Bliver man ikke længere bare sent udenfor døren?
En længere uddybning...bare for at forklare, hvordan en hverdag er for mig :)
Jeg arbejder på en skole med 500-600 elever, heraf 30-40% tosprogede. Og den klasse jeg beskriver nu, er ikke sådan alle klasser er på skolen - nogen er bedre, andre er værre. Men det er min klasse.
Så - dagen starter kl. 7.50, når eleverne kommer ind. Det er meget hyggeligt, så kan man snakke lidt, sige godmorgen osv. Derefter ringer det ind kl. 8.00, de afleverer telefonerne, og så skal de finde deres pladser. Med det samme er der et par stykker, der åbner deres computer og begynder at spille eller se på shoppingsider. Der kommer 1-2 op og siger, at de har glemt deres computer. Sådan ca. kl. 8.10 - når de sidste også er drysset ind - er der ro. Hvis det er efter et frikvarter, skal de også liiiiige hente vand, når klokken ringer.
For det meste er der så ok roligt, når jeg forklarer hvad vi skal - nogle kommer lige til at åbne computeren, andre dasker til hinanden osv. - så det tager lidt længere tid end normalt. Efter min intro skal de i gang med opgaven, og her er der så en del, der ikke har hørt efter, en del der ikke kan få deres IT til at virke, fordi de har vores virkelige dårlige skolecomputere og et par stykker, der ikke kan lave nogen opgaver, fordi de simpelthen ikke har evnerne til det.
De arbejder - eller nogen gør. Andre snakker eller går over og forstyrrer, sidder og spiller osv. Så det tager også lidt tid at få styr på det. Så er der måske pludselig nogen, der slåsser lidt for sjov. Der er også en hånfuld, der faktisk koncentrerer sig om det, de skal.
Anyway, når deres tid er gået, skal vi samle op - her er det så de samme 4-6 stykker, der har hånden op. Men - fordi de lige har lavet noget, så har de svært ved at finde ro, og hvad der burde tage 2-3 minutter, tager måske 6-8 minutter, fordi jeg hele tiden skal få klassen til at være stille. Der er også elever, er sidder og skændes, sviner hinanden til osv.
Og nu begynder der så en hel anden ting: hente vand og toilet! Og der er fandeme mange, der lige pludselig er tørstige. Generelt må de gerne gå på toilet i timen, selvfølgelig. Ikke i starten, ikke i slutningen og ikke mindst nogen fremlægger eller jeg gennemgår noget. Vand må de tage fra vandhanen inde i klassen, men fordi det bare er en vandhane, er det ikke lige så koldt som vandet fra fontænen på gangen.
Hvis jeg nogen gange drister mig til at lave nogle mere selvstændige og åbne opgaver, så er der endnu mere kaos. Eller i fysik/kemi, hvor vi heldigvis er 2.
Men efter vi har lavet lidt forskellige opgaver - prøver at lave 2-4 skift i undervisningen hver gang - er omkring 15 minutter i frikvarter - og så kommer hele: "må vi snart få fri", "vi har frikvarter" osv.
Det er sjældent, at jeg bare kan have en time i min egen klasse, hvor jeg ikke mindst 20 gange skal bede om ro. Af og til er det min skyld - hvis opgaverne er for svære eller jeg for forklaret dem for dårligt, men der skal meget lidt til før hele klassen bare er en stor snakkeklub.
Når vi så er i gang - så sidder der 3-4 stykker, der er lynhurtigt færdige og skal have noget ekstra. Der er også et par, der bliver lidt hurtigere færdig, mens der er 3-4 stykker, der aldrig kommer i gang. Der er også nogle, der har meget svært ved det, men gerne vil prøve - her ville jeg gerne bruge meget af tiden, men jeg bliver nødt til at holde styr på den gruppe, der slet ikke kan sidde stille og forstyrrer hele klassen. Ja, jeg kan godt sende dem ud, men der forstyrrer de også. Jeg kan godt holde samtale med forældrene, men det hjælper ikke. Det eneste, der ville hjælpe, ville være en lærer eller pædagog mere i timen.
Så tænker nogen: "jamen, Allan, skal du ikke differentiere?" - jo, det gør jeg også, men det er sgu svært, når jeg kun har 20 minutters forberedelse per lektion. Og af den forberedelse skal jeg også svare på forældre, lave mine andre opgaver, snakke med enkelt-elever, løse konflikter osv.
Der er ingen tvivl om, at folkeskolen har for få penge. Mit største ønske vil være, at der er flere pædagoger med i timerne. Jeg kan nogenlunde godt nå min forberedelse, men jeg for ikke altid gjort det, jeg gerne vil - det bliver nogen gange til uinspirerende undervisning, fordi jeg simpelthen ikke har tid.
Den anden klasse jeg har, er meget bedre til at arbejde. Men der er også andre klasser, som er endnu mere fucked...og det er vanvittigt at vide, at når man sender ens barn i skole, er der tilfældigt om de kommer i en god eller dårlig klasse. Selv hvis ens barn er en af dem, der har udfordringer, så vil det barn stadig være bedre tjent med at være i en god klasse, fordi den gode opførsel smitter af, og fordi klasselæreren vil have mere overskud til at støtte.
Altså, jeg elsker mit job, glæder mig til arbejde hver dag - men det kan satme også være hårdt nogen gange.