Jeg kommer nok til at springe The Bear over. Jeg blev aldrig rigtig solgt på de to første sæsoner. Og hvis 3. sæson er et skridt i den forkerte retning, så er der vist ingen grund til at forsøge mere.
What we saw - tv serier
★★★★1
★★★★1Det er bestemt stadig værd at se
Tak, jeg havde egentligt besluttet mig for ikke at se den sæson efter at have læst så meget negativitet. Men jeg giver den en chance (når jeg er færdig med Ted Lasso og derefter Severance).
★★★★★★1Jeg kommer nok til at springe The Bear over. Jeg blev aldrig rigtig solgt på de to første sæsoner. Og hvis 3. sæson er et skridt i den forkerte retning, så er der vist ingen grund til at forsøge mere.
Jeg kan godt huske du ikke var solgt, som så mange andre - men måske vil du faktisk synes mere om denne sæson, hvor mange af bipersonerne får lov at shine? Og så er minimum Jamie Lee Curtis altid værd at se.
Jeg ville nok vælge at se afsnit 6 og 8 - som egentlig på en måde hænger sammen, så har du støvsuget for de største højdepunkter, og kan garanteret følge med i sæson 4 - hvis du skulle overveje det. :-)
- ★★★★★★1
Tak, jeg havde egentligt besluttet mig for ikke at se den sæson efter at have læst så meget negativitet. Men jeg giver den en chance (når jeg er færdig med Ted Lasso og derefter Severance).
Det kan du sagtens gøre - den er bestemt ikke dårlig - den er mere af de første sæsoner uden de helt store kaos afsnit og højdepunkter.
- ★★★2
The Bear - 3 sæson
Desværre en ren "fyld" sæson - hvor vi ganske vist får lidt mere at vide om bi og hovedpersoner - men handlingen står nærmest helt stille.
Vi hører om Carmens fortid, en restaurant der lukkes, en fødsel, en anmeldelse - og en opringning der burde tages.
Den er stadig værd at se - den er hyggelig og flot skruet sammen, og mixer fortid med nutid - men de højdepunkter der var i de første sæsoner udebliver helt denne gang. Største lyspunkt er Jamie Lee Curtis, som desværre kun er med i et enket afsnit - hun er til gengæld helt genial.
Det er bestemt stadig værd at se - og forhåbentlig er der bare bygget op til et brag af en afslutnings sæson 4
8/10
Jeg mener at have læst at serierens skabere vidst fik grønt lys til 3. og 4. sæson på samme tid. Så i modsætning til de to forrige sæson, hvor de kun fokuserede på én sæson af gangen, så vidste de denne gang at der kom en efterfølgende sæson. 3. sæson virker på mange måder som et stort setup til næste sæson. Men det bliver måske for meget setup med for lidt pay-off af denne grund.
Set i bakspejlet vil jeg også fremhæve episode 6 fra 3. sæson som sæsonens højdepunkt. Specielt en længere dialog scene fremhæver den varme og skarpe empati, som jeg synes serien udstråler når den er bedst. En skam af resten af sæsonen ikke bød på mere af dette.
Men enig i meget af det du skriver. Den nyeste sæson lever ikke helt op til de to første, det betyder automatisk ikke at den er decideret ringe, men jeg håber virkelig at serien vender tilbage i topform med næste sæson. - ★★★★★★1
Jeg mener at have læst at serierens skabere vidst fik grønt lys til 3. og 4. sæson på samme tid. Så i modsætning til de to forrige sæson, hvor de kun fokuserede på én sæson af gangen, så vidste de denne gang at der kom en efterfølgende sæson. 3. sæson virker på mange måder som et stort setup til næste sæson. Men det bliver måske for meget setup med for lidt pay-off af denne grund.
