Men jeg kan simpelthen ikke finde ud af, om det er det værd? Hvis man nu starter med 25000 kr. og så lægger 1500 kr. til side i hver måned i 25 år - kan man så risikerer at miste alle pengene?
Nej. Hvis man har en tidshorisont på minimum 5 år, vil det historisk set alt andet lige bedst kunne betale sig at investere pengene i stedet for at lade dem stå på en konto.
Historisk set giver aktier et gennemsnitligt årligt afkast på 5-7 %, så hvis du starter med 25.000 kr. og derefter investerer 1.500 kr. om måneden, vil du om 25 år have omkring 1 mio. kr. (Det skal der så betales noget aktieskat af, alt afhængigt af hvilken investeringsmodel, du vælger). Du kan selv prøve at inputte tallene her.
Ofte anbefales følgende model:
1. Afbetale, hvis man har dyre lån (fx forbrugslån).
2. Indbetale til en aldersopsparing (som har de laveste aktieskatter af alle danske investeringsformer - der kan indbetales 9.100 kr. om året). Evt. indbetale til en ratepension, men kun hvis man betaler topskat, som så kan trækkes fra. Men hvis I som offentligt ansatte har gode pensionsordninger, kan I jo springe dette over :)
3. Oprette en aktiesparekonto (der kan pt. indbetales op til 135.900 kr. i alt) og investere i frie midler, primært i passive indexfonde med lave omkostninger.
4. Oprette et normalt aktiedepot til frie midler, når aktiesparekontoen er fyldt op.
Mht. indexfonde kunne fx iShares Core MSCI World til aktiesparekontoren være relevant, da den følger verdensindexet, dvs. verdens største virksomheder. Hvis man tror lidt mere på amerikanske aktier (som jeg selv gør), er der iShares Core S&P 500, der følger de 500 største amerikanske virksomheder, og iShares NASDAQ 100, der følger de største amerikanske industrivirksomheder. Eller iShares S&P 500 Information Technology, der - som titlen antyder - følger de største amerikanske IT-virksomheder.
Det gode ved aktiesparekontoen og et normalt aktiedepot er jo også, at I altid vil kunne hive pengene ud til nyt tag osv. :)