Forum - Forum-tråd: The Oscars 2024

The Oscars 2024

  • ★★★★1

    Jeg plejer at kaste mig over de Oscar-nominerede film, så snart de bliver offentliggjort. Men på grund af udlandsrejse og arbejde er jeg i år blevet noget forsinket.

    Så skulle man jo tro, at jeg havde ekstra travlt med at nå det. Men faktisk har jeg denne gang set en del flere på forhånd end normalt. Sidste år manglede jeg at se 23 film for at få alle feature spillefilm med. I år mangler jeg ”kun” at få set 16 stk.

    Den samlede mængde af feature spillefilm (dvs. alle film bortset fra dokumentarer og kortfilm) med mindst én Oscar nominering består af 33 film, hvilket er en enkelt mindre end de to forrige år. Så det er åbenbart en nogenlunde fast størelse.

    Hvis man ikke orker at skulle se 33 film, så kan man evt. sortere dem fra, som kun har fået en enkelt nominering. I så fald kommer man ned på en mere overkommelig mængde – nemlig 15 styk. Hvilket sjovt nok er nøjagtig det samme antal som sidste år.

    De 33 Oscar-nominerede spillefilm:

    Oppenheimer – 13

    Poor Things - 11

    Killers of the Flower Moon – 10

    Barbie - 8

    Maestro – 7

    The Holdovers – 5

    Anatomy of a Fall – 5

    The Zone of Interest – 5

    American Fiction - 5

    Napoleon – 3

    Past Lives – 2

    Nyad – 2

    Mission Impossible: Dead Reckoning – 2

    The Creator - 2

    Society of the Snow – 2

    May December – 1

    Rustin – 1

    The Color Purple – 1

    El Condo – 1

    Golda – 1

    Indiana Jones and the Dial of Destiny – 1

    Guardian of the Galaxy 3 – 1

    Godzilla Minus One - 1

    Flamin’ Hot – 1

    American Symphony – 1

    Spider-Man Across the Spiderverse – 1

    Elemental – 1

    The Boy and the Heron – 1

    Nimona – 1

    Robot Dreams – 1

    Io Capitano – 1

    Perfect Days – 1

    The Teacher’s Lounge - 1

    Ud af de 10 film i kategorien Best Picture har jeg set de ni af dem. Niveauet er generelt meget højt i år. Den eneste film som jeg ikke fandt speciel god, er desværre den som nok vinder det hele:

    1. Poor Things ★★★★★★
    2. Killers of the Flower Moon ★★★★★☆
    3. Anatomy of a Fall ★★★★★☆
    4. Past Lives ★★★★★☆
    5. The Holdovers ★★★★★☆
    6. The Zone of Interest ★★★★★☆
    7. Barbie ★★★★★☆
    8. Maestro ★★★★☆☆
    9. Oppenheimer ★★★☆☆☆

    Den manglende Best Picture film på listen – American Fiction – er nok den der bliver sværest at opstøve inden Oscar showet. Den går stadig i de amerikanske biografer og er ikke at finde på nogen streamingtjenester – med eller uden VPN. Og det ser mærkeligt nok heller ikke ud til, at den får dansk biografpremiere. Hvad sker der lige for det?

    Oppenheimer er den helt store favorit med 13 nomineringer.

    Nummer 2 og 3 på listen (Poor Things og Killers of the Flower Moon) er næsten udelukkende nomineret i de samme kategorier som Oppenheimer. Det betyder, at hvis Oppenheimer rydder bordet, så er der kun 2 Oscars tilbage, som Poor Things og Killers of the Flower Moon kan kæmpe om. Det er Oscar for bedste kvindelige hovedrolle (hvor de begge er nomineret) og bedste sang (hvor Killers of the Flower Moon er nomineret).

    Med hensyn til skuespiller nomineringer, så plejer der at være en del ”perifære” film, som får disse. Men i år er næsten alle skuespiller nomineringer gået til de ti Best Picture film. Kun to film (Nyad og Rustin) har fået nomineringer for skuespil, uden samtidig at være i Best Picture kategorien.

    Det betyder omvendt, at næsten alle Best Picture filmene har fået mindst én skuespil nominering. Det er kun Past Lives og The Zone of Interest, som ikke er nomineret for skuespil.