Set i bakspejlet vil jeg også fremhæve episode 6 fra 3. sæson som sæsonens højdepunkt. Specielt en længere dialog scene fremhæver den varme og skarpe empati, som jeg synes serien udstråler når den er bedst. En skam af resten af sæsonen ikke bød på mere af dette.
Men enig i meget af det du skriver. Den nyeste sæson lever ikke helt op til de to første, det betyder automatisk ikke at den er decideret ringe, men jeg håber virkelig at serien vender tilbage i topform med næste sæson.Forventningerne skal være store, når det nu er en af de bedste serier - de seneste par år.
Det kan åbenbart være skidt ikke at have kniven for struben - det kan sagtens være derfor at der går lidt for meget soap i historien.
Omvendt håber jeg som dig at der virkelig er noget at glæde sig til - måske havde de en genial slutning, som nu bare er trukket til sæson 4.
Scenen fra sæson 6 viser det hjerte som familien og det hele hviler på, helt enig.
- ★★★★3
Scenen fra sæson 6 viser det hjerte som familien og det hele hviler på, helt enig.
Hov hov, ingen spoilers fra sæson 6, jeg har ikke engang set sæson 3 endnu!
- ★★★★★★1
Hov hov, ingen spoilers fra sæson 6, jeg har ikke engang set sæson 3 endnu!
Du ved jo ikke hvad scenen går ud på ;-)
- ★★★★1
Jeg tror det var en joke fra Dyg's side. Du kom til at skrive sæson 6 i stedet for afsnit 6...
- ★★★★★★1
Jeg tror det var en joke fra Dyg's side. Du kom til at skrive sæson 6 i stedet for afsnit 6...
Amen for dælen :-)
Sæson 6 ville da være fint, hvis de kunne holde kvaliteten fra de to første - men det slutter vist med sæson 4.
Til gengæld ville det være nemt at lave spin-off's med det persongalleri - og med tanke på at de i den branche ofte skifter arbejdsplads.
- ★★★★1
One Piece (sæson 1)
Jøsses, jeg har godt nok aldrig set noget lignende. One Piece er en piratserie, der får Pirates of the Caribbean til at ligne en dokumentar. Eller Gotham til at ligne en socialrealistisk krimiserie.
Det er ikke svært at forestille sig, at den er baseret på en japansk manga, for der er skruet helt op på 180% - både når det gælder farvepaletten, de ekstremt tegneserieagtige skurke, og heltenes personlighed og egenskaber.
Det er MEGET fjollet. Og normalt er jeg ikke til noget, der er så overdrevent. Men jeg må sige, at jeg blev charmeret af persongalleriet og det helt vildt kulørte univers. Der er dialog hist og her, som er tåkrummende. Men det kan sagtens tilgives, da serien ikke foregiver at være andet end live-action tegneserie underholdning.
Handlingen kort: Luffy er en ung mand, der altid har ønsket at være pirat og finde den legendariske piratskat ”One Piece” – og herefter kalde sig piraternes konge. Inden han kan komme så langt, skal han dog lige finde et skib og en besætning. Og det er ca. så langt man kommer i sæson 1. For hvert nyt besætningsmedlem er der en række udfordringer og en skurk, der skal overvindes. Den ene mere overgearet end den anden. Men altid med et glimt i øjet.
Der er allerede planlagt en sæson 2. Jeg er spændt på, om serien fortsætter efter samme skabelon, eller om man rent faktisk kommer nærmere selve skatten. Jeg har læst mig frem til, at der også findes en anime baseret på samme manga. Den har over 20 sæsoner og ca. 1.000 afsnit.
Så det kan meget nemt trække i langdrag, før de ” ♪♫ endelig holder skatten mellem deres hænder. I en kistefuld ♪♫ ”.
★★★★☆☆
- ★★★★★★1
One Piece (sæson 1)
Jøsses, jeg har godt nok aldrig set noget lignende. One Piece er en piratserie, der får Pirates of the Caribbean til at ligne en dokumentar. Eller Gotham til at ligne en socialrealistisk krimiserie.
