I 2025 ringer ondskabens telefon igen i "The Black Phone 2"

Telefonen ringer altid to gange...

Hvis du er fan af Scott Derricksons ("Sinister") mørke og intense horrorfilm, "The Black Phone", vil denne nyhed formentlig få dig helt op at ringe. 

Universal og Blumhouse har nemlig annonceret, at en efterfølger er i støbeskeen. Vi ved ovenikøbet, at "The Black Phone 2" får biografpremiere i USA den 27. juni 2025. Og mon ikke den lander i biografmørket herhjemme nogenlunde samtidigt?

Det forlyder endvidere, at "The Black Phone 2" er starten på en dyster, ny franchise. Vi kan altså forvente endnu flere gyserfilm om den sorte telefon efter den første efterfølger.

Læs også: Videnskabeligt studie fastslår: Disse er de mest uhyggelige gysere nogensinde

Den originale "The Black Phone" er baseret på en novelle af Joe Hill, som er søn af ingen ringere end Stephen King. I "The Black Phone" er en grusom kidnapper – the grabber – på spil i en søvnig amerikansk by. Ethan Hawke spillede den ækle, maskerede skurk.

Ofrene er børn, og det seneste offer er en 13-årig dreng, der holdes indespærret i børnelokkerens kælder. Han får dog hjælp fra en noget uventet kant, da en gammel telefon ringer hver nat og overdrager beskeder fra grabberens tidligere (og døde) ofre.

Der er i skrivende stund ikke dukket detaljer op om filmens cast, men ondskabens telefon er altså klar til igen at skræmme livet af dig i sommeren 2025. Herunder kan I desuden se Moovy TV's dybdeborende interview med Derrickson:

Kommentarer

I 2025 ringer ondskabens telefon igen i "The Black Phone 2"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen