Brugeranmeldelse: Clerks (1994)
Man kan vist roligt sige, at Kevin Smiths charmerende og bramfri sort/hvide-komedie har vist sin klasse.
Efter lang tids opsparing af vidt forskellig art, der samlet udmundede sig i sølle 27.575 dollars, besluttede barndomsvennerne Kevin Smith og Scott Mosier sig langt om længe for – og med fælles hjælp fra diverse venner og familiemedlemmer – at gå i gang med et drømmeprojekt baseret på deres eget liv og omgangskreds af slackers, bonghoveder og andre muntre typer med handlingen placeret i og omkring den lokale døgnkiosk i New Jersey, hvor Smith arbejdede både før og under filmen som nabo til en lille videobiks. Dette umiddelbart tynde low budget-plot skulle senere vise sig at blive en megasucces på alle fronter og startskuddet på Kevin Smiths nu legendariske og højt elskede View Askew-univers.
Da en af de ansatte i døgnkiosken Quick Stop uheldigvis melder sig syg, bliver den altid let påvirkelige og pligtopfyldende Dante (Brian O'Halloran) straks ringet op af sin chef og lader sig – dog lettere irriteret og småfrustreret – overtale til af afbryde sin fridag for at tage af sted og passe biksen i nogle timer. Fremme bliver frustrationerne ikke ligefrem mindre, da han opdager, at nogen har saboteret låsen til bygningens jerngitter, og hastigt må han derfor bakse et "I Assure You We are Open"-skilt sammen for at lokke kunder i butikken.
Undervejs i sin betjening af alle mulige mere eller mindre belastende personager af surpissere, støderkonger og folk med skumle bagtanker, hvoraf det ene fører til en mindre slåskamp, fordriver Dante tiden med at filosofere over Star Wars-universet og sit kaotiske kærlighedsliv med sin bedste ven og kollega, Randall (Jeff Anderson), fra videobiksen ved siden af, som bliver groft forsømt på bekostning af hans evne til at fortabe sig i diskussioner om alt fra dødstjernens mulige ofre af stakkels uskyldige bygningsarbejdere og betydningen af et veludført blowjob. Som timerne skrider frem, udvikler dagen sig mere og mere dramatisk, da Dantes ubeslutsomhed over om han skal vælge sin eks, Caitlin (Lisa Spoohauer), eller sin nye flamme, lasagne-tøsen Veronica (Marilyn Ghigliotti), fører en lavine af kaotiske hændelser med sig, der er tæt på at lægge både Quick Stop og hans venskab med Randall i ruiner.
Man kan vist roligt sige, at Kevin Smiths charmerende og bramfri sort/hvide-komedie har vist sin klasse ved her 24 år efter stadig at kunne få mig til at hulke af grin, særligt i forløbet lige inden, under og efter scenerne med en gammel mand og et pornoblad, der udspiller sig som bragende godt bevis på Smiths evne til at time en joke og levere en punchline. Mest af alt holder jeg dog af "Clerks" grundet den ekstremt velskrevne og veludførte dialog, der fremføres med imponerende overbevisning af Brian O'Halloran og ikke mindst debutanten Jeff Anderson, der holder de små vignetter sammen på mesterlig vis, så filmen – trods at være fragmenteret – på intet tidspunkt virker hverken klodset eller rodet fortalt. "Clerks" indskriver sig hermed som en af de bedste komedier fra starten af 90'erne, og filmens klassikerstatus er derfor fuld ud berettiget.
Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.