    Jeg kigger aldrig på hvilke film, der har hvilke odds. Det synes jeg spoiler selve showet. Så når jeg sætter mig ned for at heppe på Poor Things hele vejen, så ved jeg ikke, om det er realistisk. Men jeg håber godt nok på, at den bliver belønnet. Dog ikke for bedste kvindelige hovedrolle. Den bør helt klart gå til Sandra Hüller i Anatomy of a Fall. De andre fire er dog også utrolig værdige.

    S. Rico 3-02-24 20:19

  • ★★★★★★1

    Kæmpe respekt for at du altid får set de fleste film, inden showet.

    Jeg har kun to gange formået at være bare nogenlunde med - og det har krævet tvivlsomme besøg på piratsider, for at nå de sidste.

    I år er nok det år jeg har været mindst forberedt - men jeg følger spændt med på hvad jeg skal have set - senere.

    Wayne 4-02-24 00:47

    Da jeg i gamle dage (i 90'erne) så Oscar shows, så ærgrede det mig altid, at jeg ikke kendte ret mange af de film, der blev snakket om. Eftersom jeg alligevel endte med at se de fleste af filmene senere, så besluttede jeg mig på et tidspunkt for, at jeg lige så godt kunne se så mange af dem som muligt på forhånd. 

    S. Rico 4-02-24 12:32

  • ★★★★0

    Jeg elsker en god historie, så jeg startede med at kaste mig over dem, der er nomineret til bedste originale manuskript.

    S. Rico 4-02-24 12:34

  • ★★★★0

    The Holdovers

    5 Oscar-nomineringer: Best Picture, Actor in a leading role, Supporting Actress, Original Screenplay, Editing

    Hvor: Prime Video leje

    Handlingen er ikke noget at skrive hjem om. Faktisk ret banal og kliché-agtig. En lærer og nogle elever bliver tvunget til at tilbringe tid sammen på en kostskole i julen. Og mon de så ikke i ren Breakfast Club stil bliver klogere på sig selv og hinanden undervejs?

    Filmen gør det imidlertid så godt, at man helt glemmer, at der ikke rigtig sker noget. Det er en skøn hang-out movie, hvor man er i lige så fantastisk godt selskab som i den beslægtede Licorice Pizza. Begge hang-out films, der foregår i 70’erne. Og begge med vidunderlige skuespillere.

    Det er især Paul Giamatti og Da’Vine Joy Randolph, som hæver filmen. De kunne sidde og snakke om strikkeopskrifter, og det ville stadig være interessant at se på. For de har en naturlighed og udstråling, som bare er magnetisk.

    ★★★★★☆

    S. Rico 4-02-24 12:34

  • ★★★★★★1

    Da jeg i gamle dage (i 90'erne) så Oscar shows, så ærgrede det mig altid, at jeg ikke kendte ret mange af de film, der blev snakket om. Eftersom jeg alligevel endte med at se de fleste af filmene senere, så besluttede jeg mig på et tidspunkt for, at jeg lige så godt kunne se så mange af dem som muligt på forhånd. 

    Noget af et pres - men det giver klart mening når showet kører.

    Wayne 4-02-24 18:20

  • ★★★★1

    Noget af et pres - men det giver klart mening når showet kører.

    Det er faktisk ganske u-stressende. Jeg lister bare alle filmene i et regneark. Anfører hvor de kan ses. Og sætter en dato på.

    Med en sådan oversigt viser det sig, at der er rigeligt med tid til at nå at se det hele :-)

    S. Rico 5-02-24 10:35

  • ★★★★1

    Anatomy of a Fall (Frit Fald)

    5 Oscar-nomineringer: Best Picture, Director, Actress in a leading role, Original Screenplay, Editing

    Hvor: Prime Video leje eller biografen

    Hvis en mand dør ved et fald - og det er urealistisk at det var et uheld, eller at en 3. part var til stede – vil kvinden i huset så automatisk være skyldig?

    Dette scenarie forfølges i Anatomy of a Fall, hvor den tyske kvinde Sandra bor i et afsidesliggende hus i Frankrig med sin franske mand og deres blinde søn. Manden falder en dag ned fra 2. sal og findes liggende død i sneen. Var det et uheld, eller var han blevet slået/skubbet ned?

