What we played

• ★★★0

  Astro's Playroom

  Udgivet: 2020

  Platform: Playstation 5 (Eksklusiv)

  Astro's Playroom er et super sjovt og hyggeligt lille platformspil, hvor du spiller som robotten Astro, der navigerer rundt i forskellige platform-baner og verdener, der alle har rod i Playstations historie helt tilbage fra den spæde begyndelse i 1994 og op til lanceringen af Playstation 5.

  Spillet er fyldt med små og sjove easter eggs fra et bredt udvalg af Playstations nostalgiske bagkatalog, og jeg sad selv med et stort smil på læben over flere af de utallige kærlige referencer, som hver enkelt lille bane gemte på.

  Astro’s Playroom vækker minder om den slags korte platformspil, der i sin tid var en overflod af på Playstation 2. Som jeg er blevet ældre, og min fritid er blevet mere knap, savner jeg disse korte og komplette spiloplevelser, der kan gennemføres over en dedikeret spilsession eller to.

  Spillet tager nok ikke mere end 4-5 timer at gennemføre. Vil du indsamle alle collectibles, snakker vi måske 5-6 timer, og er man typen, der går efter Platinum-trofæet, kan det nok opnås på små 7-8 timer. Det er mildest talt skønt! Flere af den slags korte og komplette spiloplevelser i fremtiden, tak!

  Det hele bliver selvfølgelig ikke dårligere af, at Astro’s Playroom er gratis for alle Playstation 5-ejere, og det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at spillet til en vis grad også er tiltænkt som en demonstration af Playstation 5s DualSense-controller. Samtlige af DualSenses funktionaliteter bliver gennemgået, og selvom det måske kan virke en smule gimmick-agtigt, så bliver det aldrig et irritationsmoment, da spiloplevelsen er så kort og fokuseret, at man hurtigt er videre til den næste bane eller verden, før det når at blive trættende.

  Er Astro’s Playroom den dybeste spiloplevelse nogensinde? Nej, det er spillet ikke, men man skal godt nok også være en umådeligt sur stodder, hvis man vil brokke sig over en gratis spiloplevelse som Astro’s Playroom. Specielt når den samlede pakke er så gennemført, skøn, herlig og nostalgisk en gåtur gennem Playstation memory lane.

  De fleste Playstation 5-ejere har højst sandsynligt allerede stiftet bekendtskab med Astros eventyr, men skulle du af en eller anden grund ikke have tjekket Astro’s Playroom ud endnu, så lyder spildoktorens recept altså på en omgang hyggelige og uforpligtende timer i selskab med Astro’s Playroom.

  8/10

  Essal24-02-24 18:31

• ★★★★★★1

  Super Mario Odyssey 
  Nintendo Switch
  Timevis hygge med børnebørn 

  10/10

  Wayne25-02-24 02:44

• ★★★★★★1

  Mariokart

  10/10

  Wayne25-02-24 02:45

• ★★★1

  Super Mario Odyssey 
  Nintendo Switch
  Timevis hygge med børnebørn 

  10/10

  Mariokart

  10/10

  Mario Kart er dælme også god spas. En af den sjældne slags spilserier, hvor selv ikke garvede gamere kan være med på en omgang multiplayer :D
  
  Super Mario Odyssey er på min alt for lange to-play liste. Når det kommer til Nintendo er jeg pinligt langt bagud.

  Essal25-02-24 09:04

• ★★★★★★0

  Mario Kart er dælme også god spas. En af den sjældne slags spilserier, hvor selv ikke garvede gamere kan være med på en omgang multiplayer :D
  
  Super Mario Odyssey er på min alt for lange to-play liste. Når det kommer til Nintendo er jeg pinligt langt bagud.

  Mariokart spillede jeg allerede på Nintendo 64 - og det er stadig lige god spas. Herligt st være 4 der spiller mod hinanden.

  Odyssey er super underholdende - udfordrende og sjovt. Und dig selv at prøve det!

  Wayne25-02-24 13:22

• ★★★0

  Napoleon kabale.. :)

  Gormanden25-02-24 22:57

• ★★★1

  Hogwarts Legacy (2023)
  
  Platform: Playstation 5 (er også ude på andre konsoller og PC)

  Open-world action/adventure RPG spil sat i J.K. Rowlings magiske univers, kendt fra Harry Potter bøgerne og filmene af samme navn.

  "Hogwarts Legacy" udspiller sig i 1890, 90 år før Harry Potter blev født, hvor du træder i skoene på en ny femteårs-elev på Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab.

