Lige præcis.
Os med børn:-)
★★★★★★0- ★★★★★★0
Min datter dimittere i morgen, og slutter dermed folkeskolen. Er det normalt at give dem noget? Vi skal jo hen og se dem få overrakt deres diplom. Gir man en rose eller hva?
- ★★★★★★0
Min datter dimittere i morgen, og slutter dermed folkeskolen. Er det normalt at give dem noget? Vi skal jo hen og se dem få overrakt deres diplom. Gir man en rose eller hva?
Ikke til dimissionen.
Der er jo ikke som sådan nogen præstation at fejre (selvom hun har fået gode karakterer). Når man går ud af 9. har man egentlig bare opfyldt sin pligt til uddannelse og sin ret til at gå i folkeskole.
- ★★★★★★0
Jeg vil bare nødigt stå som den eneste uden noget.
- ★★★★★★0
Nu var jeg til dimission i går med min egen klasse - ingen havde noget med.
- ★★★★★★0
Har købt en solsikke til hende, som hun får hjemme. Så er jeg helgarderet.
- ★★★★★★0
Nu skal jeg lige høre, om jeg var lidt for streng :)
Lauge går til svømning - det var 3. gang i dag - og han har generelt svært ved ustrukturerede ting rundt omkring ham. Så at gå til svømning er ikke helt let - men vi snakkede om sidste gang, at han skal høre efter, hvad træneren siger og prøve. Så i dag var han ikke så god til at høre efter, og da der var fri leg de sidste 5 minutter, sagde jeg til ham, at det kunne han ikke - for hvis han ikke ville høre efter træneren, så kunne man heller ikke det sjove.
Men altså, han gjorde til svømning, ikke badeland. Han tog det dog nogenlunde pænt.
★★★★★0Ved det sgu ikke. Tror ikke konsekvenspædagogik helt generelt er en god ide, men tænker alle forældre engang imellem forfalder til det da det virker på kort sigt.
David Lund 5-09-24 19:43
- ★★★★★★0
Altså - meget opdragelse er jo konsekvenspædagogisk inspireret - men det må aldrig være den eneste metode - og den skal bruges med omtanke.
Vi snakkede også om bagefter, hvorfor det var sådan, hvordan han havde det til træning, hvad der var svært osv. Det var nu mere om selve konsekvensen var for streng :)
- ★★★★★★0
Apropos noget lidt andet - så føles sådan nogen situationer som det her bare som arbejde, hvor jeg bruger fucking meget tid på lignende ting: "du skal opføre dig ordentligt i fysik-lokalet, ellers må du gå ned i klassen", "sid stille når nogen fremlægger", "lad nu for 17.000 gang være med at åbne for computeren uden at have fået besked på det".
- ★★★★★0
Ah - så misforstod jeg det. Hvis man mener konsekvenspædagogik er the shit, så synes jeg ikke straffen var for hård. Det skal vel gøre ondt før det virker =)
David Lund 5-09-24 20:05
- ★★★★★0
Kan godt læse det lyder meget sarkastisk. Men de gange jeg har brugt konsekvenspædagogik af lignende skuffe, har konsekvenserne været noget lignende. Det er altid kommet af ren frustration og jeg har haft ondt i maven over det bagefter, men det har trods alt virket selvom ungerne i øjeblikket blev ret kede.
David Lund 5-09-24 20:10
★★★★★0Apropos noget lidt andet - så føles sådan nogen situationer som det her bare som arbejde, hvor jeg bruger fucking meget tid på lignende ting: "du skal opføre dig ordentligt i fysik-lokalet, ellers må du gå ned i klassen", "sid stille når nogen fremlægger", "lad nu for 17.000 gang være med at åbne for computeren uden at have fået besked på det".
Bliver man ikke længere bare sent udenfor døren?
chandler75 5-09-24 20:14
- ★★★★★★1
Bliver man ikke længere bare sent udenfor døren?
Jo, men jeg kan jo ikke have 5 elever siddende udenfor døren hele tiden :)
- ★★★★★★0
Kan godt læse det lyder meget sarkastisk. Men de gange jeg har brugt konsekvenspædagogik af lignende skuffe, har konsekvenserne været noget lignende. Det er altid kommet af ren frustration og jeg har haft ondt i maven over det bagefter, men det har trods alt virket selvom ungerne i øjeblikket blev ret kede.
Men man kan vel ikke undgå konsekvenser? Jeg siger ikke, at det skal være den eneste måde, egentlig skal det være forholdsvis minimalt. Men af og til er det nødvendigt.
Hvis konsekvenspædagogik bliver normen, risikerer man børn der kun respondere på ydre styring, eller børn der bare er ligeglade.