    Efterforskningen synes at kunne bevise, at det ikke var et uheld, og så bliver Sandra pludselig retsforfulgt for mord. Som tilskuer ved vi ikke, om hun er skyldig eller ej. Men det er heller ikke relevant.

    Det interessante er, at man åbenbart ikke er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Der er nemlig ingen som helst beviser for, at Sandra har gjort det – altså ud over logikken med, at hvis man ikke kan finde anden forklaring, så må hun automatisk være skyldig. Denne form for udelukkelsesmetode-logik i retssystemet er vildt provokerende og får en helt frem i sædet.

    Det at hun er kvinde er selvfølgelig også med i anklagerens argumenter. Filmen sætter fokus på de typiske fordomme der er mod kvinder, som enten forekommer kyniske/kolde eller modsat er fyldt med ”kvindefølelser”.

    Sandra Hüller (som man kender fra Min Far Toni Erdmann) er imponerende god i hovedrollen. Hun skal som tysker både snakke engelsk og fransk, og selv om hun ikke taler sit modersmål, så virker hun 100% naturlig og overbevisende. Man ved som nævnt ikke om hun er skyldig eller ej, og hun er bestemt ikke uden menneskelge fejl. Men hendes nærvær og naturlige facon gør, at man er hepper på hende hele vejen.

    Det er muligt, at Carey Mulligans præstation i Maestro i højere grad appellerer til amerikanerne, og at Lily Gladstone er det politiske korrekte valg. Men jeg krydser virklig fingre for, at det bliver Sandra Hüller, der løber med Oscar statuetten. Fuck, hun er god!

    ★★★★★☆

    S. Rico 5-02-24 10:36

  • ★★★★0

    Past Lives

    2 Oscar-nomineringer: Best Picture, Original Screenplay

    Hvor: Prime Video leje

    To koreanske barndomskærester i Seoul bliver skilt ad, da den ene familie flytter til Nordamerika. 12 år senere møder de hinanden igen over internettet. De savner hinanden, men hvordan passer det lige ind i deres karriereønsker? Og hvor den ene fortsat er fuldblods koreaner, så er den anden blevet amerikaniseret.

    Filmen er skrevet og instrueret af Celine Song, og det må siges at være et ret så imponerende stykke arbejde hun har gjort i hendes debutfilm. Det er et meget afdæmpet romantisk drama – med en nærmest poetisk stil. De to hovedpersoner er gennem-sympatiske, og man ønsker bare det bedste for dem begge. Deres situation er imidlertid ikke nem, og man skal være lavet af sten, hvis man ikke bliver rørt over denne lille fremragende perle.

    ★★★★★☆

    S. Rico 5-02-24 21:15

  • ★★★0

    Det er faktisk ganske u-stressende. Jeg lister bare alle filmene i et regneark. Anfører hvor de kan ses. Og sætter en dato på.

    Med en sådan oversigt viser det sig, at der er rigeligt med tid til at nå at se det hele :-)

    Bruger du ikke www.playpilot.com/dk/ ? 

    MadMartigan 6-02-24 13:38

  • ★★★★1

    Bruger du ikke www.playpilot.com/dk/ ? 

    Jo, den bruger jeg også. Herudover bruger jeg Justwatch.com.

    Den synes jeg giver et godt overblik.

    Jeg har desværre været ude for at Playpilot ikke altid er opdateret med de korrekte oplysninger.

    Det er muligvis også tilfældet med Justwatch - men det har jeg i så fald endnu ikke bemærket.

    S. Rico 6-02-24 14:10

  • ★★★★★★1

    Hvis en mand dør ved et fald - og det er urealistisk at det var et uheld, eller at en 3. part var til stede – vil kvinden i huset så automatisk være skyldig?

    Putin ville også være en mulighed, hvis han er russer - eller Putin-kritisk ;-)

    Sandra Hüller (som man kender fra Min Far Toni Erdmann) er imponerende god i hovedrollen. Hun skal som tysker både snakke engelsk og fransk, og selv om hun ikke taler sit modersmål, så virker hun 100% naturlig og overbevisende. Man ved som nævnt ikke om hun er skyldig eller ej, og hun er bestemt ikke uden menneskelge fejl. Men hendes nærvær og naturlige facon gør, at man er hepper på hende hele vejen.

