Jeg synes simpelthen at filmens præmis er så torskedum, at jeg ikke fatter at folk falder i stime over den her film: To tolvårige er på en halv date, ser ikke hinanden i 12 år, fyren kan ikke få en kæreste og kommer i tanker om pigen han engang kendte, de skriver sammen og vupti - 12 år senere spekulerer de stadig over hvad der mon ville være sket?
Og der ville ikke være sket noget.
Men lad være med at tage mit ord for det, for jeg står åbenbart alene med min betragtning :)