Anmeldelse: Med krop og sjæl
"Med krop og sjæl" er en smuk, rørende og anderledes kærlighedshistorie, der rammer dybt i hjertet.
"Med krop og sjæl" er ungarske Ildikó Enyedis første spillefilm i 18 år. Hendes første film, "My Twentieth Century" (1989), vandt Camera D'or-prisen i Cannes, og siden har Enyedi vundet mere end 40 internationale priser som instruktør samt modtaget stor anerkendelse som manuskriptforfatter. Seneste skud på stammen har fået umådelig positiv respons på en række filmfestivaler – heriblandt har den vundet Guldbjørnen for bedste film på årets Berlinale samt for bedste film ved Sydney Film Festival. Anerkendelsen er ikke så underlig, da "Med krop og sjæl" er en smuk, rørende og anderledes kærlighedshistorie, der rammer dybt i hjertet.
Filmen tager udgangspunkt i et slagtehus i Budapest, hvor vi følger to introverte medarbejdere: finansdirektøren Endre og kvalitetsinspektør Mária. Da en psykolog på arbejdspladsen interviewer medarbejderne hver især i forbindelse med en undersøgelse, finder Endre og Mária ud af, at de begge har den samme drøm om natten – de tager begge form som et rådyr og befinder sig i den samme skov. Efter opdagelsen af sammenfaldet forsøger de to medarbejdere at sammenligne deres drømme. Det viser sig dog, at det er sværere for Endre og Mária at kommunikere uden for drømmen. Med tiden forsøger de to at kommunikere mere med hinanden og prøver at opnå den nærhed, de deler sammen som rådyrerne i skoven.
Hovedpersonerne er overbevisende velspillet af Géza Morcsányi og Alexandra Borbély. Der fornemmes en ensomhed hos de to kollegaer, da de holder sig mest for sig selv. Tematisk er ensomheden omdrejningspunktet i filmen, der undersøger, hvordan to distancerede mennesker kan skabe en fælles intimitet ud fra den samme drøm.
"Med krop og sjæl" er visuelt betagende. Allerede fra åbningsscene indfanges vi af en snefuld skov, hvor to rådyr står tæt sammen, underbygget af Adam Balazs' stemningsfulde underlægningsmusik. Den snefulde skov går igen flere gange i filmen. Blålige nuancer og intime close-ups af de to hovedpersoner underbygger den poetiske og rørende æstetik. Heriblandt en scene, hvor Mária sidder alene hjemme i sin lejlighed og laver en rekonstruktion med salt og peber af hende og Endres første samtale i kantinen. Kommunikationen mellem de to fejler flere gange i løbet af filmen grundet Márias autisme. Til trods for det forsøger Mária at udforske og forstå kærligheden – hun prøver at lytte til al kærlighedsmusik, hun kan finde, samt at gå tur i parken for at observere andre mennesker.
Slagtehuset skildrer en velorganiseret og ren arbejdsplads, som overholder statens retningslinjer og fungerer som en spejling af det vestlige samfund. Instruktør Enyedi udtalte, at efter de fleste har mistet vigtige rammer som religion, kan vi ikke længere håndtere vigtige milepæle i vores liv som fødsel, kærlighed og død. Samfundet i dag håndterer milepælene som praktikaliteter frem for at se dem som et ophøjede eller hellige øjeblik. Resultatet bliver, at mennesket ender ren praktisk og inhumant. De to hovedpersoner reagerer på deres miljø i samfundet som helhed og ikke blot slagtehuset. Endre og Maria prøver at se bort fra mennesket som praktisk og som et objekt og i stedet at opleve hinanden som mennesker af kød og blod – som noget unikt.
"Med krop og sjæl" er et vellykket kærlighedsdrama, der skildrer intimitet anderledes og smukt. Portrætteringen af de to ensomme, indadvendte medarbejdere er utroligt gribende og understreger, hvor vigtig kommunikation mellem mennesker er – for at udforske kærligheden. Er du til anderledes romantik, der ikke er klichéfyldt, er Ildikó Enyedis Guldbjørn-vinder en klar anbefaling.