Det er ikke svært at forestille sig, at den er baseret på en japansk manga, for der er skruet helt op på 180% - både når det gælder farvepaletten, de ekstremt tegneserieagtige skurke, og heltenes personlighed og egenskaber.
Det er MEGET fjollet. Og normalt er jeg ikke til noget, der er så overdrevent. Men jeg må sige, at jeg blev charmeret af persongalleriet og det helt vildt kulørte univers. Der er dialog hist og her, som er tåkrummende. Men det kan sagtens tilgives, da serien ikke foregiver at være andet end live-action tegneserie underholdning.
Handlingen kort: Luffy er en ung mand, der altid har ønsket at være pirat og finde den legendariske piratskat ”One Piece” – og herefter kalde sig piraternes konge. Inden han kan komme så langt, skal han dog lige finde et skib og en besætning. Og det er ca. så langt man kommer i sæson 1. For hvert nyt besætningsmedlem er der en række udfordringer og en skurk, der skal overvindes. Den ene mere overgearet end den anden. Men altid med et glimt i øjet.
Der er allerede planlagt en sæson 2. Jeg er spændt på, om serien fortsætter efter samme skabelon, eller om man rent faktisk kommer nærmere selve skatten. Jeg har læst mig frem til, at der også findes en anime baseret på samme manga. Den har over 20 sæsoner og ca. 1.000 afsnit.
Så det kan meget nemt trække i langdrag, før de ” ♪♫ endelig holder skatten mellem deres hænder. I en kistefuld ♪♫ ”.
★★★★☆☆
Herligt du endte med at se den, og du var advaret mod den fjollede humor på forhånd :-)
Der er basis for mange sæsoner - skal du se den næste?
- ★★★★1
Herligt du endte med at se den, og du var advaret mod den fjollede humor på forhånd :-)
Der er basis for mange sæsoner - skal du se den næste?
Selvfølgelig. Jeg skal da finde ud af, om Zoro får en revance og bliver den største sværdfægter i verden.
- ★★★★★★1
Selvfølgelig. Jeg skal da finde ud af, om Zoro får en revance og bliver den største sværdfægter i verden.
Mon ikke ;-)
- ★★★★1
Presumed Innocent (Apple TV miniserie)
Som alle andre i min aldersgruppe har jeg selvfølgelig set Harrison Ford filmen ”Måske uskyldig” fra 1990. Jeg kunne heldigvis ikke huske noget som helst om slutningen, så jeg gik helt ren ind til Jake Gyllenhaal versionen i 8 afsnit.
Jeg er dog ret sikker på, at Harrison Ford udgaven af hovedpersonen var sympatisk. Kan han overhovedet spille andet end sympatisk? Men det kan man ikke ligefrem sige om Jake Gyllenhaal’s udgave. Man starter med at holde med ham 100%, men jo længere man kommer frem, jo mere fremstår han som noget af et fjols og en sjuft. Og det er måske det bedste ved miniserien. Nuanceringen i at man på den ene side gerne vil have at modparts advokaten (anklageren Molto) kommer ned med nakken, og at retfærdigheden sker fyldest. Samtidig med at det på den anden side er ret tydeligt, at vores hovedperson ikke har rent mel i posen.
Sådanne retssals dramaer kan tit være frustrerende at se. Hvordan fungerer det amerikanske retssystem egentlig? Det er svært at blive klog på. Utallige film og tv-serier har skildret retssals dramer på stort set den samme måde: det er juryen der afgør, om man er skyldig eller uskyldig. Og ofte i langt højere grad baseret på følelser og hvem der fremstår troværdig og sympatisk – end baseret på konkrete beviser og facts.
Hvordan hænger det sammen med præmissen om, at man er uskyldig, indtil andet er bevist?