  Enhver, der er vokset op med Harry Potter-universet, enten i form af bøgerne eller filmene, har nok dagdrømt om, hvordan det ville være at tilbringe tid på Hogwarts magiske gange og hvilket hus de ville blive tildelt. I "Hogwarts Legacy" får man som spiller muligheden for at skabe sin egen karakter, om det værende en troldmand eller en heks, og gennemgå hele oplevelsen fra sorteringshatten, hvor du bliver tildelt et hus, til at udforske de mange spændende omgivelser både i og omkring Hogwarts.

  I det store hele elskede jeg virkelig min tid med "Hogwarts Legacy". Mit eget kendskab til Harry Potter-universet strækker sig primært til filmene, men hvis jeg også havde læst bøgerne som barn, ville jeg sikkert have været ovenud ekstatisk, for det skinner virkelig igennem, hvor meget tid og kærlighed udviklerstudiet, Avalanche Software, har skænket i at genskabe den ultimative gå-på-opdagelseslegeplads for sande Harry Potter fans i alle aldre.

  Jeg brugte timevis på at udforske omgivelserne og de enormt detaljerede klasseværelser, gange, opholdsrum og kringelkroge, der er så propfyldte med små detaljer og easter eggs, at det næsten kan virke en smule overvældende.

  Der er ingen tvivl om, at Avalanche Studios har formået at genskabe den visuelle magi fra Harry Potter filmene, og det er klart en af spillets allerstørste styrker.

  Selve gameplayet fungerer for det meste også rigtig godt. I et Harry Potter-inspireret spil er det rimeligt at forvente, at man kommer til at benytte sig af en tryllestav og et væld af besværgelser. Heldigvis er det lykkedes Avalanche Studios at få denne del til at føles sjov og tilfredsstillende, præcis som man også ville have håbet på. Det ville mildt sagt have været skuffende, hvis denne del ikke føltes godt, når man sidder med en controller i hånden. Bare det at indsamle specifikke collectibles føles tilfredsstillende på den der samlersgenagtige måde. Når man for eksempel ser en specifik collectible på afstand og derefter så let som ingenting indsamler samme collectible ved at hive den til sig ved hjælp af en besværgelse, er det særligt tilfredsstillende at se tallene tælle op.

  Combat-delen fungerer for det meste godt; det er fedt at udsætte fjenderne for et hav af forskellige besværgelser, hver med sin effekt. En lille svaghed er dog spillets lock-on system, der aldrig fungerer helt så godt, som jeg kunne ønske mig, især i de mere hektiske kampe. Hvis der er tre fjender eller mere, og de samtidig benytter forskellige skjold, der kræver specifikke besværgelser at bryde, virker det som om, at lock-on systemet lever sit eget liv og ikke altid låser sig fast på den rigtige fjende. Det tog mig noget tid at indse, at det var bedre ikke at benytte sig af lock-on systemet, da det var mere besværligt end hjælpsomt.

  "Hogwarts Legacy" opfinder ikke den dybe tallerken. Hvis du har spillet andre open-world action/adventure spil som mange af de senere "Assassin's Creed" eller "Horizon" spil, vil du være bekendt med den skabelon, som spillet er bygget op omkring. Dog er "Hogwarts Legacy" et utroligt vellavet spil af denne type, og jeg endte med at gennemføre alle side quests og indsamle en betydelig del af de forskellige collectibles, som spillet har at byde på. Det er noget, jeg meget sjældent gør med denne type spil, da jeg ofte finder genren uinspireret og alt for ensformig. Men "Hogwarts Legacy" formåede at ramme alle de rigtige tangenter for at holde mig til ilden, indtil jeg havde gennemført størstedelen af, hvad spillet havde at byde på.

  Min samlede spilletid ramte 58 timer, og det inkluderer hele hovedhistorien, alle sidequests og en betydelig del collectibles indsamlet. Hvis jeg bare havde fokuseret på hovedhistorien, kunne jeg nok have gennemført spillet på 25-30 timer, og selvom det ikke betyder, at spillet ligefrem er kort, er det slet ikke tæt på at være lige så langt som mange andre open-world spil er i dag. Dette er i min bog en god ting, da det gjorde spillet mere overskueligt, og jeg følte altid en vis mængde fremdrift, hvor mange af de senere "Assassin’s Creed" spil simpelthen er blevet for store med alt for meget copy/paste design til at retfærdiggøre længden af spillene. Heldigvis blev jeg aldrig træt af "Hogwarts Legacy" af denne årsag, hvilket er et plus fra en, der normalt kører død i genren.