- ★★★★★0
Den her med “hvis du ikke gør som der bliver sagt, får du ikke lov til noget sjovt” er ikke noget, der hører dagligdagen til herhjemme. Det er hvad jeg kendetegner ved konsekvenspædagogik. Eller netop dit eksempel fra før. Jeg skal virkelig provokeres, hvis jeg skal begynde at true med den slags. Vi laver ofte nogle meget faste aftaler, og når børnene så ikke vil holde dem af den ene eller anden årsag, holder vi fast i, at det er sådan det er. Så kan de godt blive pissesure, men sådan er det jo bare. Der er ikke noget med konsekvenser involveret i de aftaler.
David Lund 5-09-24 20:41
- ★★★★★★0
Ved uoverensstemmelser herhjemme, bliver man sendt i skole i underbukser, og uden en madpakke - undtagen et glas marinerede sild. Det er satme noget der virker! Ligemeget hvad de har gjort, blev det den eneste gang.
Nej, jeg er faktisk lidt i vildrede. Min mellemste kører i skole uden cykelhjelm. Og i dag tog jeg ham i det, for jeg så godt at den hang på styret i morges, før han kørte. Og da han så var kørt, kom jeg ud og den lå på jorden i garagen. (Altså, hvis det havde været mig, havde jeg sgu da som minimum enten gemt den eller taget den med)
Da han kom hjem, måtte jeg jo konfrontere ham med det, og som han er blevet på det sidste, var det bare et mmm. Jeg blev ved med at spørge hvorfor, og han sagde bare afarter af "det ved jeg ikke". Så spurgte jeg om det var pga. hans hår, og det sagde han ja til. Jeg spurgte så om hans forstand ikke var mere værd end hans frisure? Nej, det var den ikke. - Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for han er pisse ligeglad med alle regler efterhånden. Vi er bare sure og nogle dage fucking sure.
Jeg ved godt hvad min far ville have gjort, men vi skriver jo 2024, så han beholder alle privilegier, kan svine køkkenet til, sprøjte med sin parfume, så ingen kan være her... Men som den moderne forældre anderkender jeg jo hans 7. klasses forvandling og nyder at der jo kun er mellem 6-7 år, før han bor i en lejlighed med 3 andre drenge, siger han går i skole og bruger dagen på at ryge bong og æde pizza.
- ★★★★★★0
Den her med “hvis du ikke gør som der bliver sagt, får du ikke lov til noget sjovt” er ikke noget, der hører dagligdagen til herhjemme. Det er hvad jeg kendetegner ved konsekvenspædagogik. Eller netop dit eksempel fra før. Jeg skal virkelig provokeres, hvis jeg skal begynde at true med den slags. Vi laver ofte nogle meget faste aftaler, og når børnene så ikke vil holde dem af den ene eller anden årsag, holder vi fast i, at det er sådan det er. Så kan de godt blive pissesure, men sådan er det jo bare. Der er ikke noget med konsekvenser involveret i de aftaler.
Men hvad hvis de ikke overholder aftalerne?
Det er da også konsekvenspædagogik?
- ★★★★★0
Men hvad hvis de ikke overholder aftalerne?
Det er da også konsekvenspædagogik?
Det gør de nu også fordi vi forbereder dem. Børn er jo ikke glade for at blive taget ud af situationer, så skal vi eksempelvis spise aftensmad om en halv time og de spiller fodbold med vennerne i haven, så siger jeg til dem, at der er mad om en halv time. Jeg stikker også hovedet ud og siger der er mad om 5 minutter. Hvis de så stadig ikke vil ind, når der er mad (det sker utrolig sjældent), så plejer jeg at sige, at de lige kan spille et mål mere, og så kommer de. Det er nogenlunde sådan vi kører det i de fleste tilfælde. Det er ikke konsekvenspædagogik.
David Lund 6-09-24 07:18
- ★★★★★★0
Det gør de nu også fordi vi forbereder dem. Børn er jo ikke glade for at blive taget ud af situationer, så skal vi eksempelvis spise aftensmad om en halv time og de spiller fodbold med vennerne i haven, så siger jeg til dem, at der er mad om en halv time. Jeg stikker også hovedet ud og siger der er mad om 5 minutter. Hvis de så stadig ikke vil ind, når der er mad (det sker utrolig sjældent), så plejer jeg at sige, at de lige kan spille et mål mere, og så kommer de. Det er nogenlunde sådan vi kører det i de fleste tilfælde. Det er ikke konsekvenspædagogik.
Ah, tak for uddybningen. Enig, og det er også sådan vi gør det langt det meste af tiden.
- ★★★★★0
Ah, tak for uddybningen. Enig, og det er også sådan vi gør det langt det meste af tiden.