Hvis man rent faktisk er uskyldig, indtil andet er bevist, så burde man aldrig kunne blive dømt uden konkrete beviser. Men det ser man igen og igen på film og i tv-serier, at en jury baseret på indicier og følelser afgør, at en person er skyldig. Jeg er forvirret.
Det gør som regel ingenting i blockbuster fiktionsfilm. Men når det er et drama, som fremstår som realistisk og er skrevet af en advokat, som kender til tingene indefra, så bliver det et issue. Der er selvfølgelig den mulighed, at historien med vilje er skrevet som en kritik af retssystemet. Men det tvivler jeg nu på.
Jeg havde med andre ord svært ved at nyde historien og serien som ren fiktion, da troværdigheden halter.
Slutningen gør desværre heller ikke noget godt for den samlede oplevelse. Det føles meget skrevet og 90’er-agtigt. Hvilket selvfølgelig ikke er super overraskende, når det er et remake af en 1990 film baseret på en 1987 bog.
★★★☆☆☆
1
Jeg er dog ret sikker på, at Harrison Ford udgaven af hovedpersonen var sympatisk. Kan han overhovedet spille andet end sympatisk
Han var vist ikke så sympatisk som man troede i What lies beneath
Mickey fra Øen 8-08-24 11:35
- ★★★★0
Han var vist ikke så sympatisk som man troede i What lies beneath
Jeg kan huske jeg så den i biografen. Men handlingen er helt væk...
★★★1
Heller ikke i Mosquito kysten
- ★★★★★★1
Presumed Innocent (Apple TV miniserie)
Som alle andre i min aldersgruppe har jeg selvfølgelig set Harrison Ford filmen ”Måske uskyldig” fra 1990. Jeg kunne heldigvis ikke huske noget som helst om slutningen, så jeg gik helt ren ind til Jake Gyllenhaal versionen i 8 afsnit.
Jeg er dog ret sikker på, at Harrison Ford udgaven af hovedpersonen var sympatisk. Kan han overhovedet spille andet end sympatisk? Men det kan man ikke ligefrem sige om Jake Gyllenhaal’s udgave. Man starter med at holde med ham 100%, men jo længere man kommer frem, jo mere fremstår han som noget af et fjols og en sjuft. Og det er måske det bedste ved miniserien. Nuanceringen i at man på den ene side gerne vil have at modparts advokaten (anklageren Molto) kommer ned med nakken, og at retfærdigheden sker fyldest. Samtidig med at det på den anden side er ret tydeligt, at vores hovedperson ikke har rent mel i posen.
Sådanne retssals dramaer kan tit være frustrerende at se. Hvordan fungerer det amerikanske retssystem egentlig? Det er svært at blive klog på. Utallige film og tv-serier har skildret retssals dramer på stort set den samme måde: det er juryen der afgør, om man er skyldig eller uskyldig. Og ofte i langt højere grad baseret på følelser og hvem der fremstår troværdig og sympatisk – end baseret på konkrete beviser og facts.
Hvordan hænger det sammen med præmissen om, at man er uskyldig, indtil andet er bevist?
Hvis man rent faktisk er uskyldig, indtil andet er bevist, så burde man aldrig kunne blive dømt uden konkrete beviser. Men det ser man igen og igen på film og i tv-serier, at en jury baseret på indicier og følelser afgør, at en person er skyldig. Jeg er forvirret.
Det gør som regel ingenting i blockbuster fiktionsfilm. Men når det er et drama, som fremstår som realistisk og er skrevet af en advokat, som kender til tingene indefra, så bliver det et issue. Der er selvfølgelig den mulighed, at historien med vilje er skrevet som en kritik af retssystemet. Men det tvivler jeg nu på.
Jeg havde med andre ord svært ved at nyde historien og serien som ren fiktion, da troværdigheden halter.
Slutningen gør desværre heller ikke noget godt for den samlede oplevelse. Det føles meget skrevet og 90’er-agtigt. Hvilket selvfølgelig ikke er super overraskende, når det er et remake af en 1990 film baseret på en 1987 bog.