  Er "Hogwarts Legacy" et mesterværk? Nej, det er det ikke. Er det et virkelig godt spil, som alle Harry Potter fans bør tjekke ud? Ja, det er det helt bestemt. Selvom det har enkelte svagheder såsom en lidt begrænset character creator og en lidt uinspireret hovedhistorie sammen med de førnævnte små kritikpunkter, forhindrer det ikke spillet i at være en fornøjelse at spille. Jeg nød virkelig min tid med "Hogwarts Legacy", og for fans af Harry Potter-universet er det et must!
  
  9/10

  P.s. Det skal siges, at jeg gennemførte spillet på PS5, hvor jeg kan forestille mig, at loadingtiderne er betydeligt reducerede i forhold til hvad de er på Switch eller PS4. Hvis jeg skulle vente et halvt til helt minut hver gang jeg benyttede fast travel, ville spillet ikke have været en lige så fornøjelig oplevelse. Det er helt klart værd at have med i overvejelserne, så hvis man har den nyeste generation af konsoller eller en god PC, er det nok at foretrække, da jeg ikke kan udtale mig om oplevelsen på den forrige generation af konsoller.

  Essal 9-03-24 23:21

• ★★★0

  Ratchet & Clank: Rift Apart (2021)

  Platform: Playstation 5 (kan også spilles på PC)

  Næste kapitel i Ratchet & Clank-serien fortsætter duoens eventyr i en flerdimensionel fortælling, der udvider persongalleriet, tilføjer en ny spilbar duo i form af Rivet og Kit, og drager nytte af SSD-drevet i PS5 samt en grafisk overhaling, der følger med en ny konsolgeneration.

  Når det så er sagt, så er Ratchet & Clank: Rift Apart mere af det samme. Har man spillet 2016s helt og aldeles fremragende reboot af serien, der bare går under navnet Ratchet & Clank, ved man præcis, hvad man får her.

  Udover den grafiske overhaling er de individuelle baner også større end de var i forgængeren, men det gør dem automatisk ikke bedre. Det resulterede i stedet i, at jeg bare skulle bruge mere tid på at finde og indsamle de få collectibles, jeg nu måtte mangle nær spillets slutning, i modsætning til 2016-spillet, hvor jeg så frem til at genbesøge tidligere gennemførte baner med en masse nye våben og navigationsmuligheder og dermed så let som ingenting kunne få indsamlet de sidste collectibles. I Rift Apart endte jeg med at ty til walkthroughs for hurtigt at finde frem til alle lokationer for collectibles, da jeg faktisk ikke fandt banerne særligt interessante at vende tilbage til, når de først var gennemført.

  Jeg fandt også mange af våbnene en smule ens. Det er, som om at Rift Apart mangler de virkelig fjollede våben, som har gjort serien så elsket førhen; her er for eksempel ingen diskokugle, der tvinger fjenderne til at danse, eller en laserstråle, der forvandler dine fjender til får. I stedet er alle våbnene relativt funktionelle, og mange af dem kommer dermed også til at virke ret ens i deres funktion. Du har tre forskellige hurtigskydende lette håndvåben, to-tre granat-agtige våben osv. Jeg savner rent ud sagt de mere fjollede våben fra forgængeren.

  Jeg løb også ind i en bug, hvor jeg var nødt til at genindlæse en bane for at kunne benytte mig af våbenbutikken i spillet. Det er ikke jordens undergang, men det stak alligevel ud. Specielt i et spil, der er så visuelt overdådigt og velpoleret som Rift Apart er, havde jeg ikke forventet at løbe ind i små gameplay-mæssige irritationsmomenter som førnævnte, som jeg ikke mindes at have haft med Insomniacs andre spil.

  Men nu til det positive. Spillet er super flot, og når et af spillets store setpieces udspiller sig, er det svært ikke at sidde med et stort smil på læben, og det er imponerende, hvor meget action Insomniac har formået at presse ind på skærmen uden at spillets framerate lider. Når der er tonsvis af fjender på skærmen, eksplosioner til højre og venstre, kører spillet stadig gnidningsfrit, og det er en imponerende bedrift. Spillet er faktisk så visuelt overdådigt, at jeg til tider fandt det en lille smule uoverskueligt, når der var rigtig mange fjender, farver, partikler og eksplosioner over det hele.

  På mange måder lyder det her måske som en hård anmeldelse, og selvom jeg nok er en smule skuffet efter Insomniacs forrige Ratchet & Clank-spil og deres to første Spider-Man-spil, var det i sidste ende stadig en god oplevelse, som jeg syntes bedre om, desto længere jeg kom ind i spillet.

