Anmeldelse: Dunkirk

Skulle mantraet om "med stort talent kommer stort ansvar" omskrives til Christopher Nolans karriere, må det være "med stort talent kommer enorme forventninger". For det har hængt ved den 46-årige filmskaber. Siden "Memento" fra 2000, der blev lovprist af filmkritikerne, og senere det helt store kommercielle gennembrud med "Batman Begins" – fem år efter. På forunderlig vis formår Nolan gang på gang at tænke ud af boksen og samtidig ramme plet hos det brede publikum som én af de bedst indtjenende instruktører i historien. "Dunkirk" fortsætter uden tvivl i samme spor, denne gang som instant classic.  

2. Verdenskrig er knapt begyndt, før de allierede fra slut maj til start juni 1940 er tæt på katastrofen. 400.000 soldater er slået skak på de nordlige franske strande nær Dunkerque og venter på at blive evakueret over den engelske kanal. Ud fra tre perspektiver – til lands, til vands og i luften – kastes vi resolut ud i begivenhederne. Den unge fodsoldat Tommy (Fionn Whitehead), jagerpiloterne Collins (Jack Lowden) og Farrier (Tom Hardy) – samt civile Mr. Dawson (Mark Rylance), der tager turen i sin sejlbåd over Den Engelske Kanal for at bidrage til nødhjælpen. Det er imidlertid ikke meget militær støtte, de nødstedte soldater får fra det britiske opland, eftersom Churchill forbereder sig på, at Nazityskland vil angribe Storbritannien.    

Chris Nolan har selv udtalt, at "Dunkirk" ikke er en krigsfilm, men en suspense-film om overlevelse. Et portræt af viljen til overlevelse som universelt menneskeligt tema, hvor krigen ses i usentimental øjenhøjde med dem, der udsættes for rædslerne. Derfor males der heller ikke med store penselstrøg ud i et historisk overbliksbillede af 2. Verdenskrig i sin helhed, eller om hvilken enorm indflydelse begivenheden havde på resten af krigen. Grebet er intet mindre end mesterligt.  

Ikke siden "Das Boot" har 2. Verdenskrig været filmisk fremstillet så kvælende klaustrofobisk, så intenst medrivende, så angstprovokerende troværdigt. Væk er romantiseringen af krig og de store heltekvad, når kammeraterne mejes ned ud af det blå af en fjende uden ansigt. Det kan ikke svare sig at gå i panik, når torpedoer og bomber fatalt rammer. Flugt og overlevelse for enhver pris er det eneste, der tæller i sidste ende, hvilket på sin vis er kynisk fremstillet. Vi kommer aldrig under huden på vores hovedpersoner, hvilket heller ikke er tilsigtet i den nådesløse beretning om Operation Dynamo. Men som i Roman Polanskis "Pianisten" eksisterende der i viljen til livet et sitrende håb om miraklet, selv når alt håb er ude. "Dunkirk" italesætter ikke sit tema via dialog, som er enorm sparsom. Temaet ses i fokuserede øjne på tavse soldater, som kommunikerer med korte nik og usagt fælles forståelse. Der behøves ikke at siges mere. Alle vil bare gerne hjem.   

Selvom "Dunkirk" med sine 107 minutter er Nolans korteste produktion siden indie-debutfilmen "Following" fra 1998 og foregår primært ved Dunkerque, sprænger det minimalistiske fortællemæssige fokus alligevel rammerne som totaloplevelse. Fordi døden slår til, når vi mindst venter det, og fordi der i bedste Nolan-stil snedigt veksles mellem de tidsforskudte fortællinger, fastholdes vi i et konstant klimaks fra første minut. Hans Zimmers insisterende underlægningsmusik underbygger jagten på tiden, når druknedøden og bombefly trænger sig på, men udmunder sjældent i en klassisk forståelse af en narrativ eller genrekonventionel forløsning – som ofte set i krigsfilm, når der rigtigt skal spilles på følelserne.

Hvad end filmen ses i IMAX, mesterinstruktørens fortrukne format, eller i farvemættet 70 mm – "Dunkirk" skal opleves på det størst mulige lærred med bedst mulig lyd. Christopher Nolans seneste højintense skud på stammen er på alle tænkelige måder en genistreg, der efterlader en dundrende refleksion over krigens absurde præmisser og dog en håbefuld livsgnist.

Se også: Moovy Exclusive: The Dunkirk Rises!

Dunkirk

Kommentarer

Dunkirk

  • ★★★1

    Jeg er jo næsten nød til at se den, med alle de fremragende ord den får med på vejen herhjemme. Egentlig elsker jeg også Nolans film sådan generelt, men for satan hvor bliver jeg træt af den hype der er omkring mandens film!

    T. Nielsen20-07-17 11:35

  • ★★1

    Sørg for at se den i enten IMAX eller 70 mm - alt andet er nærmest en dødssynd. :)

    Jeg kan godt følge dig med hypet, ligesom med "kontra-Nolan-hadet" på diverse fora, som jeg har været temmelig træt af. 

    Dolphinfriendly20-07-17 11:44

  • ★★★1

    Fremragende skriv, Nicki. Gør det næsten overflødigt at skrive noget selv. Måske fordi jeg stadig har susen for ørerne fra oplevelsen i går :) En spitfire var som hajen i Jaws. Nådesløs! Det var en mere minimalistisk og klaustrofobisk film end jeg troede. Meget 'in the moment' agtig, uhyre realistisk i både lyd og fremstilling af panik og frygt. Nolan har skåret flot ind til benet og lader det essentielle stå tilbage. Ingen melodramatiske toner. Ingen karikering. Kompromisløs instruktør mæssig eksekvering, som blæser til angreb på sanserne. Og flysekvenser er ganske enkelt out of this world. Pure cinema!!

    Babo20-07-17 12:03

  • ★★★0

    Sørg for at se den i enten IMAX eller 70 mm - alt andet er nærmest en dødssynd. :)

    Jeg kan godt følge dig med hypet, ligesom med "kontra-Nolan-hadet" på diverse fora, som jeg har været temmelig træt af. 

    Det har jeg ikke umiddelbart mulighed for, da jeg så som minimum skal til KBH og det har jeg pt ikke helt råd til desværre. Jeg har point på min biozone konto, så kun derfor jeg kan forsvare at købe en billet. Det har været nogle dyre måneder og med en del sygdom oveni, er vores budget ret langt nede.

    Men så mener du jeg helt skal droppe at se den?

    Ja, ekstremer i hver ende kan være utroligt trættende og plat. Jeg er dog ikke stødt ret meget på "kontra-Nolan-hadet", men det ene eksisterer sikkert ikke uden det andet.

    T. Nielsen20-07-17 12:05

  • ★★1

    Men så mener du jeg helt skal droppe at se den?

    Absolut ikke! Den er bare allerbedst i så stort format som overhovedet muligt. :)

    Dolphinfriendly20-07-17 12:18

  • 1

    Er ikke oppe at ringe. Min anke er det manipulerende score, den manglende spændingskurve og den manglende karakterudvikling. Er bevidst om at det er bevidste valg af Nolan, men lander stadigvæk på 7/10.

    Steffan Rasmussen20-07-17 12:24

  • ★★0

    Fremragende skriv, Nicki. Gør det næsten overflødigt at skrive noget selv. Måske fordi jeg stadig har susen for ørerne fra oplevelsen i går :) En spitfire var som hajen i Jaws. Nådesløs! Det var en mere minimalistisk og klaustrofobisk film end jeg troede. Meget 'in the moment' agtig, uhyre realistisk i både lyd og fremstilling af panik og frygt. Nolan har skåret flot ind til benet og lader det essentielle stå tilbage. Ingen melodramatiske toner. Ingen karikering. Kompromisløs instruktør mæssig eksekvering, som blæser til angreb på sanserne. Og flysekvenser er ganske enkelt out of this world. Pure cinema!!

