Hvad er det ved "Hackers", der gør den til så stor en kultfilm, at du laver et helt alter/udstilling af den film? Jeg synes det er en ret fed idé, men er blot nysgerrig efter at høre, hvorfor den er så fascinerende for dig? :)
Det er en længere historie. Det er mit indtryk, at der er flere herinde, som er metallere, eller tidligere har været det og kan skrive under på, at når man er det og især når man er ung, så tager man sin musik fucking seriøst. Man bryder sig slet ikke om, at andre gør grin med det og ejer ofte slet ingen selvironi omkring nogle af de fjollede aspekter ved metal og kulturen omkring det.
Den seriøsitet blev i mit tilfælde også overført til en af mine andre interesser, da jeg var yngre, nemlig computere. Så da Hackers udkom, anså jeg den som værende den vildeste lortefilm, fordi den i mine øjne ikke gjorde noget som helst rigtigt, når det kom til at vise hvordan detdér med computere i virkeligheden var. Det var selvfølgelig ikke unikt for Hackers og selv i dag, er der et minimum af film og tv-serier, som kommer nogenlunde tæt på sandheden og Mr. Robot er nok nærmest "guldstandarden", når det kommer til den slags.
Anyways, med alder kommer der ofte et lidt andet perspektiv på tingene og selvom jeg stadig går op computere (og musik), er jeg knapt så "selvhøjtidelig" omkring det. Med tiden er der også kommet et andet syn på Hackers. Jo, der er rigtigt mange ting, den gør helt forkert, men også aspekter hvor den har ret, bl.a. phreaking (udnyttelse af bl.a. sikkerhedshuller i telefonsystemet) og i særdeleshed social engineering, som stadig er en af de største trusler mod datasikkerhed i dag.
Den er også enormt stilistisk og er i nogle sammenhæng enormt 1995, men på andre måder virkelig tidsløs, især når det kommer til valget af hovedpersonernes tøj. Det er også et ret interessant valg at illustrere "indersiden" af computere, som man gør i filmen, hvilket på mange måder virker Tron-inspireret.
Der skelnes aldrig rigtigt til hverken hudfarve eller køn på noget tidspunkt, hvilket er overraskende progressivt for en film fra 1995.
Men vigtigst af alt, trods alt det den ikke kan finde ud af i forhold til computere, at Jonny Lee Miller taler lidt underligt amerikansk og at disse hackers er markant mere sociale, mindre akavede og mere fysisk aktive end virkelighedens computernørder, så er filmen sjov og har et kickass soundtrack. Og så skader det naturligvis heller ikke, at Matthew Lillard er med.
Så det korte svar er, at jeg over tiden fik et andet perspektiv på filmen og film i det hele taget, og er endt med at holde virkelig meget af Hackers.