Robert Altman var også med i første draft, men blev af en eller anden grund siet fra. Han er filmens Neil Young. Ligesom Young laver Altman klassikere på stribe i 70'erne for derefter at miste mojo fuldstændig i 80'erne. Ragged Glory og Harvest Moon er Neil Youngs The Player og Short Cuts. Man kunne endda drive paralellen videre og sammenligne, hvordan både Young og Altman finder yngre protegere i henholdsvis Pearl Jam og Paul Thomas Anderson!
Giver vel også mening et eller andet sted, at de skal være levende.
Der er sikkert nogle vældigt imponerende comebacks i filmhistorien blandt de afdøde instruktører. (Kan ikke lige komme i tanke om andre end Altman lige nu dog.)
Ha! MEGET SPØJS SAMMENLIGNING.
Neil Young siger mig INTET musikalsk (tro mig, jeg har prøvet at lytte en del...).
Hans musik kan næsten ikke blive mere generisk i mine ører, men sådan er smag vel nu engang... ;P
Er til gengæld mest uenig i din vurdering af, at Altman mister mojo i 80'erne.
Han tilpassede blot sine produktioner til sine stærkt begrænsede budgetter. (Bl.a. derfor jeg ikke siger, at han floppede i alle sytten år efter 'Nashville', men deler det op. Sjovt nok var 'Popeye' fra 1980, og som lancerede Robin Williams filmkarriere, en enorm finansiel succes, men det overses ofte i filmhistorien.)
Det gør hans comeback endnu mere imponerende i mine øjne, da han ikke bare kunstnerisk, men også finansielt (takket være Aaron Spelling, sjovt nok) bliver en stor spiller igen.
Der er et hav af små, skønne, mikrobudgetfilm, som Altman lavede i 80'erne.
'Secret Honor', 'Streamers' og 'Tanner 88' er blot nogle af disse fantastiske, små film/tv-serier, der ofte langt mere end hans ensemblefilm, viser, hvor god en skuespillerinstruktør han var.
Bare Philip Baker Halls enepræstation i 'Secret Honor' kan slå de fleste gode præstationer omkuld. Det lykkedes ham jo at gøre selveste Richard Nixon til en sympatisk person!!! (Noget Oliver Stone på ingen måde turde gøre i sin portrætfilm.)
Anyhoo, vil bare pointere, at Altman bestemt ikke mister sin mojo i den periode.
Han var bare en yderst praktisk (og modig) mand.