Anmeldelse: For evigt

Dansk sci-fi-film bryster sig af melankoli og poesi, men mangler det fantasifulde mellem sprækkerne.

Tilbage i 2019 fik talentfulde Ulaa Salim (lillebror til Dar) sin debut som instruktør, producer og manuskriptforfatter. Dette skete i den hæderlige og Bodil- vindende spillefilm, "Danmarks sønner". Filmens kontroversielle og stærke emner ud i radikalisering og nationalisme så dagens lys og gav Ulaa Salim, og ikke mindst produktionsselskabet Hynæne Film, vind i sejlene. Nu er den 36-årige instruktør aktuel med sin anden spillefilm som instruktør, "For evigt". 

Et voldsomt jordskælv efterlader en mystisk sprække på havbunden af Islands kyst. Situationen er kritisk. Sprækken påvirker klimaforandringerne og jordens globale tilstande drastisk. Parallelt med klimakrisen, møder det unge par, Anita (Anna Søgaard Frandsen) og Elias (Viktor Hjelmsøe) hinanden en aften i byen. Et sprudlende, ungt og forelsket forhold etableres. Men det varer ikke længe før den unge kærlighed sprækker. Femten år senere og går Elias' drøm om at blive en del af det internationale klimaforskere-team i opfyldelse. En specialbyggede undervandsbåd rammer havbunden, hvor teamet søger at få sprækken lukket. Da Elias (Simon Sears, "Shorta") vender dog tilbage til overfladen, hvor han igen møder Anita (Nanna "Oh Land" Øland Fabricius). 

"For evigt" er et sci-fi- kærlighedsdrama om de konsekvenser ens valg i livet har. Og at alt er på lånt tid. Intet er for evigt. Ulaa Salim gør sig godt som historiefortæller. Men plottet slår sprækker undervejs. Balancen mellem socialrealismen og sci-fi-elementerne virker en anelse overfladiske. Den mystiske sprække på havbunden træder i baggrunden, til trods for at den truer menneskehedens eksistens.

De visuelle effekter er enormt troværdige. Copenhagen Visuals står bag og man må sige, at niveauet er imponerende. Narrativet i "For evigt" er smuk og rørende. Fortælling om kærligheden og hvordan ens selvoptagethed kan bide en i røven, er spot on. Og det er netop dét, der sætter tingene på spidsen. Det gør ondt at se Elias smide alt hvad han har på gulvet, for at opnå noget andet. Men det er også det, der er så velfungerende for historien. Elias har et følelsesmæssigt motiv som mål. Og som publikum er det svært ikke at blive følelsesmæssigt investeret i hans kamp.

Kemien mellem Anita og Elias er eminent. Og det gælder både som unge såvel som voksne. Det er underholdende at se den 38-årige "X- factor"-dommer Oh Land i sin første fremtrædende rolle på det store lærred. Karakteren Anita er stærk og uafhængig. Som ung, her i form af Anna Søgaard Frandsen, udsættes Anita udsat for omstændigheder, der gør, at hun må tage kampen i egen hånd. Anita har talent og passion for at synge, men det er aldrig det, der kommer imellem Anitas og Elias forhold. Havbundens mystiske sprække er egentlig filmens epicenter. Sprækken er en naturkatastrofe, men også en metaforisk katastrofe om karakterernes udfordringer. Filmen er delt op i tre dele, hvilket dog virker en smule ligegyldigt for fortællingen i sig selv. 

Er du til slow burner-kærlighedshistorier, som "Evigt solskind i et pletfrit sind" med underspillet science fiction-elementer og tydelig inspiration fra "Interstellar", vil "For evigt" være filmen for dig. Er du derimod hardcore sci-fi fan, skal du ikke forvente et "Alien"-epos. Filmen vægter temaer som sorg, fortrydelse og eksistentielle livskriser.  Ulaa Salim har gjort det godt, da historien giver stof til eftertanke. Dog er det en smule udefinerbart, hvem filmens målgruppe er, nu filmen er genreforvirret.

"For evigt" har dansk biografpremiere 18 april. Heriblandt i FORMAT Bio. Læs mere her.

For evigt

Kommentarer

For evigt

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen