Anmeldelse: Stella. Et liv
Stærk portrætfilm om kontroversiel jødejæger opstiller moralske dilemmaer uhyggeligt tankevækkende.
Anden Verdenskrig er snarere reglen end undtagelsen i filmeksporten fra Tyskland til Danmark. Siden "Der Untergang" fra 2004 har den udveksling især bestået af de såkaldte traumefilm. Det tematiske fokus her er tyskernes traumebehandling af deres skyldfølelse over Nazitysklands grusomheder samt den efterfølgende opdeling af det tidligere stolte kulturland i Øst og Vest. Blandt de mest urovækkende fortællinger er den om den unge jødiske kvinde Stella Goldschlag, der angav hundredvis af trosfæller. Nogle mener op til 3.000.
I det pulserende Berlin lykkedes det grupper af jøder at gå under jorden i Nazityskland. De klarer sig med falske identitetspapirer og snuhed. En af dem er teenageren Stella Goldschlag (Paula Beer). Med sit smukke ydre og blonde hår begår den unge jødiske kvinde sig ikke alene blandt ariske tyskere; hun forfører sig til fordele og kontakter, som skaffer falske papirer til sine trosfæller. I 1943 afslører Gestapo den nu 21-årige Goldschlag, og hun tvinges til at træffe forfærdelige valg, heriblandt at stikke andre jøder – også nære venner og bekendte.
"Stella. Et liv" er en modig og isnende rejse ind i moralens mørkeste paradokser. Kilian Riedhofs film er en næsten videnskabelig udforskning af mennesker i krise og hvad de vil gøre under de mest grusomme omstændigheder. Menneskeheden er bygget på vores helt mirakuløse evne til at tilpasse os og overleve, koste hvad det vil. Men der er konsekvenser, som før eller siden viser sig. Som med Stella Goldschlag, der gør alt for at redde sin familie – og sig selv. Hendes forældre blev begge dræbt i Auschwitz, mens Stella på sine gamle dage blev glødende antisemit efter blandt andet ti år i en russisk arbejdslejr.
Kilian Riedhof, som også har medvirket til manuskriptet, søger i sit portræt af Stella Goldschlag hverken en skurk eller en syndebuk. Her peges ikke fingre ad onde nazister eller forræderiske feltmadrasser. Den tyske instruktør interesserer sig for de psykologiske mellemregninger, når en ung jødisk kvinde mister sit moralske kompas på grund af Det Tredje Riges groteske normaliteter. Riedhofs metodiske tilgang til den komplekse skildring af et ungt menneske, som overlever fra dag til dag ved at sende andre jøder til arbejds- og dødslejre, er både modig og urovækkende. Publikum udfordres af Paula Beers formidabelt nuancerede rolle som Goldschlag, der sætter én i samme position som både offer og bøddel. For hvad ville man selv gøre? Hvilke grænser ville man overskride over tid? Grebet er kontroversielt og aktuelt, da det er umuligt ikke at tænke på nutidens presserende konflikter under filmen.
Nervepirrende og intelligent er "Stella. Et liv" en uhyggelig forfaldsfortælling om de mekanismer, der pludselig vender alt på hovedet. En retssag mod filmens slutning udstiller mødet mellem mennesker som Stella Goldschlag og samfundets etiske strukturer. Den viser, hvordan det næsten er umuligt for et demokratisk og åbent retssamfund at forstå, hvordan nogen kunne tilpasse sig og underlægge sig et rædselsregime som Nazityskland. Kilian Riedhofs tankevækkende film er skabt for at fremprovokere en reaktion. Det lykkes med rislende ubehag og opslugende eftertænksomhed.
"Stella. Et liv" er et stærkt portræt af en ubehageligt fascinerende kvinde og hendes livsvalg. Instruktør Kilian Riedhof tyer hverken til fordømmelse eller forsvar af Stella Goldschlag, men stiller i stedet spørgsmålet: "Hvad ville du selv have gjort?"
"Stella. Et liv" har dansk biografpremiere 8. maj. Heriblandt i FORMAT Bio. Læs mere her.