Jeg har det fanme mærkeligt med i morgen. Vi holder jo vores hjemme, men samtidig føler jeg, at jeg fratager dem noget, især min store pige, der er ved at planlægge outfit til i morgen. Hun vil stå op med de andre halv syv og klæde sig på, men hun skal jo ikke afsted. (De holder noget facetime ting) Jeg har spurgt om det gør noget, og hun siger, at hun sagtens forstår, at vi skal passe på i vores familie. Håber hun mener det. Men helbred over lyst, right?
Det kan jeg godt følge dig i. Jeg har også dårlig samvittighed overfor min store datter, at hun skal blive hjemme når nu hendes klasse starter op i dag:( Føler mig også som en klods om benet på familien, da det alt sammen mest er af hensyn til mig.
Den mindste har jeg det mere naturligt med at beholde hjemme, da børnehave i mine øjne er mindre forpligtende og restriktionerne virker mere indgribende på så små børn. Hendes børnehave er så slet ikke åben, da ingen folkeskoler eller daginstitutioner åbner i dag i hele kommunen. En pædagog fra hendes børnehave ringede i går for at høre om vi havde behov for nødpasning, da de ikke havde kapacitet til at åbne endnu. Men 4 kvadratmeter til hvert barn i pladskrav, er det også svært lige at løse.
Men altså, det er kun den stores privatskole der åbner. Den anden privatskole i byen åbner også, men langt mere restriktivt, hvor hverken 4-5 klaserne må møde ind og de der må, de deles i to og kun skal være i skole to timer, for så at skifte med næste “hold”. Det har faktisk fået mig til at tænke på, om den nye leder på vores skole, en sympatisk fyr i 40’erne, måske har haft lidt for travlt med at skulle bevise sig, siden de åbner op for fuld styrke og han allerede skrev dette kort efter det blev annonceret at skoler kunne åbne den 15/4. Men håber de har styr på det.