Eksponeringsterapi virker 100%!
Jeg har også altid været bange for edderkopper, men jeg kom stort set af med angsten for en 10-15 år siden, hvor mine forældre havde lejet et sommerhus på en naturgrund på Bornholm. Jeg var afsted med familie og kæreste, og det viste sig, at min kæreste var panisk angst for alle former for kryb og insekter større end myg, som i: Hun skreg meget højt, hver gang hun så et. Så hver aften, inden vi skulle sove, måtte jeg bruge ca. en halv time på at fjerne 10-20 stankelben, mejere, edderkopper, natsværmere m.m. fra værelset.
Jeg startede med at tage dem med enorme mænger af køkkenrulle og så skylle dem ud i toilettet. Men efter tre-fire aftener, så havde jeg vænnet mig så meget til det, at jeg kunne tage dem i hånden - selv edderkopperne - og sætte dem ud af et vindue i stedet. Det var en ret vild oplevelse at føle, at det rykkede sig så hurtigt.
Jeg kan stadigvæk godt blive en smule urolig, men det sker kun, hvis det er sådan en rigtig stor og efterårsfed jagtedderkop, der har spist sig tyk på insekter hele sommeren. Sådan en, hvor man kan se hårene på benene. Dem skal jeg ofte bruge noget toiletpapir til at tage. Men ikke altid, og alle andre kan jeg tage med hånden.
Jeg har faktisk længe haft en plan om, at jeg gerne vil ind, når zoologisk museum igen holder et "mød en edderkop"-arrangement, hvor man kan få lov til at teste sig selv og få placeret en fugleedderkop på hånden af en medarbejder under kontrollerede forhold. Jeg tænker, at det måske kunne være med til at rykke ved noget af den sidste rest af min fobi.