Lidt vildt, for SÅ god ser den heller ikke ud til at være. Men lad os nu se.
Martin Scorseses "The Irishman" er 100 % fresh på Rotten Tomatoes
Det lover godt for Scorseses seneste gangster-opus.
Martin Scorsese ser ud til at have ramt tidligere tiders niveau med sin nye film, ""The Irishman" – i hvert fald hvis man skal tro sitet Rotten Tomatoes, der samler en lang række anmelderes vurderinger.
Her har filmen indtil videre og med 41 anmeldelser fået scoren 100 % fresh, hvilket vil sige, at samtlige anmeldelser har været positive.
Se også: Bedste film af Martin Scorsese?
I filmen spiller Robert De Niro 2. verdenskrigsveteranen og gadehustleren Frank Sheeran, der gjorde blodig karriere som iskold lejemorder. Sheeran arbejdede for nogle af de mest berygtede personer i det 20. århundredes USA og var ifølge anklager involveret i fagforeningsbossen Jimmy Hoffas forsvinden og mordet på JFK.
I filmen spilles Hoffa af Al Pacino, og derudover får De Niro selskab af sin gamle makker fra Scorseses "Goodfellas" og "Casino", Joe Pesci.
"The Irishman" får premiere på Netflix 27. november. Nyeste trailer kan ses her.