Jeg har, over de sidste par uger, mens jeg har været på ferie fra mit rigtige job, arbejdet med vedtægter til en ny forening, som skal overtage det formelle ansvar for Husets Biograf. Det har været lidt af en læringsproces, da jeg aldrig har gjort sådan noget før.
Jeg tror dog at vi er havnet et ret fornuftigt sted og snart kan holde vores stiftende generalforsamling, hvor jeg sikkert bliver en del af bestyrelsen, så det giver nok en del ekstra arbejde på den frivillige front, indtil måske sommer næste år, hvor vi gerne skulle være kommet til et fornuftigt sted.
Det betyder også, at selv hvis jeg bliver optaget på uni, skyder jeg det nok et år, for at kunne hjælpe til med foreningen og skærer yderligere ned på arbejdstimerne, som i forvejen kun er 26 timer. Men mine udgifter er ikke specielt store og jeg kan nok godt undvære at købe så mange film hjem.