Moovy TV: Vilde violiner og eksplosiv dynamik – komponisten Ludwig Göransson taler med Moovy om sit "Oppenheimer"-score

Den Oscar-belønnede svensker fortsætter samarbejdet med Christopher Nolan oven på 2020's "Tenet".

I morgen er der dansk biografpremiere på Christopher Nolans nyeste storfilm, "Oppenheimer", som handler om fysikeren, der stod i spidsen for udviklingen af USA's atombombe under 2. verdenskrig: J. Robert Oppenheimer.

Foran kameraet vrimler det med store stjerner som Matt Damon, Cillian Murphy, Robert Downey Jr., Rami Malek, Emily Blunt, Kenneth Branagh, Florence Pugh og Josh Hartnett.

Men bag kameraet har Nolan også allieret sig med nogle store navne – herunder den svenske komponist Ludwig Göransson, som vandt en Oscar for sit stærke score til Marvel-hittet "Black Panther".

Se også: Nyt smugkig på Christopher Nolans "Oppenheimer" giver os et godt indtryk af filmens stemning og musik

Göransson har også komponeret musikken til "Star Wars"-serierne "The Mandalorian" og "The Book of Boba Fett", og han er også kendt for sit Grammy-belønnede arbejde i popmusikkens verden, hvor han bl.a. har produceret Childish Gambinos megahit "This is America".

Og Moovy TV har talt med den svenske musiker om hans arbejde på "Oppenheimer". Det komplette, dybdeborende interview er lige på trapperne, men herunder kan du se få minutters uddrag, hvor vi bl.a. diskuterer Göranssons unikke brug af violinen og hans forsøg på at komme helt ind under huden på Oppenheimer gennem musikken.

"Oppenheimer" udkommer i de danske biografer i morgen, og du kan netop nu vinde fribilletter til den her. Filmen kan bl.a. opleves i knivskarp 4K i FORMAT Biograf. Book billetter her.

På premieredagen, den 20. juli kl. 20.00, kan du også opleve vores Podcast-værter, Joachim Jelle og Mikkel Abel, introducere filmen før en 70mm-visning i Aarhus C. Køb billetter her.

Kommentarer

Vilde violiner og eksplosiv dynamik – komponisten Ludwig Göransson taler med Moovy om sit "Oppenheimer"-score

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen