★★★★★★0Jeg vil også lave en liste!
Men kun med nye film. Så i denne tråd vil jeg komme med kortere eller længere anmeldelser af mine favoritfilm i dette årti - det vil sige film fra 2010-2015.
Formålet er selvfølgelig at gøre det, som er grunden til, vi er her: diskutere film på en lettere overfladisk måde ;) - men også at inspirere andre. Nogle film bliver genset, mens andre ikke gør.
★★★★0Lyder godt! kender helt sikkert navne på nogle titler, men det spændende er at læse om, hvorfor.
★★★★★★0Jeg sidder faktisk og laver noget lidt mærkeligt nu...jeg sorterer i listen baseret ud fra, hvad jeg føler for filmen nu. Når jeg giver en karakter, så er den normalt ikke så reflekteret - det er meget en her og nu-følelse. Måske også derfor jeg har en hang til tunge dramaer fremfor action.
Men nu sidder jeg og funderer over filmene for at "mærke efter", om den stadig siger mig noget. Har jeg lyst til at se den igen? Trigger den en respons i hjernen - altså, kan den stadig sætte tanker i gang? Eller er det mere sådan en "tjo, den er jo ret fed, men..."-ting.
Uanset hvad, så er det en større - og sjovere - udfordring end bare at plukke fra min top250-liste :)
★★★★★0Yay! 50 film valgt udfra hjerte fremfor hjerne! Det bliver fee!
David Lund23-09-16 12:58
★★★★★★050. Timbuktu, Abderrahmane Sissako, 2014
Timbuktu er en af de type film, der får en til at føle, at man får et reelt, dokumentarisk indblik ind i en anden virkelighed. En fiktionsfilm vil selvfølgelig altid tage sig flere friheder end en dokumentarfilm, men hvis historien og personerne virker realistiske, ja, så bliver filmen det også. Det kan gøres på flere måder: en meget nøgtern og udramatisk måde, a la den franske Klassen, eller som i Timbuktu. Det er et drama, og det er konstrueret - men det virker som om, det sagtens kan ske på denne måde.
Man føler med den jihadist-besatte by, hvor indbyggerne lever under strenge love. Frie mennesker, der bliver undertrykt, går ofte en god historie, og i Timbuktu er det kombineret med suveræne flotte billeder. Den viser både, hvordan det er at leve under et strengt islamisk styre, og hvordan tilhængere af en fundamentalistisk islam er dobbeltmoralske og til tider uvidende om deres egen religion. Det er magten, der er drivkraften, ikke religionen.
Og jeg elsker når det lykkedes med uprofessionelle skuespillere. I Timbuktu er de blandet sammen med professionelle(jeg har ikke undersøgt, hvem der er hvem), men det ligger man ikke mærke til. Amatørskuespillerne er med til at give det en autenticitet og realitisk feel.
Hvis du kun skal se en afrikansk film, så se Timbuktu.
----
49. Creed, Ryan Coogler, 2015
Rocky-filmene er en blandet fornøjelse. Fra virkelig ringe til helt suveræne. Creed er en ikke en Rocky-film dog - og den udnytter heller ikke på Rocky-sagaen. Eller det vil sige, den var nok ikke blevet sådan et hit, hvis den ikke var et spin-off, men den voldtager ikke tidligere film. Den er en perfekt blanding af gode call-backs og fremadskuen. Et godt eksempel er den opdaterede version af Going the Distance.
Formlen er velkendt fra alle sportsfilm, og som sådan er der ikke noget overraskende i den. Men når opskriften bliver brugt rigtigt, så er der altid dømt gode film. Underdogs, nedgang, opgang, inspirerende musik og taler osv. går aldrig af mode. I Creed virker det, og instruktøren Ryan Coogler har formået at balancere på det nostalgiske og fremtiden. Jeg ser gerne mere af Creed - også uden Rocky.
----
48. Spring Breakers, Harmony Korine, 2012
Lad det være op til Harmony Korine at lave en så fucked up film om emnet spring break selvom Spring Breakers er hans mest tilgængelige film.
