerne i bølgen af ekspressionistiske film i Tyskland i 1920'erne.

    Den nye restaurering fra Filmmuseum München skal ses som et alternativ til den, som den kendte F.W. Murnau-stiftung foretog tilbage i 2017. Hvis man har set Der Golem på blu-ray fra fx Eureka eller Kino, så er det FWMS-restaureringen, man har set.

    Det nye er, at filmen denne gang er stort set komplet. Filmmuseum München-restaureringen genindsætter nemlig hele 15 minutters materiale i forhold til FWMS-restaureringen.

    FWMS fravalgte i sin tid dette materiale, fordi der var et kvalitetstab, og fordi de ekstra scener stammede fra filmens eksportnegativ. I 1920'erne var det nemlig meget almindeligt, at man optog to negativer samtidigt med hver sit kamera - et til hjemmemarkedet og et til eksport. De to negativer havde derfor ofte forskellige vinkler i scenerne, og nogle gange havde man valgt at bruge andre "takes" i det ene negativ end i det andet. FWMS valgte at restaurere filmens originale, tyske negativ, som man havde fundet i flot stand i et hollandsk filmarkiv og ønskede ikke at blande optagelser fra de to negativer, fordi det ikke ville være historisk korrekt. 

    Filmmuseum München har i stedet for valgt at fokusere på at præsentere den mest komplette version, så man bedre kan få en fornemmelse af, hvordan filmen virkelig var, da den fik premiere i 1920.

    Restaureringen er tinted, det vil sige farvelagt efter stemninger og tidspunkter på døgnet, som det var normalt at gøre den gang.

    Endnu en stor nyhed er, at den nye restaurering for første gang siden premieren indeholder filmens originale score af Hans Landsberger. Det er opsigtsvækkende, for det originale score til Der Golem regnes faktisk for at være et af de allerførste scores, der direkte blev komponeret til en spillefilm. Musikken har været anset for tabt i mange årtier, men i 2018 genfandt man de originale noder, og Filmmuseum München har derfor kunnet indspille musikken med et symfoniorkester. 

    Der Golem kan ses her: Der Golem, wie er in die Welt kam - Film in voller Länge | ARTE

    thomsen26-06-24 14:54

  • ★★★★★1

    Jeg har ikke set den nyeste restaurering, men den version jeg så for nogle år siden var en fremragende film. Så filmen kan i hvert fald stærk anbefales.

    Kruse26-06-24 17:11

  • ★★★★★★1

    Tror ikke rigtigt jeg kan blive fanget af en stumfilm. Min hjerne siger at det bør jeg, men det flugter bare ikke med virkeligheden. Jeg har prøvet at se mange gamle film, også fra 50ernes sci/fi men jeg skal virkelig koncentrere mig, for at holde ved. Det tiltaler mig, indtil filmen kører, og så keder det mig. Jeg tror min filmsmag starter i 70erne, hvor det virker som om, at der er mere "tanke" bag. Jeg kan ikke komme det nærmere. 

    davenport26-06-24 17:46

  • ★★★★0

    Tror ikke rigtigt jeg kan blive fanget af en stumfilm. Min hjerne siger at det bør jeg, men det flugter bare ikke med virkeligheden. Jeg har prøvet at se mange gamle film, også fra 50ernes sci/fi men jeg skal virkelig koncentrere mig, for at holde ved. Det tiltaler mig, indtil filmen kører, og så keder det mig. Jeg tror min filmsmag starter i 70erne, hvor det virker som om, at der er mere "tanke" bag. Jeg kan ikke komme det nærmere. 

    Sådan tror jeg, at de fleste har det, så det er helt normalt. Jeg tænker, at det har noget at gøre med, at det trods alt er en meget anderledes oplevelse, end man er vant til. Filmsproget har jo udviklet sig voldsomt på 100 år. Man skal ligesom vænne sin hjerne til at se stumfilm først. 

    For mig er det bestemt heller ikke alle stumfilm, derer lige interessante. Det bliver sværere at se, jo ældre de er. For i de helt gamle, er nærbilledet jo ikke engang opfundet, og så er de ofte filmet lige forfra med et stillestående kamera, som en slags filmet teater. 

    Jeg ser mest stumfilm, der har et eller andet horror-agtigt i sig. Der kan også ryge en enkelt science fiction-film ind i ny og næ, selvom mange af dem kan virke meget gammeldags. Og så kan jeg finde på at se gamle stumfilm af nogle af de store instruktører. Fritz Langs kriminalfilm synes jeg faktisk er overraskende moderne og stadigvæk spændende.

    Mht. ting som sci-fi fra 1950'erne, så skal man heller ikke være blind for, at meget af det var lavet til børn og unge. Derfor bliver alting ofte skåret ud i pap i dem, og de kan virke ret håbløse. Det er vel egentligt ikke så meget anderledes end fx de mange Edgar Allan Poe-filmatiseringer fra 1960'erne med Vincent Price. De er flotte, men på ingen måde uhyggelige mere, og Vincent Price overspiller altid helt vildt. For mig er det en del af charmen, og jeg elsker dem højt. Men ligesom de gamle science fiction-film fra dengang, så er jeg rimelig sikker på, at nostalgi også spiller en pæn rolle for, at jeg kan lide dem.

    Jeg voksede op med at se de gamle, gotiske skrækfilm fra 1960'erne, science fiction fra 1950'erne og i det hele taget mange gamle film på tysk fjernsyn. Og det har da uden tvivl gjort, at jeg har en ret høj tolerance for, hvad jeg kan finde på at se og finde glæde i i dag. Men selv jeg skal altså ofte helst være "i det rigtige humør" for at sætte en stumfilm på. 

    Jeg vil dog sige, at lige netop med stumfilm, så har det været en øjenåbner at gå til stumfilmfestival i Cinemateket de sidste fire år. Jeg har som regel kun snuppet et par film. Men det har været en helt anden og meget mere medrivende oplevelse at se dem på et stor lærred, gerne med levende musik til.

    thomsen27-06-24 11:56

  • ★★★0

    Jeg er ret tosset med “Der Golem”, så det her er gode nyheder. Jeg har den nyeste udgave fra Eureka!, som virkeligt er en fornøjelse at se – glæder mig til at se den komplette udgave. Bogen af Gustav Meyrink kan også noget, især hvis man er til gotisk gys og folkeeventyr.

    Dolphinfriendly27-06-24 14:14

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen