Jeg genså Watchmen forleden og selvom jeg overall har det helt fint med Snyder, vil jeg bestemt mene, at filmudgaven har sine problemer. Ozymandias skøjter rundt i sin accent, hvilket nok er det største problem på skuespillersiden, selvom jeg også synes at Niteowl burde være lidt tykkere og Silk Spectre er lidt for hot. Den næsten komplette mangel på cigaretter, synes jeg også er lidt et problem, fordi det er i tegneserien med til at understrege at disse mennesker altså er slidte og slet ikke så dynamiske og overmenneskelig, som man ser i fængselsscenen.
Spilletiden er dog filmen største problem. Selv i Directors Cut-udgaven føles historien virkelig rushed i forhold til tegneserien, hvilket gør at nogle af de gode bifigurer, som bl.a. er med til at understege hvor skør Rorschach er, næsten helt forsvinder ud af historien. Havde Snyder fået lov til at lave en miniserie eller en film i 2-3 dele, ville det klart være en bedre oplevelse.
Nå ja, at The Comedian faktisk er personen der slår JFK ihjel, føler jeg er noget af en misforståelse af tegneserien.
Jeg synes dog stadig at den er underholdende og valget af Jackie Earle Haley som Rorschach og Jeffrey Dean som Blake er lige i øjet.
- - - -
Batman Begins har jeg også lidt ord om, nok ikke så overraskende. Selvom jeg synes at det er den bedste af Nolans Batman-film, er den bestemt heller ikke uden problemer. Jeg er ikke specielt vild med at man har blandet Ra's Al Ghul sammen med Henri Ducard, da disse to personer står for vidt forskellige ting i tegneserieuniverset. Ducard er en vigtig del af Waynes træning, men også en person der er vigtig for hans moralske kompas, hvor Ra's i højere grad er en skurk som kan matche Batmans intellekt, noget som ingen af Batman-filmatiseringer har rigtigt har håndteret specielt godt.
Det "moralske dilemma" synes jeg heller ikke at Nolan slipper specielt godt fra, da han forfalder til præcis samme lette løsning som alle andre Batman-filmatiseringer før og efter: at Batman slår ihjel. Så kan man selvfølgelig bruge de næste 3 timer på at argumentere for, at det ikke er slå ihjel, når man ikke redder en person, men senere i serien slår Batman jo så ihjel igen, såeh, der er lidt et mønster.
Da jeg så filmen første gang, var jeg på sin vis helt ok med den mere realistiske tilgang til tingene, men altså, det er jo superhelte og uanset hvor god form Wayne er i og hvor godt hans udstyr er, ville han være død indenfor den første uge som Batman, så at man fjerner superkræfter, gør nu ikke filmene mere realistiske. :)