Vi har været afsted med begge piger flere gange til Disneyland Paris.
Den store har været henholdsvis 2, 5,6 og 7 år, mens den lille har været 2,3 og 4 år.
De elsker Disneyland (og det samme gør deres forældre - og vi kender også parken ind og ud).
Og apropos snakken om køer fra tidligere, så elsker jeg Disneylands fast pass koncept. Her kan alle trække en tid til de mest populære forlystelser, og indtil du har brugt din tid, kan du ikke trække til en ny forlystelse (fx hvis du får en tid kl.11.25, så kan du ikke trække et nyt pass før efter denne tid).
Fast pass giver dig mulighed for på det givne tidspunkt at springe stort set hele køen over.
Det giver faktisk de fleste mulighed for at få prøvet, de populære forlystelser. Men altså vores piger har lært at stå 30-40-60 minutter i kø i Disneyland og vi har lært at have kø-underholdning med :D
Min mand og jeg stod det sidste år inden vi fik børn i kø 3 timer til Big Thunder Mountain - det var sidste dag vi var der og det er vores yndlings forlystelse. Den brød sammen da vi var halvvejs igennem køen, men vi havde ikke andet vi ville prøve så vi blev hængende indtil de fik den fikset.
Disclaimer:
Jeg kender en del, der synes Disneyland Paris er helvede på jord. Fordi de tager turen derned og er der 2-3 dage og vil nå alt! Med det resultat, at dagene bliver lange og børnene trætte.
Vær realistiske og tag det på børnenes præmis.
Vi har holdt flere af vores sommerferier på nærliggende campingpladser, hvor vi så købet årskort til Disneyland og dermed kan komme og gå som vi lyster i de 2,5 uge vi er i Frankrig. Dermed har vi kunne tage det rolig og afslappet og har ikke skulle haste igennem alt. Fx så de aftner hvor vi vil se fyrværkeri, sikre vi at børnene sover længe og slapper af i løbet af dagen og tager så først ind i parken om aftenen.
Vores vinterferie går typisk til Orlando, hvor vi besøger enten Disney World eller Universal Studios. Det længste vi har stået i kø var 1½ time ved Spiderman i Universal - fordi der var knas med teknikken undervejs.
Siden da har vi undgået de lange køer ved hjælp af bl.a. Fast Pass. Men også de apps man kan downloade, som viser, hvor lang køen er de forskellige steder. Så er det bare at gå der hen, hvor der kun er 10-15 minutters kø. Selv de store meget populære forlystelser - såsom Harry Potter and the Forbidden Journey i Universal - har tidspunkter på dagen, hvor man kan gå direkte ind. Eksempelvis sidst på eftermiddagen eller en dag, hvor vejrudsigten siger overskyet.
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange vi har fløjet igennem Hogwarts på denne geniale ride. Måske 15-20 gange. Det er lige godt hver gang. Og det lange område man går igennem før selve forlystelsen er suverænt designet og en magisk oplevelse i sig selv.
Det kan altid betale sig at købe en flerdages billet. Nogen gange kan man få et godt tilbud med adgang i 7 dage. Vi bruger måske så kun 4-5 af dagene, men vælger så de dage, hvor erfaringerne siger, at der vil være mindst kø.
Alternativt køber vi en billet for 3 dage, men hvor man selv bestemmer hvilke dage man tager derind. Så kan man fra dag til dag bestemme, om man bare vil slappe af på resortet, eller tage til en af parkerne. De dage hvor der er udsigt til tordenvejr, kommer der ikke ret mange. Men det kraftige regnvejr varer som regel kun ganske kort tid. Og resten af dagen kan man gå direkte ind til næsten det hele.
De ekstremt populære forlystelser i World of Avatar-området i Animal Kingdom: "Avatar - Flight of Passage" og "Na'vi River Journey" er nok de sværeste at undgå køer til. Her skal man enten løbe direkte dertil, når de åbner eller have en fast pass. Men her kommer selv fast pass til kort, for de var simpelt hen "udsolgt" alle de dage, som vi havde til rådighed for "Flight of Passage". Men vi fik da prøvet "Na'vi River Journey" med kun 30 minutters ventetid. Og det er en FANTASTISK flot tur.
Vi mangler stadig at se det nye Star Wars område i Disney's Hollywood Studios. Det satte coronaen lige en markant stopper for. Jeg nåede ellers at love min datter, at hun ville få lov til at bygge sit eget lyssværd derinde. Det glæder hun sig vildt meget til. Men der går nok desværre meget lang tid, før man kan få lov til at gå rundt i de amerikanske parker igen uden mundbind.