En gruppe af studerende skal på en af de store og vilde spring breaks - dem, hvor der drikkes, indtages stoffer og hvor tøjet smides. De mangler dog penge, og derfor røver de en lokal restaurant. Missionen lykkedes - de kommer til festen. Men så går det galt, da de møder rapperen og gangsteren Alien - spillet af James Franco. Herfra skifter filmen stil fra en ungdomsfilm til et mere action/crime-drevet plot. Hvis man ikke godtager dette skift, så vil man med sikkerhed stå af.
Første halvdel er helt eminent filmet, og Korine seksualiserer pigerne i en meget høj grad. Det er bevist, og det er både blevet modtaget som værende en objektificering af kvinder og som værende kvindefrigørende. Sådan ser jeg det ikke - jeg ser mere filmen som en kommentar til en overfladisk livsstil, hvor pigerne selv sætter deres udseende i centrum, og hvor det at blive set de rigtige steder med de rigtige mennesker er en stor del af deres liv. Når de røver en butik, er det et udtryk for en meget narcissistisk holdning omkring, at de har ret til at gøre, hvad de vil.
Så jo, den objektificerer deres kroppe, men kun fordi de selv tænker sådan. Derfor er Selena Gomez og Vanessa Hudgens(fra High School Musical-filmene) også genial castet. Det er dog kun Hudgens, der bliver en del af gangster-historien, men jeg kun se den casting som en del af Disneys objektificering og kommercialisering af unge piger.
Spring Breakers er virkelig ikke som nogen anden ungdomsfilm, og jeg vil opfordre folk til at se den på trods af dens 5.3-karakter på IMDB. Nu har kontroversen lagt sig, og nu er det tid til at se filmen for det store potentiale den har som kult-film.
"Spring break for ever, bitchers"
----
★★★★0God start. Timbuktu er virkelig god. Aktuel konflikt skildret godt.
Creed overraskede mig positivt og tror jeg foretrækker den over Rocky.
Spring Breakers er grotesk, mest pga herligt spillende Franco og en vis sang fra Britney Spears har aldrig lydt bedre ;) Den er dog meget langt fra nogen top liste for mit vedkommende. Mere lægger jeg ikke i den.
★★★048. Spring Breakers, Harmony Korine, 2012
Spring Breakers er virkelig ikke som nogen anden ungdomsfilm, og jeg vil opfordre folk til at se den på trods af dens 5.3-karakter på IMDB. Nu har kontroversen lagt sig, og nu er det tid til at se filmen for det store potentiale den har som kult-film."Spring break for ever, bitchers"
----
Den ville aldrig komme på min top 50 for 10'er film, men den er lang bedre en 5.3 på IMDb.
Steffan Rasmussen23-09-16 19:07
★★★★★0Utroligt nok tre film jeg endnu ikke har set. De er dog alle tre på min must-see liste, og Spring Breakers får jeg nok set i næste uge.
David Lund23-09-16 19:30
★★★0Den ville aldrig komme på min top 50 for 10'er film, men den er lang bedre en 5.3 på IMDb.
Skal lige huske at gennemlæse hvad man skriver, inden man trykker enter.
"langt bedre end"
Steffan Rasmussen23-09-16 19:38
★★★★0Den er bedre end 5.3, afgjort. Jeg ligger på 7/10.
★★★★★★0Jeg er ret træt, så magter ikke en længere anmeldelse. Næste på listen er:
47. The Turin Horse, Bela Tarr, 2011
Hypnotisk, smuk og dragende. Tarr er en ener, og Turin Horse er en smuk svanesang
★★★★★0Hear hear! Den ville dog ligge meget højere hos mig!
David Lund24-09-16 15:35
★★★★★★0Lige en lille note - jeg har ikke taget dokumentar-film med, men hvis jeg havde, så ville følgende måske være på listen:
★★★★★0Ingen kærlighed til The Act Of Killing?
David Lund24-09-16 20:21
★★★0Lige en lille note - jeg har ikke taget dokumentar-film med, men hvis jeg havde, så ville følgende måske være på listen:
- The Square
- Going Clear
- The House I Live In
Searching for Sugar Man?
Steffan Rasmussen24-09-16 21:20
★★★★0Jeg ville vælge:
★★★★★★0Har hverken set Act of Killing eller Searching For Sugar Man
★★★★★0Sæt i gang! =)
David Lund24-09-16 21:49
★★★★★★0Ved det :) - skal helt sikkert have set Act of Killing på et tidspunkt. Searching For Sugar Man behøver jeg ikke se.
