Går maks. ind på træning i øjeblikket.
Jeg har ellers haft en virkelig dårlig periode den sidste måned.
Jeg valgte at trappe lidt ned på min medicin, fordi jeg følte, at jeg var inde i en boble og ikke rigtigt har kunne forholde mig ordentlig til min søsters død i forsommeren.
Medicin tager både toppen og bunden af følelsesregisteret, og så bliver alting en smule leverpostej. Man bliver en lille smule ligeglad med det hele. Det har været rigtig ubehageligt at føle på den måde i forhold til min søster, og det var ved at drive mig til vanvid.
Jeg vidste så også godt, at det ville være det værst tænkelige tidspunkt at gå ned i dosis, fordi jeg i forvejen plejer at ryge i et hul her henover efteråret, når alting bliver mørkt og koldt og trist. Men jeg valgte at gøre det alligevel, fordi alternativet føltes værre.
Så den sidste måned har jeg været helt ude i tovene, meldt fra til de fleste af mine aktiviteter og konstant været fem minutter fra at hoppe ud foran et tog.
Jeg nåede til et skillepunkt i torsdags, hvor jeg måtte indse, at enten måtte jeg gøre noget, eller også ville det ende med en indlæggelse eller det, der var værre. Så jeg endte med at tage i Fitness World og træne. Jeg var der bare i 45 minutter, men det alene var nok til, at humøret kom en smule op. Fredag fortsatte jeg med at smutte i svømmehallen, og så har jeg ellers vekslet hver/ hveranden dag med at styrketræne, svømme eller tage til karate.
Jeg har lovet mig selv, at jeg maks. må holde en enkelt dags pause for at restituere. For ellers bliver det hurtigt for svært for mig at komme afsted igen, og jeg kan med det samme mærke det på humøret de dage, hvor jeg ikke får trænet.
Det er nok en smule desperat lige i øjeblikket, men jeg kan mærke, at det gør mig godt. Jeg føler, at jeg har gjort noget godt for mig selv hver gang; jeg sover bedre om natten, og så kan jeg allerede se og mærke det på vægten.
Jeg har en lille gulerod i form af, at jeg er kommet til at sige ja til en julefrokost ude i byen til sådan et stort fællesarrangement den 4/12, og det ville være fedt, hvis jeg rent faktisk kunne komme afsted og kunne passe en af mine skjorter.