Podcast: Top 5: Kristen Stewart + anmeldelse af "Love Lies Bleeding"

Moovy Podcast sætter spotlys på Kristen Stewart og diskuterer hendes fem bedste film og den biografaktuelle "Love Lies Bleeding".

Efter et gensyn med verdens måske bedste film, "Pulp Fiction", og anmeldelser af biografaktuelle film er Moovy Podcast atter en gang klar med et nyt afsnit.

Denne uge hylder dine værter, Mikkel Abel og Joachim Jelle, skuespilleren Kristen Stewart. Det gør de i anledning af hendes nye spillefilm "Love Lies Bleeding", som de også anmelder. Den er genrebrydende, voldelig, 80'er-agtig og rigtig spændende.

HØR OGSÅ: SPOTLIGHT: PULP FICTION (1994)

"Love Lies Bleeding" er også en film, der sammen med "Spencer" markerer et lille skifte i Kristen Stewarts karriere. Efter en tumultarisk periode med "Twilight" endte hun i en professionel krise, der ledte til en masse spændende roller – men desværre også mange intetsigende film.

Men med "Spencer" og "Love Lies Bleeding" er hun tilbage. Det er kraftpræstationer, der springer i øjnene på grund af flere ting, ja, men især på grund af hende.

Før dette skifte har der dog også været perler – men hvilke perler dukker op på værternes liste? Kunne det være hendes smut forbi Woody Allens "Café Society", hvor hun spiller over for Jesse Eisenberg? Kunne det være "American Ultra", hvor hun spiller over for Jesse Eisenberg? Eller kunne det være "Adventureland", hvor hun spiller over for... Jesse Eisenberg?

Hun har naturligvis også hele "Twiligh"t-sagaen på CV'et, men det er især hendes samarbejde med markante instruktørnavne som Olivier Assayas, David Cronenberg, Kelly Reichardt og Pablo Larraín, der har bragt det bedste frem i hende.

Vi lyttes ved!

00:00:00 - nyheder + Kristen Stewarts karriere

00:30:30 – 5. og 4. pladsen

00:45:12  – 3. og 2. pladsen

01:03:23 – Bobler!

01:10:39 – 1. pladsen

01:18:07 – Anmeldelse af "Love Lies Bleeding" (2024)

01:31:45 – Opsummering + annoncering af kommende episoder!

Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Top 5: Kristen Stewart + anmeldelse af "Love Lies Bleeding"

  • ★★★★1

    Interessant episode :-)

    Jeg har kun set 2 af filmene fra jeres top 5 (Spencer og Adventureland). Og jeg har kun set én Twilight film (den første).

    Så jeg troede egentlig ikke, at jeg havde set så mange film med hende. Men en hurtig optælling på imdb summede alligevel op til 16 film. Men hun har jo også været på banen i 25 år, så det er umuligt ikke at støde på hende hist og her.

    Jeg er enig i, at hun er undervurderet. Jeg kunne rigtig godt lide hende i bl.a. The Runaways, Spencer og Happiest Season.

    S. Rico18-05-24 10:43

  • ★★★0

    Det er underligt at Robert Pattinson kom ud af Twilights skygge uden problemer, men Stewart har virkelig måtte kæmpe for anerkendelse.

    NSF18-05-24 11:48

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen