Fremragende. Intelligent modig, mesterligt spillet og ambitiøs. Grænser til at være et hovedværk i dansk film.
Anmeldelse: Dronningen
Trine Dyrholm leverer en pragtpræstation, der får det til at risle koldt ned ad ryggen.
May El-Toukhy debuterede med "En lang historie kort" tilbage i 2015 – en dramakomedie, der kickstartede hendes karriere. Humoren er lagt på hylden i El-Toukhys anden film, "Dronningen", der tager fat om et misbrugsforhold set fra gerningsmandens perspektiv. En hårrejsende oplevelse med uventede drejninger, der spiller på publikums forventninger. "Dronningen" er en vigtig film i den danske filmhistorie.
Anne (Trine Dyrholm) og Peter (Magnus Krepper) sidder og drikker cocktails med venner på deres altan i deres store villa. Forstadslivet er som forventet med sniksnak om trivielle samtaleemner og let jazz spillende i baggrunden. Men Anne føler en trang til at ryste i posen. Hun går hen til højttaleren og skifter det dødssyge jazz ud med Soft Cells 80'er-klassiker "Tainted Love". Mens hun danser alene og slubrer Aperol Spritz i sig, bryder Anne med selskabets status quo, og i større omfang bryder hun også med sit livs kontrollerede rammer. Denne trang til at genfinde ungdommen og ødelægge det etablerede er begyndelsen på det skråplan, Anne bevæger sig ud på.
Scenen og 80'er-hittet danner rammen for fortællingen, der udforsker en succesfuld midaldrende kvinde og hendes seksuelle forhold til Gustav, hendes 17-årige stedsøn. "Tainted Love" – altså tilsmudset kærlighed – er drivkraften i Anne og Gustavs forhold, der ved første øjekast grænser sig til at lyde som en teenagedrengs pornofantasi. Men filmens erotiske side bliver mødt med en kold og ubarmhjertig fortælling om magtmisbrug og overgreb. Denne sammensmeltning af dragende erotik kombineret med en følelse af afskyelighed er, hvad der fungerer bedst i May El-Toukhys fremragende drama.
"Dronningen" emmer af gennemgående kontrol og kølighed. Dette kommer til udtryk via filmens æstetiske udtryk. Fotograf Jasper Spanning gør et fremragende stykke arbejde og formår at visualisere hovedkarakterens behov for kontrol og dominans. Rene linjer, de lækre villaer med lækre møbler – alt er toptjekket og iscenesat og reflekterer effektivt, hvordan Anne griber sit udførlige overgreb an. Trine Dyrholm er i topform som filmens protagonist og antihelt i en vaskeægte powerhouse-rolle, der nærmest er som skabt til hende. På samme måde som hendes karakter forfører Gustav, lurer hendes præstation også publikum ind, og vi fanges i hendes spindelvæv af løgne og manipulation.
Selvom Dyrholm stjæler showet, overstråler det på ingen måde filmens øvrige skuespillerpræstationer. Gustav Lindh gør det fremragende som den følsomme, men rebelske teenager, og særligt er Magnus Kreppers præstation som Peter – den hårdtarbejdende ægtemand og far, der forsøger at samle sin familie (for det meste uden succes) – flot og tilpas underspillet. Filmen udstiller et hykleri, der er indgroet i vores samfund, idet den voksne kvinde slipper afsted med noget, som en mand ikke ville i dagens folkedomstol. Det er på denne måde, at "Dronningen" leger med traditionelle roller og opfattelser og løfter sig til at have en kompleks og nuanceret tilgang til overgreb og misbrugsmønstre. Hykleriet forstærkes i kraft af hovedpersonens erhverv – en kvindelig anklager, som primært beskæftiger sig med sager, der har med misbrugte unge kvinder og piger at gøre.
Trine Dyrholm leverer en pragtpræstation, der får det til at risle koldt ned ad ryggen, når man ser hende. "Dronningen" er en vigtig film, der påpeger kompleksiteten i et misbrugsmønster, og udfordrer de traditionelle forventninger, der som regel hersker i en fortælling af denne slags.