★★★☆☆☆
Jeg har Ford mistænk for at gå efter "good guy" roller - men han har trods alt et twist af "skumbag" i et par af rollerne, med et glimt i øjet. Eller er det måske bare producenterne der har typecastet ham sådan?
Jeg husker at jeg ikke synes filmen var noget stort - og det lyder ikke som noget jeg vil jagte efter dine ord.
- ★★★★0
Heller ikke i Mosquito kysten
Tjaa, den kan jeg faktisk godt huske. Og der holdt jeg med Harrison hele vejen igennem. På trods af hans fanatisme.
Tjaa, den kan jeg faktisk godt huske. Og der holdt jeg med Harrison hele vejen igennem. På trods af hans fanatisme.
Fair nok, kan bare huske at han var knap så sympatisk i rollen
- ★★★★1
The Boys (sæson 4)
Når The Boys er godt – ja så er det ret så fantastisk. Men uha, der er godt nok meget fyld i denne sæson 4.
Der bliver brugt utrolig meget tid på The Boys medlemmernes private dagligdags problemer. Jeg kedede mig voldsomt til alt med Hughie og hans syge far, og til alt med Frenchie og hans kæreste. Jeg var også pænt ligeglad med Marvin og hans familie. Eller de mange kedelige samtaler mellem Butcher og Joe (på trods af en altid karismatisk Jeffrey Dean Morgan).
Det hjælper heller ikke, at der er gået 2 år siden sæson 3. Hvis man ikke kan huske detaljerne i de enkeltes relationer, så går en hel del af dramaet. Hvordan var det eksempelvis lige, at Hughie og Victoria kender hinanden? Hvor er Stan og Queen Maeve henne, og hvem er Grace Mallory? Man burde nok have genset sæson 3. Men det magtede jeg ikke denne gang.
Serien er bedst, når man er i selskab med The Seven og Vought firmaet. Her får man i traditionens ånd et nyt spændende medlem i hver sæson. Og denne gang er det Firecracker og Sister Sage. De er ikke de fysisk stærkeste supes, men de har til gengæld andre interessante evner og agandaer at byde ind med.
Skulle jeg kun have baseret bedømmelsen på de første 6 afsnit, så ville jeg være nede på 3 stjerner. Der er simpelt hen for langt mellem snapsene, og jeg kedede mig til alt fyldstoffet. Heldigvis sluttes der af med to forrygende afsnit, som hæver det samlede billede. Der må i den grad siges at være lagt op til en vild finale sæson.
Jeg har i øvrigt stadig propaganda-sangen ”If you See Something – Say Something” i hovedet.
★★★★☆☆
- ★★★★★★1
The Boys (sæson 4)
Når The Boys er godt – ja så er det ret så fantastisk. Men uha, der er godt nok meget fyld i denne sæson 4.
Der bliver brugt utrolig meget tid på The Boys medlemmernes private dagligdags problemer. Jeg kedede mig voldsomt til alt med Hughie og hans syge far, og til alt med Frenchie og hans kæreste. Jeg var også pænt ligeglad med Marvin og hans familie. Eller de mange kedelige samtaler mellem Butcher og Joe (på trods af en altid karismatisk Jeffrey Dean Morgan).
Det hjælper heller ikke, at der er gået 2 år siden sæson 3. Hvis man ikke kan huske detaljerne i de enkeltes relationer, så går en hel del af dramaet. Hvordan var det eksempelvis lige, at Hughie og Victoria kender hinanden? Hvor er Stan og Queen Maeve henne, og hvem er Grace Mallory? Man burde nok have genset sæson 3. Men det magtede jeg ikke denne gang.
Serien er bedst, når man er i selskab med The Seven og Vought firmaet. Her får man i traditionens ånd et nyt spændende medlem i hver sæson. Og denne gang er det Firecracker og Sister Sage. De er ikke de fysisk stærkeste supes, men de har til gengæld andre interessante evner og agandaer at byde ind med.
