Der er mere Pilou ved 01:16.
Trailer: Ny "Game of Thrones"-trailer viser kort glimt af danske Pilou Asbæk
I september kunne vi her på Moovy bringe et eksklusivt interview med Pilou Asbæk, hvor han kommenterede på nyheden om, at han skulle være med i den populære fantasy-tv-serie "Game of Thrones".
Nu er det endelig muligt at få ham at se i rollen som Euron Greyjoy (Theons onkel) i den nye trailer, som netop er blevet offentliggjort til sæson 6. Det handler dog om at være ekstra opmærksom, da der er tale om et meget kort øjeblik (ca. 01:08).
Derudover lægger traileren op til krig i alle kanter af Westeros - mens den lader det store spørgsmål om Jon Snows skæbne fortsat stå ubesvaret. Sæson 6 har amerikansk tv-premiere 24. april og vil formodentlig blive gjort tilgængelig på HBO Nordic omkring samme tid. Se traileren herunder: