Fordømt! Universal har åbenbart fucked deres Creature From the Black Lagoon-collection op og kodet 3D'en på Revenge of the Creature som "side-by-side" 3D i stedet for "frame packing". Det betyder åbenbart, at 2D-billedet kun har den halve opløsning og ser væsentligt mere uskarpt ud, end det burde. Underteksterne virker også kun i 2D og ikke 3D!
Så er der godt nyt! Universal har erkendt, at der er en fejl på Revenge of the Creature-disken og arbejder på at få sendt en ny disk ud i løbet af få uger. Man skal skrive til dem for at komme på listen, hvis man allerede har købt Creature From the Black Lagoon-samlingen eller den store komplette Universal Monsters-boks.
Der bliver tilsyneladende ikke tale om nogen egentlig tilbagekaldelse, så hvis man vil være sikker på at få den korrekte udgave, er det nok en god idé at vente lidt med at bestille den hjem.
Og en lige så god nyhed:
Studio Canal har annonceret helt nye 4K-restaurerede UHD- (!), BD- og dvd-udgaver af en række af John Carpenters film i EU.
The Fog og They Live udkommer den 29/10
Escape From New York og Prince of Darkness udkommer den 29/11
Filmenes fotografer, Dean Cundey og Gary B. Kibbe, er begge med til at sørge for, at color grading'en ser rigtig ud.
Prince of Darkness udkommer desuden i en steelbook, og de tre andre kommer også som 4-disc collector's editions inkl. soundtrack.
Alle filmene kommer desuden ud i 4K DCP i udvalgte europæiske biografer, så man kan jo håbe, at nogen også tør at booke dem herhjemme.
www.homecinemachoice.com/news/article/studiocanal-celebrates-halloween-with-john-carpenter-restorations/26549
Studio Canals udgivelser har været af meget svingende kvalitet gennem årene, men med tanke på den flotte komprimering, de bl.a. leverede til deres seneste version af Mulholland Drive, så har man jo lov at håbe.