Der er stor forskel på at lave et privat brætspil og et brætspil til udgivelse - det første er selvsagt lidt mindre omstændigt, fordi der gerne må være et par små skønhedsfejl. Men de fleste brætspil kan laves med få midler:
Alt efter hvilken type brætspil, det er, så er der forskellige ting, man skal have.
Hvis du skal bruge mange kort, er det rart, at det ikke bare er udprintet papir. Så køb nogen gennemsigtige, billige plastiklommer der passer til et kortspil, og så brug kortene som ryg. Eller print ud på hårdt papir, men det er ofte dyrere i længden. Og hvis du kan flette fra excel til indesign er det virkelig let at lave mange kort hurtigt.
Det er også rart med kuber af forskellig art, hvis du skal bruge ressourcer, og her kan man bruge store perler. Sådanne nogen bøtter har de i Panduro Hobby.
Og selvfølgelig terninger.
Men ellers er det nok bare med noget hårdt papir til at lave bræt på.
----
Der er tre gode råd, som en af mine kammerater altid fortæller mig, som man skal have i baghovedet, når man laver et brætspil - kan kun huske to:
- Hvordan vinder man?
- Hvilken strategi bliver man belønnet for
----
Og så er der et par faldgruber, som man skal huske på - nogle fagord, om man vil, der helst ikke skal være der:
Kingmaker: det skal helst ikke være muligt for en spiller, der er bagud, at bestemme hvem af de andre, skal vinde.
Steam roller-effekt: hvis man kommer foran, må man ikke få den fordel, at det er lettere at komme længere foran.
Analyse-paralyse: hvis det er for svært at regne strategien eller der er for mange muligheder, kan man bruge alt for lang tid på at gennemtænke sin tur.
Downtime: der må heller ikke være for lang tid fra man har taget sin tur til det bliver ens tur igen.
Bashing the leader: hvis det er muligt, at alle andre kan slå på den, der er foran, så bliver man aldrig færdig.
----
Jeg har ingen ide om, om det hjalp eller forvirrede mere :)