    Det er muligt, at Carey Mulligans præstation i Maestro i højere grad appellerer til amerikanerne, og at Lily Gladstone er det politiske korrekte valg. Men jeg krydser virklig fingre for, at det bliver Sandra Hüller, der løber med Oscar statuetten. Fuck, hun er god!

    Jeg husker hende tydeligt - fedt, den skal jeg da se!

    Wayne 6-02-24 14:54

  • ★★★★★★1

    Det er faktisk ganske u-stressende. Jeg lister bare alle filmene i et regneark. Anfører hvor de kan ses. Og sætter en dato på.

    Med en sådan oversigt viser det sig, at der er rigeligt med tid til at nå at se det hele :-)

    Sejt!

    Wayne 6-02-24 14:55

  • ★★★★★★1

    Justwatch

    Må jeg da lige kigge nermere på - jeg har samme erfaringer med Playpilot som du.

    Wayne 6-02-24 15:34

  • ★★★1

    Jeg må også tjekke Justwatch ud, Playpilot var skidt engang, men jeg syntes det er ved at komme efter det, og er sjældent fejl på den, nu om dage..

    MadMartigan 6-02-24 21:21

  • ★★★1

    Justwatch > playpilot

    Essal 6-02-24 21:59

  • ★★★★1

    Det er også en god idé at supplere med at gå direkte ind på Amazon's rent and buy site. Der er tit film, som ikke kan streames, men som godt kan købes eller lejes (for 5-6 euro).

    På Playpilot og Justwatch står disse film nogen gange anført, som om at de de ikke er tilgængelige i Danmark. Men alligevel kan man gå ind på Amazon og leje dem uden brug af VPN.

    S. Rico 7-02-24 09:57

  • ★★★★1

    May December

    1 Oscar-nominering: Original Screenplay

    Hvor: Netflix US eller biografen

    Julianne Moore spiller en kvinde (Gracie), der for 23 år siden (som 36-årig) havde en affære med en 13-årig dreng. Det umage par har imidlertid holdt sammen lige siden, så der er tilsyneladende tale om gensidig kærlighed. Det ændrer dog ikke på den kriminelle handling, og at det var en stor skandale.

    Og nu skal der så laves en film om det, hvor Nathalie Portmans firgur (Elizabeth) skal spille rollen som Gracie. May December skildrer, hvordan Elizabeth forbereder sig til rollen ved at snakke med de to involverede og diverse vidner. Hun prøver selvfølgelig at forholde sig professionelt og objektivt til det kontroversielle emne. Men undervejs bliver hun mere og mere personligt involveret.

    Filmen prøver selv at give os det indtryk, at den forholder sig neutral. Men den undgår ikke at bekende kulør og udstille Gracie som en naiv kvinde uden moral. Heldigvis er Julianne Moore rigtig god til at give den udskældte kvinde en vis form for dybde. Super nuanceret bliver filmen dog aldrig.

    ★★★★☆☆

    S. Rico 7-02-24 09:57

  • ★★★★★★1

    Det er også en god idé at supplere med at gå direkte ind på Amazon's rent and buy site. Der er tit film, som ikke kan streames, men som godt kan købes eller lejes (for 5-6 euro).

    På Playpilot og Justwatch står disse film nogen gange anført, som om at de de ikke er tilgængelige i Danmark. Men alligevel kan man gå ind på Amazon og leje dem uden brug af VPN.

    Nice - fin oplysning!

    Wayne 7-02-24 10:40

  • ★★★★1

    Maestro

    7 Oscar-nomineringer: Best Picture, Actress in a leading role, Actor in a leading role, Original Screenplay, Cinematography, Sound, Make-up

    Hvor: Netflix

    Bradley Cooper er gået all-in på denne Leanard Bernstein biopic, som han både har skrevet, instrueret, spiller hovedrollen i, og er medproducer på. Og den er da også fejende flot, og der ser ikke ud til at være sparet på noget som helst.

    Der er bl.a. givet fuld gas på make-up’en til Bradley Cooper. Scenerne hvor han er sminket gammel er muligvis det mest overbevisende jeg nogensinde har set. Samtidig er Bradley Cooper virklig god til at agere og bevæge sig som en ældre herre. Hvis der nogensinde skal laves en film om Warren Beatty, så må Bradley Cooper være det oplagte valg.

    Man følger Bernstein fra han er ung komponist og dirigent i 1940’erne og hele vejen op til 80’erne, hvor han blevet en feteret superstjerne inden for branchen. Undervejs møder han skuespilleren Felicia (spillet af Carey Mulligan) og en romance opstår. Alt er dog ikke lutter glade dage, for deres forhold kompliceres af, at Bernstein var homoseksuel (eller biseksuel).

    Der burde være lagt i kakkelovnen til et stort drama, men det hele føles overraskende overfladisk. Især den første times tid er det hele ligesom holdt ud i strakt arm. Man er vidne til en masse sammenkomster med en masse glade mennesker, der small-talker om dit og dat. Og da man endelig ser deres første store skænderi, så er kameraet holdt på afstand, så man ikke ser deres ansigter tæt på. Det virker næsten som om, at det er med vilje, at tilskueren ikke skal komme alt for tæt på personerne.

    Tæt på kommer man dog hen imod slutningen. Da Felicia bliver alvorlig syg, bliver personerne pludselig nærværende og historien vedkommende. Carey Mulligan giver en mega rørende præstation som den kræftsyge kvinde. Man kan se i hendes øjne, hvordan hun magter mindre og mindre – samtidig med at hun ikke har lyst til at give slip på livet. Disse sidste 30-40 minutter hæver en ellers gennemsnitlig filmoplevelse til et ganske rørende portræt.

    ★★★★☆☆

    S. Rico 7-02-24 12:01

    Jeg har længe gået om den varme grød, og både haft lyst til at se den - men også forventet at blive en smule skuffet. Det lyder på dig som om det også er en smule lunkent - men alligevel værd at bruge tid på.

    Wayne 7-02-24 12:15

    Tja, hvis man slet ikke interesserer sig for den slags musik eller har noget forhold til Bernstein, så kan den sagtens springes over.

    Men er man lidt nysgerrig, så vil jeg nok anbefale at dele den op i 2-3 bidder og se den som en miniserie. Første afsnit = sort/hvide del. Andet afsnit = indtil konen bliver syg. Sidste del = finalen.

    S. Rico 7-02-24 14:00

    Det lyder ikke som en dårlig ide :-)

    Wayne 7-02-24 14:34

  • ★★★★1

    Af de 5 film nomineret til originalt manuskript - The Holdovers, Anatomy of a Fall, Past Lives, May December, Maestro - så synes jeg helt klart, at den bør gå til Anatomy of a Fall.

    Den har efter min mening både den bedste historie og den bedste dialog. Men det kan selvfølgelig godt være, at akademimedlemmerne stemmer efter andre kriterier end det. 

    I en perfekt verden ville statuetten gå til den med det bedste håndværk. Men hvordan bedømmer man lige det?

    S. Rico 7-02-24 14:47

  • ★★★★1

    The Zone of Interest

    5 Oscar-nomineringer: Best Picture, Director, Adapted Screenplay, Sound, International Feature Film

    Hvor: I biografen

    Manden bag Sexy Beast og Under the Skin – Jonathan Glazer – står bag dette alternative holocaust drama. Rudolf Höss er kommandant for Auschwitz under 2. Verdenskrig og bor i en hyggelig villa klos op af murene ind til koncentrationslejren. Det er dog ikke noget, der ser ud til at genere fruen i huset, Hedwig (Sandra Hüller), eller deres fem børn. De går rundt og hygger sig og leger i haven, samtidig med at man hører skud, jamren og ser røg fra ovnene fra nabogrunden.

    Det bliver ekstra interessant af, at ingen af dem er fremstillet som typiske karrikerede onde nazister. Rudolf er nærmest en blød mand og udfører sit arbejde ud fra en faglig interesse i at gøre det så effektivt som muligt. Og ikke fordi han nødvendigvis hader jøder eller går op i de idealistiske nazistiske synspunkter. Det får dem på en måde til at fremstå mere menneskelige, og gør dermed filmen endnu mere foruroligende. Som når hans kone viser sin mor rundt i haven og snakker om, hver skønt det er at bo her i ”Paradisets have”.

    Det er ikke som sådan en hverken dramatisk eller uhyggelig film. Det er i højere grad en eftertænksom og lidt kunstagtig film.

    ★★★★★☆

    S. Rico 8-02-24 18:11

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen