45. Flåklypa Grand Prix aka Bjergkøbing Grand Prix
Det er nok ikke en stor overraskelse, at en film som denne kan ende på en topliste, da jeg og folk i min aldersgruppe, næsten blev tæppebombet med den, dengang hvor der ikke var så mange kanaler på TV. Det er en helt fantastisk stop-motion-film, hvor underholdningsværdien er i top og grundet filmens look og stil, er der noget ret tidsløst over den.
44. Dr. Strangelove or: How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb
Altså, den kræver vel ikke ikke en forklaring, vel?
43. The Nightmare Before Christmas
Endnu en omgang stop-motion, som jeg så første gang i Imperial under Copenhagen Film Festival, et godt stykke tid før den fik præmiere i Danmark. Jeg købte soundtracket ligeså snart jeg kunne få fingrene i det og kan vist stadigvæk synge med på langt de fleste sange, og fik min søster med på galskaben. Ligesom Bjergkøbing Grand Prix er der noget tidsløst over den.
Indtil 1986 boede jeg på Lolland og er derfor opvokset med tysk TV, hvor jeg oplevede Das Boot for første gang, dengang som TV-serie. Jeg genopdagede den for måske 15-16 år siden og det er stadig den bedste ubådsfilm til dato, da ingen andre har formået at matche den ubehagelige og klaustrofobiske stemning ombord U-96. Det moderne surroundlydspor er satme oss' festligt, når der droppes dybvandsbomber.
Chuck Heston, noget med Jesus og så'en. For satan, I kender den jo! Episk filmskabning når det er bedst. Jeg har til gengæld aldrig set de to filmatiseringer, som kom før 1959, men udgaven fra 1907 er at finde på YouTube, så det kunne være jeg skulle tjekke den ud i weekenden.