Anmeldelse: Monkey Man

Abekattestreger gør John Wick til skamme i Dev Patels hårdtslående instruktørdebut.

Bølgen af "John Wick"-efterligninger har det sidste årti skyllet sig ind i biografsale verdenen over med meget blandede resultater. De tre opfølgere i franchisen ramte ikke plet på samme måde som Keanu Reeves gjorde det i den første film fra 2014. En knivspids etnisk umami i "Monkey Man" krydrer den ellers udpint stiliserede action-undergenre. 

  

Kid (Dev Patel) tjener til dagen og vejen i kampsportsarenaen i den indiske undergrund, hvor han som The Beast, skjult af en gorillamaske, lader sig slå til blods på det aftalte tidspunkt til publikums jubel. Kid er dog ikke kun ude på at lade sig tæve halvt ihjel. Den unge mand har sat sig for at arbejde sig ind i hjertet på byens korrupte elite, der hænger ud på natklubben King’s Club. Her vil han tage grusom hævn over den mand, der udslettede den landsby, hvor Kid voksede op, og som slog Kids mor ihjel. 

Hvem skulle have troet, at Dev Patel fra "Slumdog Millionaire" skulle debutere som instruktør med en så hårdkogt actionfilm som "Monkey Man"? Den indisk-fødte englænder er alle vegne i sin egen film. Som manuskriptforfatter, i hovedrollen og som producer sammen med Jordan "Get Out" Peele. Passionen driver skam også ned ad væggene med sammen blod, sved, tårer og social indignation. 

En besmittede vrede slår dybe leverstød, der slår forskellen mellem rig og fattig gevaldigt fast. I "Monkey Man" er der noget på spil. Dev Patel imponerer voldsomt som en hadefuld mand, der satser alt for at slå igen mod en overvældende stærk modstander, der burde slå klokken efter første runde for Kid. Den både indre og ydre kamp føles dog ægte og oprigtigt overbevisende. Især sammenlignet med den anderledes fjollede og flotte stunt-action i "John Wick", der naturligvis også får sin andel af referencer undervejs. Den rå action koordineres særdeles effektivt af ingen anden end Udeh Nans, som stod bag to af de bedste martial arts-film til dato, de indonesiske "The Raid" og "The Raid 2". Det mærkes.

"Monkey Man" har tyngde i næverne. Ofte er den mere ubehagelig og beskidt end underholdende. Ligesom Dev Patels kæmpe talent i portrættet mellem det menneskelige og brutale balancerer på en knivsæg mellem overspil og blodsprøjtende action. Som set i "The Green Knight" har Patel en ekstremt sjælden evne til at omfavne modsatrettet symbolik, sårbarhed og styrke i særdeles komplekse personspejlinger. Kid omfavner en summende politisk vrede og afsky mod magthavere, når der uddeles overraskende slagkraftige flade mod kastesystemet, kolonialisme, racisme og det transseksuelle Hijra-samfunds fortsatte undertrykkelse. Dette med sin andel af revolutionære undertoner spejlet i indiske myter. Dev Patel vil meget. Alt, alt for meget. De mange tematiske tråde, brutal action og et 2. akt som trækker tempoet ned og knuser filmens elegante rytme vikles for meget ind i hinanden. Ambitionerne er beundringsværdige og ingen tvivl om, at Patels talent som instruktør vil forfines med tiden.

Som vredesudbrud er "Monkey Man" en imponerende instruktørdebut for Dev Patel, som beviser, at der sagtens kan være substans i actionfilm. Patel tager et par runder for meget i ringen. Der kan dog ikke herske tvivl om, at den indisk-engelske filmskaber har et kæmpe potentiale og talent med sin tydeligvis hårdtslående tilgang og frygtløse arbejdsiver.

"Monkey Man" har dansk biografpremiere 25. april. Heriblandt i FORMAT Bio. Læs mere her.