  Så når jeg kvitterer med 8/10 og samtidig kan være en lille smule skuffet, er det nok nærmere et tegn på Insomniacs utroligt høje “bundniveau”. Ser vi nogensinde en efterfølger til Rift Apart, så jeg dog gerne de mere fjollede våben vende tilbage.

  8/10

  Essal16-03-24 13:43

• ★★★0

  Silent Hill: The Short Message (2024)

  Platform: Playstation 5

  Overvejende middelmådigt. Spillet lider under en meget ligefrem historie med dialog, der er så åbenlys, at det er svært ikke at rulle med øjnene fra tid til anden. Derudover består spillet af nogle jagtsekvenser, hvor man skal flygte fra et monster, og specielt den sidste af disse jagtsekvenser er frustrerende og består af trial and error-spildesign af den værste slags.

  På plussiden er spillet gratis og ikke særlig langt, måske 2 til 2,5 timer at gennemføre, og det byder på et godt lyddesign af Silent Hill-veteranen Akira Yamaoka. Dette kommer blandt andet til udtryk, når man bliver jagtet af monstret, hvor lyden af digital knitren og papirbladren, i mangel af et bedre beskrivende ord, bliver højere, desto tættere monstret er på at indhente spilleren, hvilket tilføjer en intens følelse af at man bliver forfulgt. Designet af selve monstret er også ret gennemført og visuelt slående. Monstret er blandt andet animeret i en lavere framerate end spillet, så det har nærmest stop-motion-agtige bevægelser.

  Desværre er spillet meget repetitivt, på trods af den korte spilletid, og uhyggen udebliver for det meste. Tilføjer man så den meget åbenlyse dialog, med voice-over præstationer, der fra tid til anden er lige så subtile som et faldende klaver, så bliver det i det store hele en lidt flad fornemmelse.

  Forhåbentlig er denne “teaser” ikke en forsmag på kvaliteten af hvad fans har i vente fra Konami.

  5/10

  Essal16-03-24 19:43

• ★★★0

  Cocoon (2023)

  Fremragende lille puzzle/adventure-spil af det nystartede danske spilstudie Geometric Interactive. Studiet er grundlagt af to tidligere Playdead-udviklere, og det skinner virkelig igennem. Cocoon er et æstetisk stilrent og enkelt spil. Styringen består af, at du bevæger spilkarakteren med venstre styrepind. Derudover har du en action-knap i form af X-knappen på PS5-controlleren, og det er det.

  Men Cocoon formår at gøre utroligt meget med utroligt lidt, og puzzle-delen får hurtigt de små grå i gang, når man rejser ind og ud af verdener for at løse diverse environmental puzzles. Spillets længde på små 4-5 timer gør også, at man føler en konstant fremdrift. Der er aldrig nogle puzzles, der når at blive deciderede frustrerende. Samtidig får man løbende nye evner, der giver spillet et utroligt godt pace.

  Playdeads Inside er efter min mening tæt på at være et perfekt puzzle/adventure-spil, men Geometric Interactive har med Cocoon bevist, at de bestemt også er i stand til at løfte den tunge arv fra Playdead og dermed skabe deres egen identitet som en solid spiller på spilscenen, der er værd at holde øje med for fremtiden.

  9/10

  Essal23-03-24 18:24

• ★★★★★0

  Cocoon (2023)

  Fremragende lille puzzle/adventure-spil af det nystartede danske spilstudie Geometric Interactive. Studiet er grundlagt af to tidligere Playdead-udviklere, og det skinner virkelig igennem. Cocoon er et æstetisk stilrent og enkelt spil. Styringen består af, at du bevæger spilkarakteren med venstre styrepind. Derudover har du en action-knap i form af X-knappen på PS5-controlleren, og det er det.

  Men Cocoon formår at gøre utroligt meget med utroligt lidt, og puzzle-delen får hurtigt de små grå i gang, når man rejser ind og ud af verdener for at løse diverse environmental puzzles. Spillets længde på små 4-5 timer gør også, at man føler en konstant fremdrift. Der er aldrig nogle puzzles, der når at blive deciderede frustrerende. Samtidig får man løbende nye evner, der giver spillet et utroligt godt pace.

  Playdeads Inside er efter min mening tæt på at være et perfekt puzzle/adventure-spil, men Geometric Interactive har med Cocoon bevist, at de bestemt også er i stand til at løfte den tunge arv fra Playdead og dermed skabe deres egen identitet som en solid spiller på spilscenen, der er værd at holde øje med for fremtiden.

  9/10

  Dens længder passer også fint, fordi det ikke et spil du kan holde en ret lang pause fra, uden at du siger”vent hvad var jeg lige igang med?” Når du vender tilbage :)

  Elwood23-03-24 20:10