De hurtige og de døde
The Quick and the Dead. www.imdb.com/title/tt0114214/
Sam Raimi’s western fra 1995, fra dengang, længe før Tarantino lavede sine hævnfilm som korrigerede historien.
Vi har at gøre med en kvindelig hævner (Kill Bill – anyone?) – her forklædt som gunslinger, som ankommer til en klichefyldt westernby. Der er lige blandinger af Lucky Luke/John Ford/Sergio Leone, til at sætte stemningen, af alt fra bedemanden til den støvede hovedgade og saloonen.
Castet alene burde få enhver filmelsker til at slikke sig begærligt om munden; Gene Hackman, Russell Crowe, Sharon Stone, Gary Sinise, Leonardo DiCaprio mfl.
Jeg har set den adskillige gange, og holder meget af den. Så meget at jeg har belønnet den med 9/10. Men hos IMDb får den kun sølle 6,4. Er jeg helt galt på den?