At bringe Oscaren op som eksempel, er i mine øjne pænt fjollet. I de snart 100 år, som showet har eksisteret, har det aldrig handlet om hvem der lavede den bedste film, eller leverede den bedste præstation. Der har altid været politik involveret på den ene eller den anden måde, samt et stort ønske om hvordan Hollywood vil fremstille sig selv. Dertil kommer "vennetjenester", hvor man giver en Oscar til en eller anden, som man mener har ventet længe nok og i stedet for faktisk at give Oscaren for en præstation, som virkelig fortjener anerkendelse, så bliver det bare hvad vedkommende lige er med i, det år hvor vedkommende skal have en pris.
Et godt eksempel på dette, kunne være Connerys Oscar, som han fik for The Untouchables. Selv i 1987. var der en del der tænkte og sagde "nå, så blev det endelig Connerys tur", ikke "det var den bedste præstation at Connery nogensinde har fyret af".
Der er også masser af eksempler på hykleri, eksempelvis at Polanski først blev drønet ud i 2018, selvom hans sag jo var alment kendt i årtier. (og det er ikke en invitation til at diskutere om Polanskis udsmidning er rigtig eller forkert, eller en diskussion om hans sag).
Og der er talrige andre eksempler på, at akademiet lige bekymrer sig om en sag i et års tid og derefter går man tilbage til business as usual, med den samme type nomineringer som tidligere.
Oscaren har aldrig handlet om at gå efter den bedste og jo mere man ser på historien, jo mere tydeligt bliver det. Det sker bare fra tid til anden, at der kommer noget ud, som er så godt, at det er svært at ignorere.
Oscaren er til gengæld et glimrende PR-værktøj, så hvis man mod forventning ender på scenen med en lille film, som ikke er produceret af de eksisterende giganter og som ikke har et budget til at tæppebombe medlemmerne med info, så er der en god chance for, at man får opmærksomhed nok til at sælge sin film til flere mennesker og måske endda få en karriere i Hollywood, hvis man er til den slags.