Apple vil ikke have vold og nøgenhed i deres tv-serier

Indholdet i Apples tv-serier bliver stik modsat HBO's.

Tech-giganten Apple er ved at producere sine egne tv-serier, som blandt andet inkluderer et samarbejde med Steven Spielberg, og nu forlyder det, at de har en klar strategi til deres indhold – modsat mange populære serier skal der skrues ned for vold, nøgenhed og bandeord.

Ifølge flere rapporter sigter Apple efter at ramme et så bredt publikum som muligt, og derfor skal serierne være tilgængelige for alle aldersgrupper. Det forlyder, at grunden til dette er, at Apples tv-serier bliver tilgængelige via deres Apple Store, hvor alle har adgang, og man vil derfor være på forkant med, at børn ikke støder på "voksent" materiale.

Det virker til, at Apple tager deres strategi seriøst. Deres første serie, "Carpool Karaoke", er efter sigende forsinket, fordi firmaet ikke var tilfreds med, at serien indeholdt bandeord og referencer til "intim hygiejne". Ligeledes er et projekt af Alfonso Cuarón ("Gravity") og Casey Affleck ("Manchester by the Sea") også blevet afvist. I stedet satser Apple mere på familievenlige komedier og dramaer.

Apples tv-serier står dermed til at blive komplet modsat kæmpesucceser som HBO's "Game of Thrones" eller AMC's "Breaking Bad", der aldrig har holdt sig tilbage for bar hud eller vold.

Kommentarer

Apple vil ikke have vold og nøgenhed i deres tv-serier

  • 0

    Det lyder fornuftigt.

    Glad gammel mand 7-11-17 18:39

  • 1

    Specielt tv til specieller mennesker, godt man aldrig kommer til at få et product fra Apple af :) 

    Geekalot 7-11-17 18:39

  • ★★★★0

    Det er jo ikke anderledes end stort set alle andre amerikanske tv-kanaler/networks, som ikke er direkte betalingskanaler som HBO er.

    Så på sin vis, er den eneste nyhed vel, at en streamingservice går i en lidt anden retning, end alle de andre streamingservices.

    Bruno 7-11-17 18:44

  • ★★1

    Fedt nok. Så behøver jeg stadig kun abonnement til HBO og Netflix.

    Bruce 7-11-17 21:07

  • ★★★0

    Pokkers!

    davenport 7-11-17 21:34

  • 1

    Fedt nok. Så behøver jeg stadig kun abonnement til HBO og Netflix.

    Hah, tænkte det samme

    Bobby Long 8-11-17 01:00

  • ★★0

    Fra filmen Steve Jobs, som så åbenbart IKKE bliver vist på Apple streaming

    You know, when people used to ask me what the difference was between me and Steve Jobs, I would say Steve is the big picture guy and I like the solid workbench. When people ask the difference now, I say Steve is an ASSHOLE. Your products are better than you are, brother.

    Steve Wozniack


    They sure are!

    Bruce 8-11-17 15:10

  • 0

    ..og med min laissez-faire holdning til vold og I SÆR nøgenhed, skal jeg stadigvæk holde mig væk fra Apple-holdet :-)

    Gasivodo 8-11-17 17:56

  • 0

    min laissez-faire holdning til vold og I SÆR nøgenhed

    Det bør du få gjort noget ved, da det er nogle af de lækreste elementer i cinematiske sammenhænge.

    Bobby Long 8-11-17 19:34

  • ★★★1

    Sær nøgenhed?

    davenport 8-11-17 21:37

  • ★★★0

    Sær nøgenhed?

    Nøgenhed er ganske sært i nogle sammenhænge.

    Riqon 9-11-17 07:48

Log ind for at deltage i diskussionen