    "Jaws"-sammenligningen er ret spot on. Særligt med en bestemt torpedo-sekvens. :) Jeg kan ikke huske at have set bedre dog fights - virkeligt, virkeligt imponerende. 

    Dolphinfriendly20-07-17 12:46

  • ★★★0

    "Jaws"-sammenligningen er ret spot on. Særligt med en bestemt torpedo-sekvens. :) Jeg kan ikke huske at have set bedre dog fights - virkeligt, virkeligt imponerende. 

    Og så den fotografering. Hoytema leverer sgu noget særligt her. Kan ikke se hvem der skulle udfordre ham i kategorien. 

    Babo20-07-17 12:55

  • 1

    Stor biografoplevelse og virkelig god film, men den mangler i mine øjne lige det sidste for at nå til tops på karakterskalaen. 

    Nolans hang til krydsklipning har både skabt høj- og lavpunkter i "Interstellar", "Inception" og "The Dark Knight", og "Dunkirk" lever og ånder nærmest i kraft af den, fordi filmen er struktureret som den er. På godt, men mest på ondt.

    Mange gange insisterer Nolan på at springe rundt mellem de tre handlingsforløb og vise bidder af flere intense scener frem for at afvikle én af dem. Jeg synes, det trækker intensiteten i langdrag på en til tider lidt uheldig måde. Zimmers score bliver også lidt for anmassende til tider.

    Men ja, mesterligt iscenesat, godt spillet og en stor oplevelse. Dog langt fra en Nolan-favorit ved første øjekast. 

    Jeg lander nok på 7,5/10 indtil videre. Og fem små stjerner

    RasmusFL20-07-17 13:21

  • 1

    God krigsfilm der dog ikke er oppe på mesterværksniveau.

    For det meste er filmen vellykket men ligesom RasmusFL fandt jeg også filmens struktur med den konstante krydsklipning og Zimmers score en tand anmassende til tider. Det trækker intensiteten ud på sådan en måde at det faktisk bliver lidt trættende fra tid til anden og mister desværre lidt intensitet som resultat. 

    Med det sagt er jeg overordnet set tilfreds. 

    Hvis jeg skulle smide en karakter efter det ligger den et sted mellem 4-5/6. Men det kan godt være den vinder noget ved gensyn.  

    Absolut værd at se på det store lærred. Lyd og billedsiden er selvfølgelig helt i top og skuespillerne gør det godt. 

    Essal20-07-17 16:42

  • ★★★0

    Ikke for at sammenligne filmene, men det med krydsklipningen, der gør at man konstant trækkes ud af momentet, lyder lidt som noget af den kritik som folk også gav "Star Wars: Rogue One". Er det lidt samme "problem"?

    T. Nielsen20-07-17 16:44

  • ★★★0

    Ikke samme problem i mine øjne, fordi Nolan lod mange scener kører i længere tid. Særligt flysekvenser. 

    Babo20-07-17 18:16

  • ★★★0

    Ikke samme problem i mine øjne, fordi Nolan lod mange scener kører i længere tid. Særligt flysekvenser. 

    Det glæder mig at høre!

    T. Nielsen20-07-17 18:22

  • ★★★0

    Det glæder mig at høre!

    Nogen har så lidt problemer mht flere perspektiver. Tror det er et temperaments spørgsmål. Jeg havde travlt med at holde fast i sædet, for fuck der tryk på fra højttalerne. Men jeg synes Nolan jonglere flot rundt mellem flere begivenheder og det er jo den approach der gør at filmen skiller sig ud. Mange scener udspiller sig længere tid og der er faktisk de nødvendige pusterum undervejs også. 

    Babo20-07-17 18:56

  • 0

    Jeg synes der var bedre dogfights i Red Tails. :-)

    Kyllingebenet20-07-17 22:27

  • ★★0

    Helt enig med Steffan Rasmussen her, men giver den lige en mindre pga George. 

    6/10 

    Guldager21-07-17 17:16

  • 0

    Så fik jeg tygget den igennem.

    Jeg synes at Dunkirk er en mærkelig film at skulle forholde sig til.
    For på den ene side er den et teknisk mesterværk, men på den anden side står den i forhold til historien ret svag. Der er ingen tvivl om, at det er et bevidst valg fra Nolan, og det er selvfølgelig fedt at se, at han bryder traditionen og ikke vælger at romantisere krig. Her er hverken helte og skurke, her er kun 400.000 soldater der kæmper (nærmest venter) for at overleve. Den egentlige fjende her er tiden. Hvilket også skildres i Hans Zimmers score, der konstant varslende tikker som en sekundviser, dét virker effektivt og tilføjer blot til spændingen.

    Men som sagt, Dunkirk er ikke nogen traditionel krigsfilm. Jeg forventede dog at der var en historie eller nogle hovedpersoner som man kunne engagere sig i, men jeg følte mig ikke engageret i hverken historien eller soldaterne. Uden karakterudvikling virkede de blot som statister. Den eneste person som jeg var lidt engageret i, var Tom Hardy i rollen som den britiske Spitfire pilot (de dogfights var FUCKING fede).

    Dunkirk er en flot og til tider nervepirrende film, men samtidig er det også den første af Nolans film som jeg ikke føler, at jeg behøver at se igen.

    7/10

    Kyllingebenet22-07-17 00:22

  • ★★★0

    Peter Travers interview med Nolan 

    m.youtube.com/watch

    Babo22-07-17 13:30

  • 0

    Man kan vel også argumentere for at filmen i sig selv, er så god at IMAX, 70 MM eller anden format er underordnet?

    Martinio07 22-07-17 14:45

  • 0

    Fantastisk film - er helt enig med Nicki - vil blot tilføje at lydsporet er af en helt anden verden - fuuuck det lyder godt!! Helt klart min bedste biografoplevelse i meget lang tid.

    6/6

    Wiseguy25-07-17 19:28

  • ★★0

    Det var sgu en god film. Fedt at få lov at "sidde i en Spitfire" og høre Merlin motoren. Alt virkede ægte.

    Man kunne forestillet sig mange vinkler at skyde Dunkirk på, men autenciteten var i højsædet. Derfor kunne jeg godt have undværet Zimmers til tider alt for inciterende scores, som trak mig ud af "zonen". Gad godt se den igen helt uden underlægningsmusik.

    8/10

    Bruce29-07-17 19:24

  • ★★★0

    Filmens budget 100 millioner. Må sige at være ret økonomisk, men stadig dybt imponerende. Og så var jeg helt vild med Zimmers score, som så absolut bidrog max til spændingen. Det var næsten Herrmann'sk til tider. 

    Babo29-07-17 19:33

  • ★★0

    Der er ingen tvivl om, at Zimmers score er med til at gør den mere seværdig.

    Generelt er Nolan god til at lave de her intense spændingscener (docking-scenen i Interstellar, car crash i Inception osv.), og det er altid med Hans Zimmers musik. Men de er også indholdsløse, og derfor skal de ikke fylde alt for meget, synes jeg. Dunkirk er en lang af sådan scene, og derfor er jeg ikke specielt begejstret for den.

    Guldager29-07-17 19:45

  • ★★★0

    Indholdsløs ligefrem? Hvad er indhold for dig? Og så tror jeg man kan pille de fleste film ned og reducere dem til værende indholdsløse. 

    Babo29-07-17 19:52

  • ★★0

    Jeg så Gettysburg i Grand helt uden underlægningsmusik eftersom man ikke havde nået at lægge den på. Det var storslået. Så kom udgivelsen og væk var magien.

    Det er trods alt langt fra så slemt i Dunkirk, og især i starten var det ret harmonisk. Men der var flere sekvenser, hvor det blev for meget. Under torpedoangrebet troede jeg først, at det var skibets motorer man stadig kunne høre. Men så steg "de" i dB og til sidst overdøvedes begivenhederne af tinnitus. Dobbeltkonfekt i min verden. Der var allerede så meget på spil i scenen.

    Bruce29-07-17 20:02

Log ind for at deltage i diskussionen