Dwayne Johnson slutter sig til Shane Blacks nye pulp-projekt

I 1975 optrådte Doc Savage på det store lærred, og dengang gik det ikke så godt, da filmen ikke fik en god modtagelse, og dette satte effektivt en stopper for både en efterfølger og en tv-serie. Nu får den klassiske pulp-helt en ny chance.

Figuren er en af inspirationskilderne til Superman, og selvom han har sine rødder i pulp-romaner og radiospil og først tog skridtet til tegneserier i 1940, kan Doc Savage med rette kaldes en af verdens ældste superhelte. Hans eventyr har dog mere tilfælles med de historier, der var med til at inspirere George Lucas og Steven Spielberg, da de skabte Indiana Jones.

Dwayne Johnson skal spille hovedrollen som Doc Savage, også kaldt "The Man of Bronze", en hyperintelligent eventyrer med super-menneskelig styrke.

Shane Black står bag kameraet og har været meget åben om, at han gerne ville have Dwayne Johnson i hovedrollen. Sammen med Anthony Bagarozzi og Chuck Mondry har Black også skrevet manuskriptet, der siges at være sat tidsmæssigt i 1930'erne.

Man håber på at påbegynde produktionen i starten af 2017.

Kommentarer

Dwayne Johnson slutter sig til Shane Blacks nye pulp-projekt

  • ★★★★★0

    Glæder mig, det virker som et godt team, hvilket også får mig til og tænke på, hvor meget jeg ser fra til The Nice guys.

    Elwood31-05-16 17:10

  • ★★★★★★0

    Yeah, med den bunke af ret fede helte fra den periode, som er i public domain nu, kunne man håbe på at en succes betyder, at man genopliver nogle af disse.

    Dynamite Entertainment gjorde det for et par år siden på tegneseriefronten. Her genoplivede de en stor del helte fra dagene med pulp-romaner og radiospil. De udgiver også The Shadow og nogle af de andre tegneserieudgivere har taget fat på bl.a. Green Hornet, The Rocketeer og The Spirit, som alle enten stammer fra den tid eller har hentet inspiration derfra og The Rocketeer og The Spirit havde endda en ret cool omkring crossover.

    Zero Cool31-05-16 17:18

  • ★★★★★★0

    Jeg husker at have set 1975 filmen, men husker den ikke som noget godt. Jeg ser dog potentiale i den smule jeg kender til figuren, til at få skabt et pissefedt eventyr. The Rock i hovedrollen kan jeg kun bifalde. Jeg bemærker også, at de vil lade den foregå i 30'erne og det synes jeg lyder som en fed ide.

    T. Nielsen31-05-16 17:23

  • ★★★★★★0

    Det er uhyre sjældent en god idé, når de tager en af disse figurer og lader historierne foregå i moderne tid. Der er enkelte eksempler på, at det virker, men som regel giver det bedre historier, når man bruger disse figurer i en tid, hvor man ikke kan finde alle svar på sin smartphone.

    Zero Cool31-05-16 17:32

  • ★★★★★0

    Ahhh  The Rocketeer, nyder jeg stadigvæk og se den dag i dag :)

    Elwood31-05-16 17:32

  • ★★★★★★0

    Det er uhyre sjældent en god idé, når de tager en af disse figurer og lader historierne foregå i moderne tid. Der er enkelte eksempler på, at det virker, men som regel giver det bedre historier, når man bruger disse figurer i en tid, hvor man ikke kan finde alle svar på sin smartphone.

    De fleste superhelte vi ser på film i disse år  er da løbende blevet opdateret, så de foregår i nutiden. Eller mener du der er en forskel?

    T. Nielsen31-05-16 17:35

  • ★★★★★★0

    Jeg vil mene at meget af det ganske enkelt kan koges ned til stemning. Ligesom Indiana Jones sikkert ville fungere dårligt, hvis en historie var sat i 2016, vil man gå glip af en masse ved at fjerne disse pulp-figurer fra omgivelserne hvor de hører hjemme, altså en verden hvor der er plads til eventyrer, der tager ud og møder nye kulturer, hvor magi måske er noget håndgribeligt, hvor art deco er hverdag, hvor skurke er onde for at være onde og helte er super-duper-heroiske og aldrig i tvivl om at de gør det rette. Og hvor der er femme fatales, stilede og storrygende mænd i fedoraer, mørke gyder i storbyen hvor ondskaben måske lurer, men The Shadow måske også lurer og dømmer dig for din ondskab. :)

    Zero Cool31-05-16 18:08

  • ★★★★★★0

    Jeg er overbevist:-D

    T. Nielsen31-05-16 18:07

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen