Anmeldelse: The Garfield Movie

Verdens mest lasagne-elskende kæledyr får nyt liv i kattens god animationsfilm.

Instruktøren er i køkkenet. Der skal laves en balanceret film. Den har en sødmefuld smag, men også noget bid. Lag på lag lægges der kærlighed til karaktererne. Mellem smøres cremet humor. Ovenpå kommer der en god omgang knasende action. Til sidst drysses der en håndfuld referencer til klassikere i filmhistorien. Resultatet er velsmagende og fuld af eksplosiv underholdning. "The Garfield Movie" er den perfekte smagsoplevelse.

Katten Garfield elsker at dovne den af, spise take-away og hader mandage. Han bor hos sin ejer, Harald, som også har hunden Futte. En aften bliver de to husdyr kidnappet af to hjemløse hunde og ført til en forladt bygning. Her møder Garfield sin far, Vic, som han ikke har set siden han var killing. Vic har brug for sin søns hjælp, da Vic har en gæld, som skal indfries. Far og søn, med hjælp fra Futte, skal planlægge et dristigt kup af mange, mange, mange liter mælk.

Garfield blev skabt af tegneren Jim Davis og blev første gang trykt som avisstribe i 1976. I Danmark startede den dovne kat med at hedde Herman, men man skiftede hurtigt tilbage til sit originale navn. Garfield-universet er fuld af sarkasme, ironi, referencer til populærkultur og falden på halen-komik. Der har siden 70’erne været tegnefilm, computerspil og bøger om den orange kat. I midt 00'erne kom der to live-action spillefilm, som aldrig rigtig fandt den rigtige tone. Det har ugens premierefilm til gengæld fuldt ud fanget og leverer fremragende animationsfilm-underholdning for hele familien.

Filmen rammer både den originale tegnede streg og den særegne humor. Samtidig tager den sig tid, så det ikke bare går over stok og sten hele tiden. I sine bedste scener leveres der super skønt humor, som man nemt kan falde ned af stolen af grin af. Især blandingen af Garfields sarkastiske monologer i forgrunden sideløbende med Futtes falden på halen-komik i baggrunden fungerer upåklageligt. 

Dét i sig selv er en reference til spoof-klassikeren "Højt at flyve". Undervejs er der også henvisninger til Alfred Hitchcocks "En kvinde skygges" og Francis Ford Coppolas "Dommedag nu" blandet med nyere film som "Top Gun: Maverick". "Garfield" er nemlig også hamrende underholdende. Filmens to actionscener om bord på et tog er lige så spændende som en ægte Hollywood-basker. Samtidig leveres der en sød historie om at finde tilbage til sine rødder. At erkende sine fejl og tilgive. Simon Jul Jørgensen er et perfekt valg som Garfields danske stemme. Og stemmekemien med Bjarne Henriksen som Vic slår virkelig gnister. Der smøres tykt på i nogle scener, men det fungerer. Skurkene er en smule flade, men det er ikke stemmeskuespillernes fejl. Filmens store helt er dog Futte. Han har ingen stemme, kun gøen. Hver eneste scene som hunden optræder i er topklasse humor, hvor jeg næsten græd af grin. Ingen stemme, men fuld af personlighed.

Det kan godt være, at sommerens store vindere bliver "Inderst inde 2" og "Grusomme mig 4" på animationsfilmfronten. Men "The Garfield Movie" fortjener opmærksomhed. Det er en af de mest underholdende og morsomme animationsfilm, jeg har set i lang tid. Humoren fungerer på alle parametre, uanset om det er sarkasme eller slap stick.. Action-scenerne er lige så medrivende, som den største Hollywood-blockbuster. Læg dertil, at historien er medrivende og fungerer fra start til slut. Selvom skurkene er en smule svage, fungerer alle lagene upåklageligt i denne velsmagende film-lasagne, som man bør smage mere end én gang. Det er langt fra en kat-astrofe og ender ikke som en måske forventet kattepine.

"The Garfield Movie" har dansk biografpremiere 8. maj. Heriblandt i FORMAT Bio, læs mere her.