Jeg har lige tilmeldt mig BioPlus Unlimited, som gør at man kan gå i biografen lige så mange gange man vil for 199 kr. om måneden. Det gælder godt nok kun i Nordisk Film biografen i Aalborg Kennedy Centeret. Men den ligger kun en kort køretur fra sommerhuset, og den har nogle virklig fede luksussæder - og endda i samtlige sale.
Der er en binding på 6 måneder, så for at det kan betale sig, skal jeg se mindst 10 film inden Jul. Og det skal jo helst være film, som jeg alligevel ville have set i biografen for at det giver mening.
Jeg har her i weekenden allerede fået set The Flash, Asteroid City og Fast X. Så nu mangler jeg bare 7 til. Når jeg kigger på kommende film, så er der i hvert fald følgende kandidater, som bør ses på det store lærred:
- Indiana Jones
- Mission Impossible 7
- Oppenheimer
- Barbie
- Meg 2
- Dune 2
Jeg ved ikke lige, hvad den syvende skal være. Måske Captain Marvel 2, hvis den får gode anmeldelser. Gran Turismo og Haunted Mansion kunne også være fede på det store lærred - altså hvis de er værd at se.
Har jeg glemt nogle?