Såeh..Steven Spielbergs onkel var glad for en 'bønne' eller 2?
Seth Rogen skal spille Steven Spielbergs onkel i filmen om instruktørens opvækst
Instruktørlegendens næste film bliver hans mest personlige i mange år.
Som tidligere rapporteret har Steven Spielberg en film baseret på sin egen barndom i støbeskeen.
Den endnu unavngivne coming-of-age-fortælling foregår i Phoenix, Arizona, hvor Spielberg voksede op i 1950'erne og 1960'erne.
Handligen centrerer sig angiveligt om et ungt menneskes forhold til sine forældre i forskellige perioder af hovedkarakterens barn- og ungdom.
Nu er der så dukket nye detaljer op om filmens cast, der i forvejen tæller Michelle Williams ("Manchester by the Sea") i en rolle, som er inspireret af Spielbergs egen mor.
Læs også: Steven Spielbergs "West Side Story" udskydes et år
Ifølge Deadline har komikeren og skuespilleren Seth Rogen ("The Disaster Artist") landet rollen som Spielbergs yndlingsonkel i det, der ligner instruktørens mest personlige film længe.
Spielberg står selv bag filmens manuskript, der er skabt i et samarbejde med Tony Kushner, som også leverede drejebøgerne til "Lincoln" og "München".
Optagelserne påbegyndes efter planen til sommer med henblik på premiere engang i 2022.
Inden vi når så langt, kan vi se frem til Spielbergs længe ventede genindspilning af musical-klassikeren "West Side Story". Dén film danser efter planen ind i de danske biografer den 9. december.