Anmeldelse: Yuku og blomsten på bjerget
Fornøjelig og eventyrlig børnefilm til de mindste rammer de helt rette toner.
Sommeren byder traditionen tro på en håndfuld animationsfilm fra de helt store studier. Pixar og DreamWorks udsender henholdsvis "Elementært" og "Rose – Det vilde søuhyre", som med garanti vil lokke både børn og deres forældre i biografen. Fælles for de to film er, at de mindste i familien ikke er målgruppen. Det er dem mellem 5 og 12 år sjældent. Dét segment tager "Yuku og blomsten på bjerget" sig af, som endda er fornøjelig for hele aldersspredningen i familien.
Hver aften læser bedstemor-mus eventyr for alle museunger til lyden af en ukulele, spillet på af den ældste af ungerne, Yuku. Som tidens tand nu engang er, er tiden kommet, hvor bedstemoderen snart må takke af og sove hen. For at følge den blinde muldvarp dybt, dybt ind i jordens mørke indre. I bedstemors magiske bog er der en historie om Himalayas magiske blomst, der giver evigt lys. Med sin ukulele under armen begiver Yuku sig derfor ud på en eventyrlig færd efter blomsten på bjerget. En rejse, der byder på muntre sange, nye venskaber, mystiske gåder, og livsfarlige udfordringer. Ved frygtens bro, nær de sjældne blomster, venter nemlig den fæle, men overraskende kække, ulv.
"Yuku og blomsten på bjerget" blev sidste år udråbt til Bedste børnefilm på den internationale børnefilmfestival Cinekid. Prisen kunne lige så godt være taget et hvilket som helst år det sidste årti. I hvert fald inden for for de mindste børn, da jeg ikke kan mindes en bedre børnefilm til den aldersgruppe i nyere tid.
Kvalitetsfilm fra Belgien når heldigvis også i de danske biografer, med "Close" og "Dalva" som de mest aktuelle. Siden "Cowboy, Indianer og Hest"-stopmotion-serien (og den ikke mindre gakkede film) fra 00’erne har der ikke været noget virkeligt, virkeligt god animation derfra. Trods landets stolte traditioner i det henseende. "Yuku og blomsten på bjerget" varer ikke mere end børnevenlige 62 minutter, men formår at fortælle et børneeventyr stærkere og mere underholdende end langt størstedelen af de børnefilm som udsendes fra USA. Ikke mindst fordi, balancen mellem finurligt timede indslag og charmerede tegnestil spiller for fuld musik.
Som i mange andre børnefilm er der musik og dans. "Yuku og blomsten på bjerget" forfalder dog langt fra til musiske indslag, der ellers kan være skabagtigt og enerverende. Jazzy, iørefaldende numre, der er umulige ikke at nynne med på undervejs og efter filmen, folder sig ud i perfekt samspil med filmens handling og dialog. Yukus ukulele er ligeså meget eventyrets primus-motor som en brobygger mellem kapitlerne, i én lang ørehængende sing-a-long-perlerække. Ved man ikke på forhånd, at det er en belgisk produktion, kunne man sagtens narres til at tro, at musikken var helt dansk. Så lige i øregangene gode er de danske stemmer ikke alene undervejs i filmen, men også ved sangene. Når svære emner som en bedsteforældres død og ensomhed som temaer ovenikøbet behandles elegant, uden at tale fordummende didaktisk ned til børn eller pakke det overfladisk ind, kan det være svært at vurdere som andet end en potentiel klassiker i en genre, der er rigtigt svær at ramme plet i.
"Yuku og blomsten på bjerget" når trods en spilletid på lidt over en time omkring en stærk fortælling for børn, som også voksne sagtens kan få en indlevende, humoristisk og swingende musikalsk biografoplevelese ud af.
"Yuku og blomsten på bjerget" har biografpremiere i dag og kan blandt andet opleves i FORMAT Biograf. Læs mere her.