Det lyder så dumt at det selvfølgelig skal ses. ;-)
Trailer: "Moonfall": Jorden og månen er på kollisionskurs i første trailer til Roland Emmerichs nyeste katastrofefilm
Gad vide, hvad en psykolog ville sige til instruktørens behov for konstant at tæske Moder Jord?
Den tyske filmmager Roland Emmerich har hyppigt udsat vores planet for tørre tæv i form af bl.a. aggressive rumvæsner ("Independence Day: Resurgence"), katastrofale klimaforandringer ("The Day After Tomorrow") og gevaldige jordskælv ("2012").
Og med sin næste film, science fiction-filmen "Moonfall", har instruktøren igen fået Jorden i sigtekornet.
Læs også: Roland Emmerich: Superheltefilm er fjollede
I filmen er en mystisk kraft ved at tvinge vores måne ud af sit kredsløb om Jorden, og det store himmellegeme kommer på kollisionskurs med vores planet.
Derfor bliver en gruppe heroiske mennesker sendt til Månens overflade for at gøre et sidste forsøg på at redde Jorden.
"Moonfall" lyder altså påfaldende meget som et remake af Michael Bays "Armageddon" – denne gang med en måne i stedet for en asteroide.
Emmerich har selv skrevet manuskriptet til "Moonfall" sammen med Harald Kloser ("2012") og Spenser Cohen ("Extinction"). På rollelisten finder vi navne som Halle Berry ("Die Another Day"), Patrick Wilson ("Midway"), John Bradley ("Game of Thrones") og Michael Peña ("Ant-Man and the Wasp").
"Moonfall" lander i biografen i februar 2022, og den første teaser kan ses her: