:(
Neill Blomkamp om "Alien 5": Den er lagt i graven
Før Ridley Scott besluttede sig for at vende tilbage til "Alien"-franchisen, arbejdede instruktøren Neill Blomkamp ("District 9", "Elysium") på en femte film i serien.
Da det stod klart, at Scott havde tænkt sig at lave en prequel-film i form af "Alien: Covenant", blev Blomkamps projekt sat på standby, men nu erkender instruktøren, at projektet nok er lagt endeligt i graven:
"Jeg tror, det er helt dødt. Det ville være en korrekt antagelse på nuværende tidspunkt. Det er ærgerligt. Jeg har brugt lang tid på at arbejde på det, og jeg følte, at det var ret fantastisk."
Ridley Scott har tidligere sagt om projektet, at det blot var baseret på en idé, der udviklede sig fra et 10-siders pitch, hvilket kan synes at stå lidt i kontrast til Blomkamps udtalelse om, at han brugte lang tid på det.
I stedet for Alien-filmen kaster Neill Blomkamp sig nu bl.a. over endnu en film, der skal foregå i "District 9"-universet.