Anmeldelse: Dumb Money
"Dumb Money" er ikke så intelligent, som den gerne vil være.
Coronapandemien blev et fysisk lockdown for store dele af verden, men gav grobund til mentale opbrud. Og sad man hjemme i sin kælder og kedede sig alligevel, jamen, hvorfor så ikke udfordre de finansielle markedskræfter? Det afsæt tager "Dumb Money". Baseret på en sand historie, der fik Wall Street og USA’s elite til at rive sig gevaldigt i håret.
Investerings-youtuberen Roaring Kitty med det borgerlige navn Keith Gill (Paul Dano) har fået en fiks idé: han har skudt hele sin opsparing i GameStop-aktien i et short squeeze, for på den måde at sætte fut på en massiv værdistigning. Idéen er vanvittig i sig selv, da GameStop ikke just er en god investering på papiret. For hvad er fremtiden for fysiske spil, nu alt er digital. Roaring Kitty er af en anden overbevisning. Metoden går viralt og en dominoeffekt vælter markedet. Aktietippet udvikler sig til en bevægelse og med et knips er en masse kommet til penge. Altså, lige indtil Wall Street kæmper tilbage, da markedet står til at kollapse for de investerings-giganterne, som tager ufine metoder i brug. Herfra eskalerer det. Hele vejen op til kongressen.
Australske Craig Gillespie, der har gjort karriere på at springe rundt genremæssigt med film som "I, Tonya", "Pam & Tommy" til "Cruella", virker som det helt naturlige instruktør-valg til "Dumb Money". For "Dumb Money" vil gerne lidt af det hele. Underholde og oplyse, så alle kan være med på kringlede aktie-termer uden at få publikum til at falde i søvn. Et fiks miks af skarpe Aaron Sorkin og smarte Adam McKay. Med det aber dabei, at missionen var lykkedes bedre med kun førstnævnte inspirationskilde.
Aaron Sorkin skrev manuskriptet til David Finchers "The Social Network", der var baseret på "The Accidental Billionaires" af Ben Mezrich. Går man ud fra titlen, er "Dumb Money" baseret på Mezrichs mere eller mindre åndelige opfølgende bog, "The Antisocial Network". Hårdkogte dialoger sidder lige i punchline-skabet, og vælter ud derfra i hæsblæsende tempo som parodi på en klassisk Sorkin-film. Persongalleriets kanter ridser hinanden i overfladen, men også kun lige ved og næsten. Og kun, når vi bankes i hovedet med en vognstang. Trods et imponerende ensemble med blandt andre Paul Dano, Shailene Woodley, Seth Rogen og Pete Davidson kommer vi dog aldrig under overfladen. Når tiden bruges på at balancere mellem elegante forklaringer af tunge finansielle buzzwords og underbyggende grafik, kan alt ikke nås i forbifarten.
"Dumb Money" er en David og Goliat-heltefortælling. Sådan en underdog-historie, der skal få masserne til at gnide sig i hænderne. En fuckfinger rettet mod Wall Street, som pubertet optegnet på plakaten til filmen. Det driver ned ad væggene med Occupy Wall Street-retorik, når den revolutionære amerikanske drøm om, at selv den lille mand på gaden kan tage kampen op mod eliten. Med narrative afstikkere møder vi dem på den sociale rangstige, der tynges af den amerikanske magtbalance. Lægen, der arbejder til en lorteløn. De unge studerende, der sidder fanget i studiegæld. Den lavtuddannede ekspedient, der må finde sig i dårlige arbejdsforhold og løn. Kontra de mega-rige investorer, der jævner kæmpevillaer med jorden for at få plads til private tennisbaner. Kontrasten mellem gode og onde skæres ud i pap. Sammen med den ofte anvendt til døde sociale medier-sekvenser, når rygter spredes over smartphone-skærme, mens lyden skrues op til et bragende samhørigt klimaks stopfodres vi. Op til halsen af den forsimplede manual til hvordan vi, folket, skal løbe ud fra biografer med fakler og galpe Mette Ciao-slagsange.
"Dumb Money" er ikke så intelligent, som den gerne vil være. Fortællingen om Keith Gills og GameStop er i sig selv interessant. Som anti-establishment propagandafilm er Craig Gillespies satiriske portræt for tyndt, med en retorik, der taler direkte til et amerikansk publikum.
"Dumb Money" har dansk biografpremiere 21. september. Heriblandt i knivskarp 4K hos FORMAT Bio. Læs mere her.