Skulle jeg kun have baseret bedømmelsen på de første 6 afsnit, så ville jeg være nede på 3 stjerner. Der er simpelt hen for langt mellem snapsene, og jeg kedede mig til alt fyldstoffet. Heldigvis sluttes der af med to forrygende afsnit, som hæver det samlede billede. Der må i den grad siges at være lagt op til en vild finale sæson.
Jeg har i øvrigt stadig propaganda-sangen ”If you See Something – Say Something” i hovedet.
★★★★☆☆
Har den samme oplevelse, på en måde godt det slutter med næste sæson.
- ★★★★★★1
House of the Dragon - sæson 2
Vi er langt fra det spændingsniveau der var i GOT - og der mangler hovedpersoner man gider holde med.
Det er stadig flot - dragerne er mere udførligt lavet, flot CGI - kostymer er imponerende.
Men det hele er mest et svagt ekko af the real deal.
Kort om sæsonen; Der indledes en krig som hverken Alicent eller Rhaenyra egentlig ønsker - så de prøver hver for sig at stoppe de hele inden for mange bliver dræbt. Naturligvis eskaleres det hele allerede i starten af sæsonen.
Daemon tager til Harrenhal for at samle en hær, og Aemond griber ud efter magten i Kings Landing.
Højdepunkterne er de gange hvor Dragerne får lov til at deltage i kamp - ellers er det sparsomt med reel handling.
Jeg kedede mig gentagne i løbet af sæsonen. Men det visuelle er som sagt imponerende - og der er højdepunkter.
Det virker som om man bevidst har trukket handlingen ud, fordi der skulle være nok til de sidste to sæsoner - så havde det nok været bedre at koge det ned til færre afsnit.
7/10
- ★★★★1
House of the Dragon - sæson 2
Vi er langt fra det spændingsniveau der var i GOT - og der mangler hovedpersoner man gider holde med.
Det er stadig flot - dragerne er mere udførligt lavet, flot CGI - kostymer er imponerende.
Men det hele er mest et svagt ekko af the real deal.
Kort om sæsonen; Der indledes en krig som hverken Alicent eller Rhaenyra egentlig ønsker - så de prøver hver for sig at stoppe de hele inden for mange bliver dræbt. Naturligvis eskaleres det hele allerede i starten af sæsonen.
Daemon tager til Harrenhal for at samle en hær, og Aemond griber ud efter magten i Kings Landing.
Højdepunkterne er de gange hvor Dragerne får lov til at deltage i kamp - ellers er det sparsomt med reel handling.
Jeg kedede mig gentagne i løbet af sæsonen. Men det visuelle er som sagt imponerende - og der er højdepunkter.
Det virker som om man bevidst har trukket handlingen ud, fordi der skulle være nok til de sidste to sæsoner - så havde det nok været bedre at koge det ned til færre afsnit.
7/10
Da jeg læste, at der ville kommer fire sæsoner, så kunne jeg godt lugte lunten - nemlig at der er masser af spørgsmål og action, som slet ikke bliver håndteret i sæson 2. Det må være træls, når man gerne vil videre i fortællingen. Men kender man historien fra bogen, så gør det knap så meget.
Jeg er netop ved at gense sæson 1, hvilket jeg nyder i fulde drag. Jeg er 100% med på Daemon og Raenyra holdet, og elsker også mange af karaktererne på det "onde" hold.
Glæder mig sindssygt meget til sæson 2 og har intet imod en masse intriger, diskussioner og drama i war rummet. At man skal vente på selve de store afgørende slag til senere kan jeg godt leve med. Men det er selvfølgelig irriterende, hvis der skal gå 2 år mellem hver sæson. For så er der jo hele 4 år til vi får afslutningen. Det er fa'me lang tid.