Når jeg selv sætter mig for at se en film, prøver jeg ikke at være hverken positiv eller negativ overfor den. Jeg lader simpelthen bare filmen gøre det, den kan. Jeg lader FILMEN arbejde - jeg synes ikke, det er MIG der skal anstrenge mig; næh, det skal FILMEN. Jeg kan bedst beskrive min tilgang til film med Stanley Kubricks ord: "The feel of the experience is the important thing, not the ability to verbalize oranalyze it." (sagt om hans egen film '2001: A Space Odyssey')
Altså: 'Det vigtigste er følelsen ved oplevelsen, ikke evnen til at sætte ord på eller analysere den.'
Jamen jeg er da helt enig i at film mere skal “føles” end de skal “tænkes” så at sige. Det har vi to også snakket om før.
Mht positiv/negativ skal det ses i den kontekst at det er film mere generelt, fremfor at male mig ind i et negativt hjørne hvor selv hæderlige film med et er noget lort. Ikke sagt at Hobbitten 3 er hæderlig. Det vil jeg ikke gøre mig til dommer over, i forhold til andre. Man må naturligvis gerne være kritisk. Men min filminteresse udspringer nu engang af en positiv drivkræft og kærlighed til mediet.
Derfor forsøger jeg også at finde det “gode” i dårlige film (for at lyde som Sandy;) Jeg kan selvsagt godt falde i gryden og lyde gammelsur også:-D
Det kunne ske med f.eks Hobbitten 3, så på den måde skal jeg huske på at jeg jo nyder filmen, selv om der er meget at kritisere. Jeg er nemlig enig ned Babo i det meste kritik, men føler filmen god stadig.