★★★★★0Den er ellers også helt fin, men den gjorde nu heller ikke det helt store for mig.
David Lund24-09-16 21:55
★★★★★★046. What We Do In the Shadows, Jemaine Clement, Taiki Waititi 2014
"We are werewolves, not swearwolves"
Mockumentary fra New Zealand om en flok vampyrer og deres liv. Det er vildt god humor, og der er rigtig mange geniale påfund. Hvis man godt kan lide vampyrfilm, så skal man ikke snyde sig selv for denne. Den tager tykt pis på konventionerne, selvom den stadig er tro mod de fleste af dem.
De fire vampyrer har hver deres særegne træk og de er virkelig godt skrevet. Det er en dejlig let film, og jeg glæder mig til to'eren, der kommer til at omhandle vampyrernes fjender, varulvene.
★★★★★★045. The Intouchables, Olivier Nakache & Eric Toledano, 2011
Historien om det umage par - den kørestolsbrugende Driss og den sorte Phillippe fra ghettoen tog verden med storm. Og det var der en grund til. Den har hjertevarme, humor, drama og en rørende historie om venskab.
----
44. Game Change, Jay Roach, 2012
Sarah Palin er en meget interessant karakter - og Julianne Moore spiller hende helt suverænt. Faktisk vil jeg vove at påstå, at hun ville være blevet Oscar-nomineret, hvis det havde en biograffilm fremfor en TV-film(hun vandt da også en Golden Globe).Ed Harris rammer også spot-on med John McCain.
Det er godt indblik ind i en præsidentkampagne, og selvom den kan virke som en stor kritik af Palin, så ser jeg det mere som en beskrivelse af en kampagne, der gik galt. Generelt er det en af bedste politiske dramaer, jeg har set, og man bør ikke snyde sig selv for dette nedslag i en politisk virkelighed
★★★★★★043. Martha Marcy May Marlene, Sean Durkin, 2011
En kult overtager dit liv, overtager din frihed og overtager din rationelle hjerne. Martha er netop undsluppet sådan en kult, og skal nu til at tilpasse sig den virkelige verden. Det gør hun, mens hun bor hos søsterens og søsterens mand. Filmen viser os i flashbacks, hvordan livet i kulten er.
Elizabeth Olsen, der spiller titelrollen, spiller præcis som hun skal. Det må siges at være en forrygende start på en karriere, der startede i hendes tvillinge-storesøstres film(Olsen-tvillingerne, hvis nogen skulle være i tvivl).
Patrick - kultlederen - spilles af John Hawkes, og han udfylder også rollen perfekt.
Filmen viser både, hvordan en karismatisk sociopat kan styre en flok mennesker, og hvor svært det er at tilpasse sig nye miljøer efter at blive hjernevasket. Den viser også, hvor svært det er for omgivelserne at sætte sig ind i den proces. Og den viser det afsindig godt. Det er drama, det er psykologi og det alt, hvad en god independent film skal have.
----
42. Oslo 31. august, Joachim Trier, 2011
Den norske Olso 31. august er så absolut også det, som en god independent-film skal have. Socialrealistisk drama om en netop udskrevet narkoman. Det er den type film, hvor hver scene er med hovedpersonen - det vil sige, det er kun fra hans perspektiv vi får historien. Den kunne have taget en mere dramatisk vinkel, men den holder det altid jordnært, personligt og realistisk. De 95 minutter foregår kun på en dag, så der er ikke noget stort drama. Men netop derfor virker filmen - og selvfølgelig fordi, hovedrollen kan bære det.
----
41. Frances Ha, Noah Baumbach, 2012
Det er tilfældigt, at der kommer tre små independent-film i streg, men en sådan er Frances Ha også. Det er også en slice-of-life-film i stilfuld sort/hvid. Der er ikke så meget at sige om filmen, andet end det er et knaldgodt drama i den lettere ende.
----
De første 10 film på min liste er altså:
★★★★★★0Jeg må hellere se at få set Frances Ha. Jeg var ret vild med Noah Baumbach,s The Squid and the Whale.
T. Nielsen25-09-16 18:58
★★★★0Martha Marcy er jeg også helt vild med. Oslo 31. August er også fremragende og god skildring af, hvor svært det kan være at starte forfra. Frances Ha, endeløs tomgang, sagde mig sgu intet.