Man kan også undre sig lidt over hvad der gør Singer så speciel, at det faktisk lykkedes ham at få historier til at forsvinde, når folk som Harvey Weinstein og Kevin Spacey ikke kan.
Jeg tror ganske enkelt at timing har været afgørende. Hvis snebolden ruller på det forkerte tidspunkt, så når den ikke at vokse sig stor. Weinstein har jo også succesfuldt formået at holde alt nede i mange år, og med hans fald er der åbnet op for sluserne. Hvis historierne om Singer, der i sin tid var fremme i medierne, havde kommet frem nu, så tror jeg også at de havde haft større effekt. Der er så stor fokus på disse forhold, at branchefolkene og studiernes første instinkt ikke længere at at opretholde status quo, hvor man ignorerer disse historier til de bliver gemt væk, men istedet hurtigt at reagere og distancere sig fra disse personer.
Det bliver spændende at se, hvor længe det holder og om dørene bliver åbnet op for dem igen engang.