Det tror jeg nu også mange gør. I hvert fald af dem, jeg kender til. Med det sagt (som jeg også nævnte før), er der tidspunkter hvor ungerne gerne vil teste ens grænser. Og her kan det være svært for mig at holde hovedet koldt. Til tider kan jeg sagtens få navigeret det over i noget andet ved at tale roligt og være forklarende, til andre tider rammer de et punkt, hvor konsekvenspædagogikken kommer ind. Og her får jeg altså typisk ondt i maven, da det bare føles forkert. Men man kan jo ikke komme udenom at det virker. Men jeg tror den læring, der kommer af det (straf og frygt) ikke er sådan vildt sundt. Jeg er ikke pædagog eller psykolog på noget plan, men jeg synes det virker forkert.
David Lund 6-09-24 07:35
- ★★★★★★0
Straf og frygt er altid forkert - men konsekvenspædagogik er ikke straf og frygt. Selvom det kan være svært at skelne mellem straf og konsekvens.
Men det kunne f.eks. være, at hvis et barn ikke vil tage varmt tøj på i snevejr, så lader man barnet lege ude og mærke, at det er altså koldt.
Eller hvis et barn ikke rydder ud efter aftensmad, er der ingen leg før det er sket. Det er dog vigtigt, at konsekvensen er kendt på forhånd.
Så barnets valg afføder en konsekvens - ideen er så, at barnet lærer at ens handlinger har nogle konsekvenser. Og det lyder jo næsten logisk, men der er flere problemer:
- Konsekvenspædagogik kan ende med, at et barn ikke er styret af en indre vilje og/eller motivation
- Børn kan ikke overskue konsekvensen af deres handlinger, og derfor er det ikke altid de kan koble konsekvensen sammen med handling
- Det kan hurtigt blive en negativ relation, og det er aldrig godt
- og den sidste vigtigste, som er lidt af et buzzword (eller sætning) indenfor pædagogik: "børn opfører sig ordentligt, hvis de kan" - så uhensigtmæssige handlinger er principielt aldrig barnets skyld forstået på den måde, at barnet ikke har taget en aktiv og fri beslutning om at gøre et eller andet.
Der er sikkert nogen, der benytter sig af konsekvenspædagogik meget af tiden, men for mig er det et af de mange værktøjer, der kan bruges i bestemte situationer og ikke særlig ofte. Og lige her med svømning (og er sikkert arbejdsskadet), så synes jeg det er vigtigt, at man hører efter, fordi hvis man ikke vil "arbejdet" kan man heller ikke det sjove bagefter - så kunne vi ligeså godt have taget i badeland. Sønnike forstår det også, og jeg ved også, at han prøver alt hvad han kan. Med ham har det altid været en svær balance mellem at presse ham lidt og ikke presse - for han er meget generet og meget forsigtig.
Personligt får jeg det ikke dårligt, hvis jeg ikke lige kan holde hovedet kold, men jeg sørger altid for at sige undskyld og tage snakken bagefter. Ikke 10 minutter, men nærmest lige bagefter.
★★0Man skal huske negative følelser også er valide som de også skal lære at håndtere. Ikke at de skal overstimuleres, men man er nød til at lære livet nogle gang er op ad bakke
- ★★★★★★0
før han bor i en lejlighed med 3 andre drenge, siger han går i skole og bruger dagen på at ryge bong og æde pizza.
Living the life! Har nu aldrig selv gjort det, besøgte bare mine venner, der levede sådan ;)
Men altså - han er jo teenager, og hvis det er noget teenagere er notorisk dårlig til, er det netop det her med konsekvenser. Det er slet ikke sikkert, at hans hjerne faktisk forstår, hvorfor cykelhjelm er mere sikker end en pæn frisure. Har han den der frisure, hvor man har lidt længere pandehår, der bare skal sidde helt perfekt?
Den biologiske forklaring er for i øvrigt, at den præ-frontale cortex, hvor fonuft og planlægning foregår ikke er udviklet endnu, mens amygdala, hvor følelser, instinkter osv. bliver lidt hurtigere udviklet. Så mange teenagere bruger amygdala til deres beslutninger og handlinger, mens voksne bruger den præ-frontale cortex (faktisk gælder det samme for folk med ADHD)
- ★★★★★★0
Man skal huske negative følelser også er valide som de også skal lære at håndtere. Ikke at de skal overstimuleres, men man er nød til at lære livet nogle gang er op ad bakke
Ja, man skal heller ikke være bange for at visse dem. Altså, ikke at man skal dyrke det, men der er ikke noget i vejen med at blive sur. Så længe det ikke er et mønster eller en generel ting i hverdagen, og så længe man tager snakken bagefter.